I år er arbejdsmiljørepræsentanternes år. I min kommende bog fortæller jeg deres historier
For nylig interviewede jeg en murer og arbejdsmiljørepræsentant, som
hver dag på eget initiativ tager runderinger på byggepladsen. Senest har
han noteret sig en åbning til en elevatorskakt, som kun var markeret
med afspærringsbånd. Det holder ikke en mand på 100+ kilo tilbage…
Den pågældende murer konfronterer dagligt byggeledelsen med de mangler, han finder. Denne mand er én af hverdagens helte.
Få en historie med
Har du endnu ikke fået lavet historier til dine medier om hverdagens helte i anledning af Arbejdsmiljørepræsentantår 2019? Så kan du få en historie med om dine arbejdsmiljørepræsentanter i min kommende bog, hvor jeg som et festligt punktum på AMR 19 interviewer et hav af arbejdsmiljørepræsentanter. Du er også velkommen til efter aftale at bruge mine historier i dine egne medier.
Skriv straks tilbage, hvis arbejdsmiljørepræsentanter fra dit område skal have deres historie fortalt i min nye bog, hvor jeg vil fejre arbejdsmiljørepræsentanterne ved at portrættere dem – men også pege på nogle af de vanskelige udfordringer, arbejdsmiljørepræsentanterne står med på arbejdsmarkedet af i dag.
Portrætter, succeser og fiaskoer
Hvad kommer bogen til at handle om? Ja, hovedindholdet i bogen vil være en række artikler baseret på interview med AMR’er – samt supplerende samtaler med ledere, kolleger, fagforeningsrepræsentanter mv. Og derudover vil jeg bruge noget plads på at fundere over arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og placering på arbejdsmarkedet.
Jeg har ikke lagt mig endeligt fast på formen – om det bliver ord og bogstaver fra ende til anden – eller bogen også vil blive prydet med egne fotografier og henvise til videoklip. Jeg hælder absolut mest til det sidste. Men det afhænger også af, hvad arbejdsmiljørepræsentanterne vil være med til.
Hvilke krav skal man opfylde?
De arbejdsmiljørepræsentanter, jeg gerne vil i kontakt med, kan fx være kendetegnede ved, at de
har arbejdet intenst med mindst ét konkret arbejdsmiljøproblem
har mindst tre års erfaring med at være arbejdsmiljørepræsentant
har mod på at stå frem med deres historie – som der i øvrigt er bid, blod, sved og tårer i på den ene eller anden vis.
Dette
er imidlertid en indledende fase, hvor jeg samler et “ansøgerfelt”
sammen. Senere vil jeg snævre ind og finde et antal
arbejdsmiljørepræsentanter, som samlet giver bredde (mange brancher) og
dybde (indblik i udfordringerne med arbejdsmiljørepræsentant-rollen).
Kom på banen som debattør. Nye bud på emner, som du kan brillere med i den kommende tid.
Den frække: Vi kæmper med normeringerne i institutionerne. Men hvornår var det lige, det blev en naturlov, at børn skal passes i institutioner? Kan vi ikke ryste posen lidt? Børnene skal vel først og fremmest trives, blomstre og have det godt? Hvad sker der, hvis vi indfører en 30-timers-arbejdsuge (også for pædagoger)? Henter forældrene så børnene tidligere fra vuggestue og børnehave? Kan det reducere én af de tunge udgiftsposter – sygefraværet – så der bliver råd til de hænder, der er brug for?
Den forpustede: I den internationale konkurrences navn skal vi nu alle sammen gennemdigitalisere vores tilværelse, så det er til at blive forpustet af. Regeringen har travlt med at opstøve nye kandidater for digitalisering med disruptionrådet. Kommunerne er netop i disse dage oppe på den store klinge i digitaliseringens navn på det kommunalpolitiske topmøde 2019 (programmet finder du her).
Genbrugsjob: Når forbrugsfesten slutter, bør fagforeningerne have gennemført en omstilling til, at flere af os kan leve af at reparere andres ting
Det kan ske, før end vi aner det. Ja, det er allerede ved at ske: Danskerne omlægger deres vaner af hensyn til klimaet, og begynder at købe færre, men bedre ting, som holder i længere tid. Denne udvikling kan blive forstærket, hvis politikerne på Christiansborg beslutter at hjælpe genbrug på vej. Det kan de bl.a. gøre ved at skrue ned for momsen på reparationer. Eller indføre afgifter for særligt klimabelastende varer.
Omsætningen vil dale
Men hvis danskerne ikke køber ting, hvad skal vi så leve af? Ja, heldigvis for os importerer vi i dag mange af de ting, vi elsker at anskaffe os: Biler, computere, mobiltelefoner og tøj. Vi producerer dog også ting i Danmark. Samtidig lever mange af at importere og sælge de udenlandske varer. Og hvis genbrugsbølgen for alvor slår igennem, så vil omsætningen dale i de virksomheder, som fremstiller ting, som importerer ting og som sælger ting. Noget af dette fald kan man muligvis kompensere for ved at forlange højere priser for bedre produkter. Men der vil formentlig også være et antal medarbejdere, som vil skulle finde noget andet at lave.
Her er det, at fagforeningerne i tide kan hjælpe medlemmerne til at finde beskæftigelse i de brancher, man må formode står foran stor fremgang.
Der skal være flere skomagere, der kan reparere sko
Flere skræddere, der kan sætte en ny lynlås i bukserne
Flere møbelpolstrere, som kan betrække stole og sofaer.
Flere cykelsmede, automekanikere, pladesmede, restaureringshåndværkere osv. osv.
Genbrugsuddannelse og -efteruddannelse
I en tid, hvor vi taler meget om manglen på faglærte, kan den nye genbrugsbranche være et frisk boost til faglige uddannelser, som kan tillokke nye og andre typer af unge til erhvervsuddannelserne. For genbrug er et trendy knudepunkt for firstmovers, som springer til for at tage verden et nyt sted hen.
Tag skraldet – og tag det helt hjem “Genkommunalisering” kalder Cevea det. Afprivatiseringen. Kommunerne tager i stigende grad privatiserede opgaver hjem, fordi der er penge at spare. De private aktører er for dyre. Kommunernes Landsforening (KL) udkommer i denne måned med en analyse af, hvor mange kommuner der har taget affaldsindsamlingen tilbage på kommunale hænder, og hvorfor de har gjort det. Det gælder fx på affaldsområdet. Sæt gang i debatten i DIN kommune! Mens vi venter på KL kan du læse her, at afprivatisering foregår lige nu i hele Europa.
Folketingsvalg 2019.Oplys medlemmerne om samfundsemner, som er vigtige for dem, opfordrer Inge Jensen Pedersen, formand for FOA i Aarhus. Ja, hvorfor ikke? Fagbevægelsens oplysninger til medlemmerne kan afgøre valget, mener hun. Og det er rigtigt.
…og kan de se og høre det? Stikord til en strategi for din kommunikation – og lidt forslag til din kommende generalforsamling.
Vil du hygge dig i trygge rammer? Eller vil du ud på de
vilde vover, hvor du sætter noget på spil – og ofte dig selv i spil? Vil du med andre ord drive din
forening i ro og fred og hygsomhed uden for mediernes søgelys ELLER vil du
stille dig og din forenings mål og formål til skue, så alle andre får mulighed
for at til- eller fravælge det, foreningen står for? Det er to vidt forskellige
veje at gå, men i organisationer sker der ofte det, at nøglepersoner vælger den
ene eller den anden vej uden at gøre det særligt bevidst. Og det har
konsekvenser. De, der hygger sig, har sjældent succes med at overbevise andre
om, hvorfor deres organisation er vigtig. Det har de andre derimod.
Har du et forklaringsproblem?
Når man er en forening eller en organisation, så handler det
om at gå sammen for at skabe en forandring. Men man bliver aldrig en stærk
forening, hvis man ikke går i byen og fortæller sine medborgere, hvorfor
foreningen og dens forehavende er en god ide. Man må ud og markere sig, hvis
man vil være markant. Hvis du ikke kan eller vil forklare os andre, hvad du er
her for, og hvad du vil, så har du et forklaringsproblem. Det er næstsidste
stop på den rute, der ender der, hvor foreningen er irrelevant.
Hank op i medlemmerne
Hvis du fornemmer, at din forening er på vej i den retning,
så start med at hanke op i de andre medlemmer. Begynd på at skabe en fælles
bevidsthed om, hvad I som forening egentlig gerne vil. I moderne
organisationstermer: Find jeres ”why”. På et mere jordnært dansk: Hvad er det,
I drømmer om? Og hvor mange vil I gerne have med på at forfølge drømmen?
Næste skridt er at lægge en plan. Hvordan kan I bryde
drømmen op i en række opnåelige delmål?
Op på ølkassen
Og i et samfund bestående af hundredtusindvis af viljer, som
trækker i alle retninger, er det afgørende, at man som forening kan samle
mennesker. Det sker ved at stille sig op på ølkassen i parken og tage ordet.
Men også det bør I lægge en nøje plan for, som selvfølgelig skal revideres
undervejs.
I bliver skarpere
Hvis I følger denne enkle formel, så vil det betyde, at I
får behov for at give jeres meninger til kende over for det omgivende samfund.
Det vil også betyde, at I bliver langt skarpere at høre på, når I melder jer på
banen. Fordi I ved, hvad I vil, og har et bud på, hvordan I skal komme derhen.
Eksempel:
Din organisations
næste generalforsamling i en hyggelig og en skarp version
Den hyggelige generalforsamling
I indkalder medlemmerne til den årlige generalforsamling på vanlig vis med en standarddagsorden: Valg af dirigent, referent, formand, bestyrelse, beretning, økonomi, budget og eventuelt. De 35 vanlige deltagere dukker op – fordi de kender hinanden i forvejen, og så er der også noget godt at spise. Som opfølgning på generalforsamlingen sender I et referat ud til medlemmerne i en vedhæftet word-fil. Bagefter er alt ved det gamle.
Den skarpe generalforsamling
Generalforsamlingen er klimaks i et årshjul, hvor drøftelserne fra generalforsamlingen bliver direkte afspejlet i de aktiviteter, foreningen har. Som forberedelse til generalforsamlingen sætter formanden sig i spidsen for at forklare medlemmer og omverden, hvilke tanker bestyrelsen har gjort sig for det kommende år. Hvad skal der nu ske? Hvordan er de foreslåede aktiviteter noget, der kan bringe foreningen et skridt eller flere nærmere realiseringen af målene, visionerne og drømmene?
Som led i generalforsamlingen inddrages medlemmerne i at drøfte, hvilke initiativer foreningen bør tage, sådan at de beslutninger, generalforsamlingen træffer, har medlemmerne bag sig. Som resultat af generalforsamlingen står foreningen med en række væsentlige beslutninger, som efter foreningens opfattelse vil kunne gøre noget godt for det omgivende samfund. Efter generalforsamlingen laver foreningen nyheder for hver beslutning og deler dem med pressen og i egne medier. Endvidere lægger bestyrelsen en plan for, hvordan de besluttede initiativer bedst kan føres ud i livet. Foreningen har taget vigtige skridt til at blive en væsentlig samfundsaktør.
3 presse-relaterede
tips til generalforsamlingen
Invitér journalister fra pressen til at dække generalforsamlingen – vis dem tydeligt i invitationen, hvorfor det er relevant
Sørg for, at I har en person i foreningen, som er ansvarlig for at samle og udsende egnede nyheder. Ganske ofte kan de være færdiggjort på forhånd.
Benyt optakten til generalforsamlingen til at fortælle omverdenen om bestyrelsens opfattelse af året der gik, og om det giver anledning til at se foreningens visioner i et nyt lys.
Våde og kolde kævler er svære at antænde. Det ved enhver, der har været spejder. På lignende vis ved alle, der lever af at distribuere ord, at der ikke følger politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst. Når vi beslutter os for at debattere og skrive et debatindlæg, så er det, fordi vi gerne vil tænde ild med ord. Det vil sige, at bogstaverne på siden skal føre til indsigt, forståelse og handling. Skal det lykkes, er kravet, at der springer gnister fra avisens spalte til læserens øjne. At budskabet i teksten forekommer så relevant og så vigtigt for læseren, at han føler sig foranlediget til at følge læsningen op med vigtige beslutninger.
Der følger ikke politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst
Venlig hilsen Den faglige PR-service
1. Overskriften skal fænge
Først skal læseren indfanges. Læserens opmærksomhed er yderst flygtig. Derfor gælder det om at skabe en overskrift, som fanger læserens opmærksomhed i tilstrækkelig grad til, at hun begynder at læse videre. Det kan eksempelvis være en provokerende påstand eller et spørgsmål, som er relevant for læsernes liv.
Skriv fx: Frygter du også robotterne? Skriv ikke: Automatisering vil reducere jobudbuddet
2. Krop med kød på
Hold læseren fast med en sanselig eller evt. en følelsesbetonet beskrivelse af problemets kerne.
Skriv fx: Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde. Skriv ikke: For nærværende er der udsigt til fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Med ændrede konjunkturer kan situationen dog tegne sig anderledes.
Fortsæt nu med at vise, at der er et problem, som du ønsker, at samfundet tager hånd om. Fremlæg beviser for påstanden. Knyt an til læsernes livssituation ved at forklare, at problemet bør løses af hensyn til en gruppe menneskers velbefindende. Vis, at du er interesseret i at løse problemet, så visse mennesker (dyr eller natur) i vores samfund undgår unødig lidelse.
3. Foreslå en løsning
Kom med dit bud på en løsning. Beskriv løsningen tilstrækkeligt til, at man som læser forstår, hvad den går ud på. Vis også, hvad konsekvenserne kan blive: Hvad sker der, hvis samfundet gør, hvad du siger? Lad læserne se den gyldne fremtid for sig.
4. Skrid til handling
Til slut er det tid til at opfordre til handling. Fortæl konkret og præcist, hvad læserne kan eller skal gøre.
Læs videre – scroll ned – under annoncen får du et eksempel på at debattere efter ovenstående regler!
Modtag et nyhedsbrev, der får dig på banen som debattør.
Et eksempel på at debattere efter ovenstående regler:
Frygter du også robotterne?
Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde. Usikkerheden spreder sig hurtigt: Hvad med huset? Hvad med bilen? Hvad med børnene? Det bliver ikke mere muntert af, at det om få år måske kan blive robotter og kunstig intelligens, der fjerner dit og mit livsgrundlag. Der er nemlig mange eksperter, som peger på, at de teknologiske fremskridt, vi lige nu er vidner til, ikke kommer til at betyde fremkomsten af nye jobs, vi kan søge. I tænketanken Kraka siger man, at ny teknologi vil fjerne 800.000 danske jobs inden for de næste 10-20 år. Hvad betyder det så? Må vi kaste håndklædet i ringen og indstille os på en tilværelse uden indtægter og tag over hovedet på randen af afgrunden? Det er det, vi frygter. Men der findes en løsning: Vi skal sørge for at efteruddanne arbejdstagerne, så vi som danskere kan arbejde sammen med robotter og kunstig intelligens om at skabe endnu mere velstand i Danmark. Det vil kunne give os et arbejdsmarked, vi i dag knap nok tør drømme om: Hvor en arbejdsdag er fra 8-14 – måske fri om fredagen. Hvor pensionsalderen er 60 år – eller barselsorloven i småbørnsårene er på 5-7 år. Hvor muskler af stål, plastic og fibre løfter nedslidningen væk fra dine skuldre. Dét arbejdsmarked kan blive vores virkelighed. Det kræver selvfølgelig, at vi tilpasser samfundets love og regler løbende, så vi til stadighed bevæger os i den rigtige retning. Og du kan hjælpe de rigtige beslutninger på vej. Stem på politikere, der vil bruge teknologien til at skabe de bedst mulige vilkår for flest mulige mennesker. Eller stil krav om det rette samspil med robotterne sammen med din fagforening.
Hvad er god debat? Efter min mening er debat mest vedkommende, når det er sværdslag mellem ærlige og oprigtige stemmer. Al debat handler imidlertid om at vinde flere tilhængere over på sin egen side. For at det skal lykkes, er det så godt som altid nødvendigt at debattere med én eller anden grad af omtanke. Derfor er store dele af virkelighedens debat temmelig meget mere sofistikeret end føromtalte ærlige sværdslag. I den professionelle ende af skalaen bliver debat tilrettelagt måneder i forvejen: Hvem der skal mene hvad. Hvornår det skal ske. I hvilke medier det vil have størst effekt – og hvorfor der i det hele taget skal menes sådan. Der er selvfølgelig altid råderum til at reagere på andre parters holdninger. Men planerne forsøger også at tage højde for, hvordan sådanne reaktioner bør tage sig ud.
Få succes med din debat
Langt de fleste debattører har enkelte kæpheste, de trækker gennem manegen igen og igen. Nogle debattører beundrer vi. Andre respekterer vi. og atter andre lærer vi at leve med. Men når de bliver ved med at brage igennem, handler det om, at de har haft succes med at markere sig og mere eller mindre gøre sig til talspersoner for bestemte emner. Hvis du er én af dem, som overvejer at blive en stemme, man med jævne mellemrum hører i den offentlige debat, har du formentlig også tre-syv kerneholdninger, du gerne vil overbevise andre mennesker om visdommen i.
Hvis det for alvor skal lykkes dig at få andre mennesker end dem, der i forvejen er enige med dig, i at flytte sig, så er det første, du må gøre, at væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid at ændre holdninger. Herefter gør du klogt i at lægge en slagplan – akkurat som eksempelvis professionelle politikere gør det. Du er nødt til at finde ud af en række ting: Hvor kan du få ørenlyd? Hvor kan du nå dine fans? Hvor kan du tale til dem, som lige nu mener noget andet end dig? Hvilke argumenter kan få mennesker med andre holdninger end dine til at rykke en lille smule i din retning? Hvordan kan du tale til dem, uden at de pr. refleks lukker ørerne og ser den anden vej? Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge at omfavne i de følgende fem tips til at blive så effektiv til at debattere, at du for eftertiden – med lidt held – vil blive husket som “debatalligatoren”.
1. Skærp budskabet
Den første sten, du skal have fat i under dit arbejde med at brolægge vejen til succes som debattør, skal have skarpe kanter. Denne sten er dit budskab, og det kan ikke nytte, at læserne selv skal vende og dreje stenen for at finde ud af, hvordan de skal skære sig på den. Det skal ske af sig selv. Så stenen – alias dit budskab – skal være skarp.
Men hvordan laver man et skarpt budskab? En god øvelse er at tænke i tweets. Når man skriver til det sociale medie Twitter, har man 140 tegn at gøre godt med. Kan man koge sit budskab ned til at stå i en Twitter-besked, så er man godt på vej. Undertiden endda ved vejs ende. Så er det bare at publicere udsagnet – og debatten ruller.
Inden du åbner for din Twitter-konto, så tøv dog lige en kende. Det kan nemlig være en god idé at forberede sig med mere løse betragtninger og overvejelser om, hvad man skal mene om en sag, før man skærer ind til benet med et tweet. Så før du tænker på at sætte dig til tasterne, foreslår jeg, at du finder en ven at tale med (eller en kollega, et familiemedlem el. lign.) Fortæl personen, hvad du har en holdning til og lad gerne vedkommende opsummere din holdning til sidst. Du kan også vælge at indføre den rutine at spørge dig selv og evt. din ven, om det er dig, der skal fremføre denne holdning nu – eller om det er bedre at lade andre om det.
Efter at have talt med en ven har du varmet op, og som bekendt yder man bedre på varme muskler. Det gælder også debatmuskler. Sæt dig så ned og skriv løs. Lad være at tænke for meget. Prøv til sidst om du kan lave et ekstrakt på de 140 tegn til et tweet. Ekstraktet skal rumme kernen i dit budskab, og ender du med at lave et længere debatindlæg, skal ekstraktet være det, der indleder din tekst.
2. Vælg målgruppe
Nu, hvor du har en råtekst, skal du i gang med den “udspekulerede” del af debatkunsten. Du har netop siddet sammen med din ven og ærligt og redeligt fortalt hende, hvordan du synes, verden hænger sammen. Nu skal du i gang med at overveje, hvordan du kan sælge budskabet til forskellige målgrupper i forskellige indpakninger.
Din første overvejelse må være, hvem du gerne vil påvirke med det igangværende debatindlæg. Det kan række fra, at du gerne vil cementere din position over for mennesker, der har samme politiske overbevisning som dig, og til, at du ønsker at skabe røre i de dele af holdningshavet, der har en helt anden pH-værdi end din.
Hvem din målgruppe er, bør have indflydelse på såvel dit ordvalg som dit valg af medie(r) til budskabet, samt derudover på formen og valget af tidspunkt for lanceringen af budskabet.
Så inden vi kaster os over valg af medier, vil jeg slå en bue omkring ordene. Lad os antage, at du gerne vil argumentere for, at bekæmpelse af social dumping er godt. Og at du gerne vil påvirke blå politikere, så de i bedste fald får en lille smule mere sympati for dit standpunkt. Du skal altså overbevise mennesker, der går ind for konkurrence og fri bevægelighed i EU om, at den slags må bremses. Du kan nemt træde dem over tæerne. Ét af de bedste midler, du kan tage frem af værktøjskassen er at påvise, hvordan social dumping kan være et problem. Ikke bare for mennesker med særinteresser (dem, der risikerer at miste arbejdet eller få lavere løn). Men for os alle sammen. I den faktiske debat har man i den sammenhæng tilbagevendende argumenteret for, at det bliver svært at finansiere velfærdssamfundet, hvis alle østarbejderne løber med de danske stillinger. Det opfatter langt de fleste som en uholdbar situation, og de kan godt se, at for meget lavtlønsarbejde kan ende med at underminere den offentlige økonomi.
Debat handler om at bryde mure ned.
3. Vælg mediet
Vældig mange debattører er vanedyr, når det kommer til at vælge, hvor en given debat skal føres henne. Det er en skam, for det minimerer mængden af debat på tværs af politiske skel. Og det er ofte den væsentligste del af debatten. Inden du kommer for langt, bør du derfor overveje, hvem du egentlig ønsker at påvirke med dine holdninger. Når du har besluttet dig for, om du vil tale til tilhængere, ved-ikke’r eller modstandere, skal du se dig om efter et passende medie.
Men inden du vælger medie, så læn dig tilbage på kontorstolen i et par sekunder. Tænk over, hvad debat egentlig er for en størrelse. Jamen, det er jo nærmest alt, der bliver sagt, gjort og skrevet, kunne man med god ret hævde. Hvad der har størst gennemslagskraft kan være meget svært at gennemskue. Jeg tror dog godt, man kan sige, at debat som isoleret fænomen – på avisernes debatsider og den slags – har tabt en del terræn i det samlede debatbillede. Ofte vælger politiske aktører at lave traditionelle debatindlæg, når de vil signalere seriøsitet. Men her henvender de sig også i høj grad til andre politiske aktører. Vil man påvirke de dybereliggende dele af det folkelige holdningshav, så er der andre virkemidler, som ofte er stærkere end et debatindlæg. Det kan eksempelvis være som Inger Støjberg at sætte et billede af en kage på Facebook – eller det kan være at blive citeret i avisartikler eller tv-indslag.
“Dovne Robert” blev landskendt, da han i 2012 optrådte med ovenstående synspunkt på DR2. Hans ærlige udmelding vakte stor forargelse, og mange ændrede holdning til dagpenge.
Det kan dog stadig være effektfuldt at skrive et traditionelt debatindlæg til opinionssiderne i en avis. Hvis det skal have maksimal effekt, skal det have et indhold, som er så interessevækkende, at det bliver taget op som en selvstændig historie af nyhedsredaktionerne eller på anden måde bliver genstand for drøftelse – eksempelvis fordi folketingspolitikere vælger at omtale sagen.
Men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at nyhedsredaktionerne læser debatindlægget. Hvorfor ikke gå direkte til redaktionerne og opfordre dem til at lave en artikel, hvor du kan blive citeret for dine holdninger?
Med internettet og de sociale medier er der også opstået en række muligheder for at opbygge egne medier og få en skare af følgere. Det er for de fleste noget, der tager tid, men det kan være meget værdifuldt. Ofte taler man dog her til mennesker, som deler ens synspunkter.
4. Vælg formen
140 tegn kan være mere end nok til at sætte dagsordenen for hele verden, det ved vi nu. Donald Trumps typiske holdningstilkendegivelse er ikke en 2.000 ord lang kronik i New York Times. Det er tweets på Twitter, og de har stor effekt. Andet ville være mærkeligt, når man har den magt bag ordene, en amerikansk præsident nu engang besidder. Men Trumps debatstil siger alligevel noget, vi alle kan lære noget af. Det behøver ikke være langt for at virke.
Når du vil debattere, bør du på forhånd gøre op med dig selv, hvilken situation de læsere, du gerne vil nå, befinder sig i. Og hvad dit formål med din henvendelse til dem er.
Længere, klassiske debatindlæg kan være relevante, når du står over for en reel udfordring med at overbevise andre mennesker om et synspunkt. I den situation er det nemlig ofte bedst at holde en saglig og redelig tone med fornuft, argumenter og lydhørhed for andres politiske ståsted som bannerførere.
Hvis du bare vil orientere om en ændring eller en beslutning, markere din støtte til en sag eller en holdning, så kan en enkelt sætning – helst ledsaget af et billede – som opslag på et socialt medie have god virkning.
Imidlertid kan det rigtige billede også i sig selv være dagsordensættende. Tænk eksempelvis på det frygtelige billede af den lille, druknede flygtningedreng på en strand i Tyrkiet.
5. Vælg tidspunktet
Timing er altafgørende, hvis du ønsker at sætte en dagsorden. Der er selvfølgelig historier, der øjeblikkeligt rydder alle forsider. Men i det store og hele er konkurrencen om opmærksomheden stærkt intensiveret over de seneste årtier, og chancen for at få ørenlyd er mindre.
Så hvis du gerne vil opnå maksimal synlighed, bør du holde øje med, hvad der er til debat i samfundet. Det er langt nemmere at komme til orde, hvis man har en kommentar til et aktuelt samfundsproblem, end hvis man bare har lyst til at oplyse opinionen om ens generelle livssyn. Det kunne vi nemlig – hvor interessant det end måtte være – lige så godt have hørt om i overmorgen eller om to år frem for netop i dag.
Timing kan som før nævnt også bestå i, at du selv tager kontakt til en journalist, der har skrevet en aktuel historie, fordi du mener at have en relevant kommentar til den. Hvis du har mulighed for at kaste nyt lys over sagen med din viden og dine erfaringer, så kan du være heldig at få et citat med i den opfølgende artikel.
Gå heller ikke af vejen for at bruge humor, tale i billeder, vise vilje til at se sager fra flere sider og pege på løsninger. Så er du godt på vej til at blive en respekteret stemme i den offentlige debat.
Kan det virkelig passe, at der stadig er nogen, der vil forsvare et trykt medlemsblad anno 2018, hvor læseren kun er et klik væk?
Ja, det kan du bide bogstaver på.
De af os, der kan huske tiden før Facebook, mindes nok også, hvordan medlemsbladet dengang var et centralt forum for den demokratiske samtale i en forening…
…og det har det stadig potentiale til at være. Det gælder i særlig grad, hvis man som forening gerne vil sidde for bordenden og styre, hvordan nyheder bliver præsenteret for medlemmerne. Men er det nu moderne?
Det har været et fedt eksperiment at lægge historier ud på Facebook og se dem blive delt, liket og kommenteret. Men nu er vi ved at nå et punkt, hvor online-bølgen mister momentum og flader ud. Den indledende begejstring har lagt sig. Sociale medier er blevet hverdag. Vi har alle sammen opdaget, at selv om sociale medier kan meget, så kan de ikke alt.
Det friske pust fra sociale medier har givet vind i sejlene. Mange har oplevet at få bred online deltagelse i debatterne. Dialogen er pludselig synlig for enhver. Og den er dugfrisk. Det er nogle af de mest positive træk ved de sociale medier.
Der er dog også skyggesider. Som udgivere på de sociale medier må foreninger acceptere, at de mister ejerskab og indflydelse over egen kommunikation.
Deres stof optræder i en kontekst, de ikke selv kan styre – ved siden af mosters kartoffelmos, politiske hilsner fra ekstremister, en “fake news” fra en russisk troldefabrik og en advarsel om en mystisk person, der lusker rundt i nabolaget.
De mange konkurrerende afsendere gør desuden – sammen med den måde, algoritmen sorterer i nyhederne på – at det kun er en mindre del af medlemmerne, der nogensinde ser nyhederne fra foreningen.
De budskaber, der faktisk når nogle relevante læsere, er som regel begrænset til billeder og korte tekster. Kun i sjældnere tilfælde bevæger læserne sig videre til den fulde historie – hvis man altså har lavet sådan en.
I den seneste tid er det endvidere gået op for de fleste af os, at mange tjenester på nettet lever af at høste vore private data, og at de mange informationer, der flyder rundt om os alle sammen medfører en høj risiko for manipulation.
Bladet giver holdånd
Jeg hører ofte det argument for at bruge de sociale medier, at “vi vil være der, hvor vores medlemmer er.” Med ovenstående in mente er spørgsmålet, om I reelt er det? Ok, I er konstatérbart inden for samme ramme, men I møder bare sjældent hinanden. Og når det endelig sker, har jeres medlemmer dårligt tid til at hilse.
Bliver det så bedre af at lægge analoge, trykte medlemsblade i postkasserne? Hånden på hjertet er det ingen mirakelkur. Men hvis I lægger blod, sved, tårer og kolde kontanter i at producere et medlemsblad i høj kvalitet, så kan det gøre en afgørende forskel. Medlemmerne får noget at samles om. Det kan skabe holdånd. Udstikke en retning. Give signal om, at foreningen er ambitiøs. Hvilket samtidig er tre af de faktorer, der er afgørende for, om foreninger kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.
Bladet er også en gave. Det viser, at I tænker på medlemmerne, når et fysisk produkt ligger og venter på at blive samlet op fra postkassen. Men er det virkelig også – som hævdet i overskriften – vitaminer til demokratiet? Der kan nok ikke være tvivl om, at et blad kan bidrage til en demokratisk proces på en måde, hvor det er relativt nemt for medlemmer at danne sig et overblik over relevante diskussioner. Det er også en kommunikationskanal, hvor den valgte bestyrelse har let adgang til at præsentere målsætninger og beslutninger. Samtidig kan bladet benyttes som platform til at formidle divergerende holdninger iblandt medlemmer på fair vis. Som ethvert andet medie kan et blad selvfølgelig misbruges, så det er vigtigt at tilrettelægge bladproduktionen på en måde, der sikrer, at bladet bliver et stærkt kort i den demokratiske proces.
For at opsummere, så er der på trods af de online medier værdi i at udgive et fysisk medlemsblad for foreninger og organisationer. Blandt andet, fordi medlemsbladet
medvirker til at sikre medlemsdemokratiet
giver medlemmerne mulighed for at identificere sig med foreningen
giver mulighed for at sætte dagsordener – og sætte dem til diskussion blandt medlemmerne
giver mulighed for at styre den politiske diskussion i organisationen
er god reklame
er fysisk til stede hjemme hos medlemmerne
kan læses i ro og mag
kan forskåne medlemmerne for medlemskab af online grupper, der kompromitterer privatlivets fred og manipulerer med deres virkelighedsopfattelse.
Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet
Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.
Toolbox-forskning
Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.
Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.
Fagforeninger på banen?
Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:
– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.
Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.
Der følger ikke politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst
