Mobiliser faglærte og vind valget

Få faglærte til stemmeurnerne

Hvis flere faglærte sætter et kryds ved kommune- og regionsvalget den 21.11., så kan det blive den afgørende tunge på vægtskålen

Vidste du, at der på landsplan er 127.000 stemmeberettigede faglærte, som bliver hjemme i sofaen, når der er kommune- og regionsvalg? Eller at der i visse boligområder, som fx Tingbjerg ved København er en stemmeprocent så lav, at kun cirka hver anden går til valgurnerne?
Hvis du inden den 21. november kan motivere nogle af disse mennesker til at sætte kryds ud for et parti, som bakker op om dine mærkesager, så kan det sagtens tippe vægten til fordel for dig og det, du står for.

At motivere til et kryds

Og hvordan gør man så det? Det første, du skal huske, er at vælge dine kampe med omhu. Hvis du tager fat på at overbevise dine faglærte kolleger om, at de skal gå til stemmeurnerne den 21.11., så begynd med at plukke de lavthængende frugter; gå efter at påvirke kolleger, som du ved, du deler holdninger med. Du skal ikke overbevise nogen om noget. Du skal bekræfte kollegerne i deres politiske overbevisninger. Du skal skabe en tiltro hos dem om, at deres kryds gør en forskel. Du skal sprede al den begejstring, du selv kan mønstre for det kommende kommune- og regionsvalg. Hvilket kan være vanskeligt. De lokale valg ender ofte som gråmelerede langgabere.

Skab en brændende platform

Det første og vigtigste er at etablere det, der i ledelsessprog kaldes en brændende platform: ”Det her valg er det vigtigste i mands minde, fordi…så du må og skal stemme!”
Her handler det om at zoome ind på de involverede borgeres konkrete hverdag: Kan de trygt overlade pasningen af ældre familiemedlemmer til det offentlige? Kan de få familielivet til at hænge sammen? Lærer deres børn noget i skolen?

I medlemmernes interesse

For fagforeninger er der altid en ekstra balance at holde styr på i valgregnskabet. I modsætning til for et par årtier siden, hvor fagforeningerne var knyttet tæt sammen med partier på venstrefløjen, er det i dag ofte sædvane at tage udgangspunkt i, hvad der vil være i medlemmernes interesse: Ser du også kolleger gå ned med stress på din arbejdsplads? Blev arbejdsmiljøet forværret, da kommunens rengøringsservice blev udliciteret? Oplever du også, at du ikke har tid til at levere den kvalitet i arbejdet, som du egentlig gerne vil?

Når sofavælgeren rejser sig

Er det ikke omsonst at føre valgkamp? Ikke helt, men du kan hurtigt spilde mange ressourcer på noget, der fører til meget lidt. Derfor er det væsentligt at vælge virkemidler med omhu. En del sofavælgere rejser sig faktisk og går ned og stemmer, hvis du henvender dig. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora. Studier af præsidentvalg i USA viser, at en intens amerikansk valgkampagne kan få syv-otte procent flere til at stemme. Så høje bliver tallene dog ikke herhjemme. Det er nemlig også lettere at påvirke mennesker, som sandsynligvis ikke ville stemme uden en opfordring udefra. Dem har de flere af i USA.

Mediernes magt

Medierne spiller den helt afgørende rolle i valgkampen. De er bindeleddet mellem politik og befolkning. De emner, medierne vælger at tage op, sætter en klar dagsorden hos vælgerne. Derfor er det væsentligt at forsøge at bidrage til at sætte en dagsorden i medierne, som er til din fordel.

Medierne kan flytte en lille andel af stemmerne ved et valg. Det kan andre klassiske virkemidler i valgkampe ikke i ret høj grad. Men flere af dem kan mobilisere vælgere – og det kan man altså også vinde valg på.

For fagforeninger er det selvfølgelig oplagt at benytte egne medier til at oplyse medlemmerne om det forestående valg. Her som inspiration en neutral opfordring til at tage del i valget fra Dansk Metal:

Dansk Metal: Stem på en kollega

Sociale medier

Op til valget den 21.11. har en ekspert i sociale medier fremlagt den påstand, at man kan vinde en plads i byrådet uden én eneste gang at forlade sit eget hjem. Blot ved at være aktiv på de sociale medier. Påstanden er nok ikke helt uden hold i virkeligheden. Men du får ikke succes fra den ene dag til den anden. Du skal først opbygge en skare af følgere, og det kan tage tid. De fleste er enige om, at sociale medier først og fremmest er gode til at mobilisere kernevælgere.

Det er i øvrigt familie, venner og kolleger, kort sagt: de nære relationer, der lader sig påvirke mest af din gøren og laden på de sociale medier.  Ligesom i den virkelige verden.

Mød vælgerne fysisk

Hvis tiden er knap og pengekassen slunken, så bør I måske se jer om efter flere medlemmer til kampagneteamet. Kampagne behøver ikke koste kassen, men det er og bliver tidskrævende. Især når man tager i betragtning, at dør-til-dør-kampagne er ét af de enkelttiltag, der kan få flest ud at stemme. I hvert fald i USA.
For fagforeninger er det logisk at transformere dør-til-dør-kampagner til indsatser, hvor netværket på arbejdspladserne – tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer – aktiveres. Samtaler henover frokostbordet har nemlig samme store betydning som at ringe på hos vælgerne.

Læs også: Tips til den forestående valgkamp

Opsamling med valgbus

Ved seneste folketingsvalg viste et dansk studie af forskeren Yosef Bhatti, at hvis du ikke har en bil, så er du lettere at påvirke til at blive i sofaen på valgdagen, end hvis du har en. Hvis man eksempelvis lukker et valgsted, der gør afstanden til at kunne stemme større, så bliver mennesker uden bil oftere hjemme end dem med. Du kan overveje, om I skal tilbyde vælgere med lang vej til stemmeurnerne at blive samlet op i en valgbus.

Summa summarum: 127.000 ubrugte stemmer er værd at fiske efter. Hvis de stemmer, kan de gøre en kæmpe forskel for hverdagen i kommunerne og det danske samfund.

Læs også:  Brug din stemme som fagforening

Tips til den forestående valgkamp

Valgkamp KV17, tips om hvad du bør tænke på, når du er en fagforening fra Den faglige PR-service

Ejer du valgkampen? Det er et brandaktuelt spørgsmål lige nu, hvor døren til ferien er lukket, og de involverede aktører er gået i garderoben for at klæde om til kommune- og regionsvalg.

Vind dagsordenen

I valgkampe har det overordentlig stor betydning at formå at sætte dagsordenen med sager, man som parti eller kandidat har ejerskab over. Hvis børnenes ve og vel i daginstitutionerne kommer til at sætte præg på store dele af valgkampen, vil det alt andet lige være til fordel for de partier, vælgerne har tillid til på det felt. Hvis valgkampen derimod kommer til at handle om at sænke skatten, så er det helt andre partier, der kommer til at ligge lunt i svinget.

Vælgere beslutter sig tidligt

For fagforeninger kan det kun gå for langsomt med at sætte nogle af de vigtige sager på dagsordenen op til kommune- og regionsvalget. Husk, at vælgere beslutter sig for, hvilke sager de er interesserede i, længe før et valg. Det er nu, hvis der skal rykkes ved de emner, vælgerne synes har høj prioritet i kommunal- og regionspolitiske spørgsmål.

Læs også: KV17 – brug din stemme som fagforening

Flyt tvivlerne

I gamle dage var massekommunikation det foretrukne kampagne-middel ved valgkampe. Det har ændret sig, ikke mindst gennem de seneste 20 år. Der er stadig behov for at sende brede budskaber ud til alle vælgere igennem medierne. Men for at få mest muligt ud af resurserne prøver partierne i dag at høste stemmer iblandt de vælgere, der er nemmest at flytte; tvivlerne.

Over og under linjen

Det kræver en anden fremgangsmåde. Her gælder det først og fremmest om at undersøge, hvad der optager denne gruppe. Når det er afklaret, prøver man at skræddersy budskaber til netop dem. Måden at komme i dialog med dem på, adskiller sig også ofte fra metoden med at skyde med spredehaglsbudskaber gennem medierne. Det sker ikke sjældent ad kanaler som personlige breve, telefonopringninger eller ved at gå fra dør til dør. Massekommunikation kaldes i dag kampagne “above the line”, mens de målrettede indsatser kaldes kampagne “below the line”.

Fagforeningernes rolle

Der er ingen tvivl om, at fagforeninger fortsat kan spille en vigtig rolle i valgkampe. Med kontakten til medlemmerne gennem dagligdagen i afdelingen, gennem tillidsrepræsentanterne, på møder, konferencer, i nyhedsbreve, blade osv. har fagforeningerne en priviligeret og tillidsbaseret adgang til en stor gruppe vælgere. I kan aktivere medlemmernes interesse for temaer, som er vigtige for jer og på den måde være med til at sætte dagsordenen for valgkampen. Gennem jeres dybe kendskab til medlemmerne kan I bedre end mange afgøre, hvad der optager dem, og på den måde være med til at sikre, at fagforeningernes værdier bliver rigeligt repræsenteret i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Flyt ikke-medlemmerne

Da valgkampe handler om at flytte tvivlere, er jeres adgang til ikke-medlemmer sandsynligvis mindst lige så vigtig som jeres adgang til medlemmerne. Gennem jeres vidtforgrenede netværk af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på virksomhederne har I kontakt til mange, som hverken er medlemmer eller typisk stemmer på partier, som flugter med fagforeningernes værdier. Hvorfor ikke bruge denne adgang til at indsamle viden om, hvad der optager vælgere fra bestemte samfundsgrupper? Og herefter skræddersy budskaber til relevante udvalg af vælgere, budskaber som kan rykke deres stemme til et parti, hvis sager er i større samklang med fagforeningens.

I sidder med andre ord på en værdifuld platform, hvorfra I kan påvirke valgkampen både over og under linjen.