Kom på banen som debattør. Her får du mine bud på nogle emner, som kommer på dagsordenen i den kommende tid
- Fattig er, når man er bagud med regningerne, er syg, offer for økonomisk kriminalitet og/eller har dårlige sociale relationer. Det siger FH’s nye velfærdsindeks, som dermed slår økonomisk og social bundlinje sammen. Interessant! Sæt fut i fattigdomsdebatten med denne nye og relevante definition.
- Tag skraldet – og tag det helt hjem “Genkommunalisering” kalder Cevea det. Afprivatiseringen. Kommunerne tager i stigende grad privatiserede opgaver hjem, fordi der er penge at spare. De private aktører er for dyre. Kommunernes Landsforening (KL) udkommer i denne måned med en analyse af, hvor mange kommuner der har taget affaldsindsamlingen tilbage på kommunale hænder, og hvorfor de har gjort det. Det gælder fx på affaldsområdet. Sæt gang i debatten i DIN kommune! Mens vi venter på KL kan du læse her, at afprivatisering foregår lige nu i hele Europa.
- Folketingsvalg 2019. Oplys medlemmerne om samfundsemner, som er vigtige for dem, opfordrer Inge Jensen Pedersen, formand for FOA i Aarhus. Ja, hvorfor ikke? Fagbevægelsens oplysninger til medlemmerne kan afgøre valget, mener hun. Og det er rigtigt.