Hvad er god debat? Efter min mening er debat mest vedkommende, når det er sværdslag mellem ærlige og oprigtige stemmer. Al debat handler imidlertid om at vinde flere tilhængere over på sin egen side. For at det skal lykkes, er det så godt som altid nødvendigt at debattere med én eller anden grad af omtanke. Derfor er store dele af virkelighedens debat temmelig meget mere sofistikeret end føromtalte ærlige sværdslag. I den professionelle ende af skalaen bliver debat tilrettelagt måneder i forvejen: Hvem der skal mene hvad. Hvornår det skal ske. I hvilke medier det vil have størst effekt – og hvorfor der i det hele taget skal menes sådan. Der er selvfølgelig altid råderum til at reagere på andre parters holdninger. Men planerne forsøger også at tage højde for, hvordan sådanne reaktioner bør tage sig ud.
Få succes med din debat
Langt de fleste debattører har enkelte kæpheste, de trækker gennem manegen igen og igen. Nogle debattører beundrer vi. Andre respekterer vi. og atter andre lærer vi at leve med. Men når de bliver ved med at brage igennem, handler det om, at de har haft succes med at markere sig og mere eller mindre gøre sig til talspersoner for bestemte emner. Hvis du er én af dem, som overvejer at blive en stemme, man med jævne mellemrum hører i den offentlige debat, har du formentlig også tre-syv kerneholdninger, du gerne vil overbevise andre mennesker om visdommen i.
Foto: Anoldent (cc)
Hvis det for alvor skal lykkes dig at få andre mennesker end dem, der i forvejen er enige med dig, i at flytte sig, så er det første, du må gøre, at væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid at ændre holdninger. Herefter gør du klogt i at lægge en slagplan – akkurat som eksempelvis professionelle politikere gør det. Du er nødt til at finde ud af en række ting: Hvor kan du få ørenlyd? Hvor kan du nå dine fans? Hvor kan du tale til dem, som lige nu mener noget andet end dig? Hvilke argumenter kan få mennesker med andre holdninger end dine til at rykke en lille smule i din retning? Hvordan kan du tale til dem, uden at de pr. refleks lukker ørerne og ser den anden vej? Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge at omfavne i de følgende fem tips til at blive så effektiv til at debattere, at du for eftertiden – med lidt held – vil blive husket som “debatalligatoren”.
1. Skærp budskabet
Den første sten, du skal have fat i under dit arbejde med at brolægge vejen til succes som debattør, skal have skarpe kanter. Denne sten er dit budskab, og det kan ikke nytte, at læserne selv skal vende og dreje stenen for at finde ud af, hvordan de skal skære sig på den. Det skal ske af sig selv. Så stenen – alias dit budskab – skal være skarp.
Men hvordan laver man et skarpt budskab? En god øvelse er at tænke i tweets. Når man skriver til det sociale medie Twitter, har man 140 tegn at gøre godt med. Kan man koge sit budskab ned til at stå i en Twitter-besked, så er man godt på vej. Undertiden endda ved vejs ende. Så er det bare at publicere udsagnet – og debatten ruller.
Inden du åbner for din Twitter-konto, så tøv dog lige en kende. Det kan nemlig være en god idé at forberede sig med mere løse betragtninger og overvejelser om, hvad man skal mene om en sag, før man skærer ind til benet med et tweet. Så før du tænker på at sætte dig til tasterne, foreslår jeg, at du finder en ven at tale med (eller en kollega, et familiemedlem el. lign.) Fortæl personen, hvad du har en holdning til og lad gerne vedkommende opsummere din holdning til sidst. Du kan også vælge at indføre den rutine at spørge dig selv og evt. din ven, om det er dig, der skal fremføre denne holdning nu – eller om det er bedre at lade andre om det.
Efter at have talt med en ven har du varmet op, og som bekendt yder man bedre på varme muskler. Det gælder også debatmuskler. Sæt dig så ned og skriv løs. Lad være at tænke for meget. Prøv til sidst om du kan lave et ekstrakt på de 140 tegn til et tweet. Ekstraktet skal rumme kernen i dit budskab, og ender du med at lave et længere debatindlæg, skal ekstraktet være det, der indleder din tekst.
2. Vælg målgruppe
Nu, hvor du har en råtekst, skal du i gang med den “udspekulerede” del af debatkunsten. Du har netop siddet sammen med din ven og ærligt og redeligt fortalt hende, hvordan du synes, verden hænger sammen. Nu skal du i gang med at overveje, hvordan du kan sælge budskabet til forskellige målgrupper i forskellige indpakninger.
Din første overvejelse må være, hvem du gerne vil påvirke med det igangværende debatindlæg. Det kan række fra, at du gerne vil cementere din position over for mennesker, der har samme politiske overbevisning som dig, og til, at du ønsker at skabe røre i de dele af holdningshavet, der har en helt anden pH-værdi end din.
Hvem din målgruppe er, bør have indflydelse på såvel dit ordvalg som dit valg af medie(r) til budskabet, samt derudover på formen og valget af tidspunkt for lanceringen af budskabet.
(læs videre under linket)
Læs også:
Så inden vi kaster os over valg af medier, vil jeg slå en bue omkring ordene. Lad os antage, at du gerne vil argumentere for, at bekæmpelse af social dumping er godt. Og at du gerne vil påvirke blå politikere, så de i bedste fald får en lille smule mere sympati for dit standpunkt. Du skal altså overbevise mennesker, der går ind for konkurrence og fri bevægelighed i EU om, at den slags må bremses. Du kan nemt træde dem over tæerne. Ét af de bedste midler, du kan tage frem af værktøjskassen er at påvise, hvordan social dumping kan være et problem. Ikke bare for mennesker med særinteresser (dem, der risikerer at miste arbejdet eller få lavere løn). Men for os alle sammen. I den faktiske debat har man i den sammenhæng tilbagevendende argumenteret for, at det bliver svært at finansiere velfærdssamfundet, hvis alle østarbejderne løber med de danske stillinger. Det opfatter langt de fleste som en uholdbar situation, og de kan godt se, at for meget lavtlønsarbejde kan ende med at underminere den offentlige økonomi.
3. Vælg mediet
Vældig mange debattører er vanedyr, når det kommer til at vælge, hvor en given debat skal føres henne. Det er en skam, for det minimerer mængden af debat på tværs af politiske skel. Og det er ofte den væsentligste del af debatten. Inden du kommer for langt, bør du derfor overveje, hvem du egentlig ønsker at påvirke med dine holdninger. Når du har besluttet dig for, om du vil tale til tilhængere, ved-ikke’r eller modstandere, skal du se dig om efter et passende medie.
Men inden du vælger medie, så læn dig tilbage på kontorstolen i et par sekunder. Tænk over, hvad debat egentlig er for en størrelse. Jamen, det er jo nærmest alt, der bliver sagt, gjort og skrevet, kunne man med god ret hævde. Hvad der har størst gennemslagskraft kan være meget svært at gennemskue. Jeg tror dog godt, man kan sige, at debat som isoleret fænomen – på avisernes debatsider og den slags – har tabt en del terræn i det samlede debatbillede. Ofte vælger politiske aktører at lave traditionelle debatindlæg, når de vil signalere seriøsitet. Men her henvender de sig også i høj grad til andre politiske aktører. Vil man påvirke de dybereliggende dele af det folkelige holdningshav, så er der andre virkemidler, som ofte er stærkere end et debatindlæg. Det kan eksempelvis være som Inger Støjberg at sætte et billede af en kage på Facebook – eller det kan være at blive citeret i avisartikler eller tv-indslag.
Det kan dog stadig være effektfuldt at skrive et traditionelt debatindlæg til opinionssiderne i en avis. Hvis det skal have maksimal effekt, skal det have et indhold, som er så interessevækkende, at det bliver taget op som en selvstændig historie af nyhedsredaktionerne eller på anden måde bliver genstand for drøftelse – eksempelvis fordi folketingspolitikere vælger at omtale sagen.
Men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at nyhedsredaktionerne læser debatindlægget. Hvorfor ikke gå direkte til redaktionerne og opfordre dem til at lave en artikel, hvor du kan blive citeret for dine holdninger?
Med internettet og de sociale medier er der også opstået en række muligheder for at opbygge egne medier og få en skare af følgere. Det er for de fleste noget, der tager tid, men det kan være meget værdifuldt. Ofte taler man dog her til mennesker, som deler ens synspunkter.
4. Vælg formen
140 tegn kan være mere end nok til at sætte dagsordenen for hele verden, det ved vi nu. Donald Trumps typiske holdningstilkendegivelse er ikke en 2.000 ord lang kronik i New York Times. Det er tweets på Twitter, og de har stor effekt. Andet ville være mærkeligt, når man har den magt bag ordene, en amerikansk præsident nu engang besidder. Men Trumps debatstil siger alligevel noget, vi alle kan lære noget af. Det behøver ikke være langt for at virke.
Når du vil debattere, bør du på forhånd gøre op med dig selv, hvilken situation de læsere, du gerne vil nå, befinder sig i. Og hvad dit formål med din henvendelse til dem er.
Længere, klassiske debatindlæg kan være relevante, når du står over for en reel udfordring med at overbevise andre mennesker om et synspunkt. I den situation er det nemlig ofte bedst at holde en saglig og redelig tone med fornuft, argumenter og lydhørhed for andres politiske ståsted som bannerførere.
Hvis du bare vil orientere om en ændring eller en beslutning, markere din støtte til en sag eller en holdning, så kan en enkelt sætning – helst ledsaget af et billede – som opslag på et socialt medie have god virkning.
Imidlertid kan det rigtige billede også i sig selv være dagsordensættende. Tænk eksempelvis på det frygtelige billede af den lille, druknede flygtningedreng på en strand i Tyrkiet.
5. Vælg tidspunktet
Timing er altafgørende, hvis du ønsker at sætte en dagsorden. Der er selvfølgelig historier, der øjeblikkeligt rydder alle forsider. Men i det store og hele er konkurrencen om opmærksomheden stærkt intensiveret over de seneste årtier, og chancen for at få ørenlyd er mindre.
Så hvis du gerne vil opnå maksimal synlighed, bør du holde øje med, hvad der er til debat i samfundet. Det er langt nemmere at komme til orde, hvis man har en kommentar til et aktuelt samfundsproblem, end hvis man bare har lyst til at oplyse opinionen om ens generelle livssyn. Det kunne vi nemlig – hvor interessant det end måtte være – lige så godt have hørt om i overmorgen eller om to år frem for netop i dag.
Timing kan som før nævnt også bestå i, at du selv tager kontakt til en journalist, der har skrevet en aktuel historie, fordi du mener at have en relevant kommentar til den. Hvis du har mulighed for at kaste nyt lys over sagen med din viden og dine erfaringer, så kan du være heldig at få et citat med i den opfølgende artikel.
Gå heller ikke af vejen for at bruge humor, tale i billeder, vise vilje til at se sager fra flere sider og pege på løsninger. Så er du godt på vej til at blive en respekteret stemme i den offentlige debat.
Ønsker du hjælp til at bruge din stemme i debatten?
Læs også:
