Udgivet den

Tilbage til (ny?) normal

Efter coronaen bliver verden den samme igen – eller gør den? Pressen er fuld af profetier

”Vi skal, måske for altid, vænne os til at omgå hinanden på nye måder.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i forbindelse med genåbningen af Danmark. Udtalelsen er hyppigt citeret af andre. Fordi det, som nok primært var en henstilling til danskerne om at huske at vaske hænder og tænke på at holde afstand, i sig selv jo er et udsagn med en langt større rækkevidde. Taler Mette Frederiksen i virkeligheden om, at der fra asken efter coronaen vil rejse sig et helt nyt samfund? Det er der selvfølgelig ingen, der helt konkret tror. Men mange håber det. Luften er derfor fuld af gisninger og gætterier. Det er, som om det låg, som i årtier har været lagt over den frie utopiske tænkning er taget af, og et mylder af anderledes, håbefulde tanker og ideer pibler frem alle vegne fra. Sjældent har medierne været så fulde af profetier om, hvad det er for en fremtid, vi går i møde som lige nu, hvor pandemien har taget os på sengen og rystet os i vores grundvold, magelighed og tyrkertro på at være hævet over blandt andet vira og bakteriel disruption.

Udmattet verden

I en stærkt læseværdig artikel i Information: Vores verden er udmattet og har bittert brug for at blive tænkt på ny lader den tyske sociolog Harmut Rosa en bemærkning falde: At coronakrisen trods alle dens menneskelige skæbner og tragedier er en chance og mulighed for at ændre på vores samfundsystem. Den opbremsning af det accelererede samfund, vi gennemlever lige nu, giver os luft og lejlighed til at tage vores livsform op til fornyet overvejelse. For Rosa er det afgørende vigtigt, at vi ikke bare vender tilbage til det vækstsamfund, hvis tempo altid har været alt for højt, og som kritikere fra Romklubben og frem har ønsket at bremse. “Vi har brug for en form for revolution mod væksttvangen, siger Rosa. Men hvad præcis skal revolutionen føre til? Det svarer han desværre ikke på.

Neoliberalismen i respirator

Mange kommentatorer mener, at vi i den seneste tid – også før corona – har været vidner til neoliberalismens svanesang. De peger på, at coronakrisen har tydeliggjort, at den stigende markedsgørelse af områder, som aldrig skulle have været privatiseret, giver enorme problemer under store kriser som den nuværende. Dette synspunkt repræsenterer eksempelvis den internationale stjerneøkonom Branko Milanovic. Den internationale sundhedskrise, som coronavirussen udgør, har øget presset for en “korrektion af kapitalismen”, som han udtrykker det i Weekendavisen. Coronasmitten har medført et anti-globaliserings-chok, som meget vel kan medføre en bølge af hjemflytninger af produktion. Den frie bevægelighed af varer og personer, som vi har vænnet os til, kan i yderste fald ende med at høre fortiden til. Globale forsyningskæder kan blive afløst af national selvforsyning. Der kan i yderste konsekvens blive tale om en opløsning af det globale samfund i et omfang sammenligneligt med, da Det vestromerske Rige opløstes.

I 2021 vil vi kunne se tilbage på i dag og konstatere, at coronaen lærte os at arbejde hjemme, satte en stopper for Trump, og "just-in-time"-produktion blev erstattet af langt større lagerbeholdninger som buffer mod kritiske situationer, siger tysk fremtidsforskningsinstitut.
I 2021 vil vi kunne se tilbage på i dag og konstatere, at coronaen lærte os at arbejde hjemme, satte en stopper for Trump, og “just-in-time”-produktion blev erstattet af langt større lagerbeholdninger som buffer mod kritiske situationer, siger tysk fremtidsforskningsinstitut.

I en krisesituation kan det, man før så som fordele, pludselig være ulemper, siger Milanovic. Det gælder navnlig den effektivisering, der har præget vestlige samfund. I den trimmede økonomis navn har vi levering “just in time” og har ingen overflødighedshorn haft at tære på, hvis det uventede skulle ske. Pludselig står flere lande med overfyldte hospitaler, patienter på gangene og mennesker, der dør, før de får hjælp. Sikkerhedsnettet brister, når krisen kradser. Det samme gælder på arbejdsmarkedet i lande som USA, hvor afstanden fra job til ledighed til suppekøkkener er ekstremt kort. En måned inde i krisen står selv mennesker fra den amerikanske middelklasse i kø for at hente mad fra food banks. Det vil give stof til overvejelse blandt politikere og i befolkningen, om det virkelig kan være rigtigt, at verdens rigeste land ikke har kapacitet til at behandle borgere i krise bedre end det. “Just in time” vil blive suppleret eller måske endda med “just in case” (hvis det værst tænkelige sker, må vi have en nødplan).

Green new deal skal redde EU

400 fremtrædende, europæiske økonomer og forskere kræver i et opråb til Europas politikere en grundlæggende forandring af EU’s økonomi. Under coronakrisen har en række EU-lande udvist en tragisk mangel på solidaritet, anfører forskerne: Forbud mod eksport af medicinsk udstyr, lukning af nationale grænser og værre endnu afvisningen af at udstede euroobligationer med fælles hæftelse. Coronakrisen vil blive husket såvel som fejlslagen europæisk integration; ethvert land var sig selv nærmest; og som en humanitær katastrofe, ikke mindst grundet de miserable forhold for de mange flygtninge i lejre på sydeuropæiske øer, som ingen tilsyneladende har overskud til at tage sig nævneværdigt af.

Euroen er truet af sammenbrud, lyder det fra flere kanter. De 400 økonomer og forskere nævner ikke specifikt euroen, men frygter i mere generelle termer, at den europæiske integration vil kollapse i kølvandet på coronaen. Det vil bevirke store sociale omkostninger, høj arbejdsløshed, mere fattigdom og en tiltagende ulighed.

Blandt andet af disse grunde peger de 400 på, at neoliberalisme i form af bl.a. offentlige besparelser i den nuværende situation er den værst tænkelige kur. Der skal stærke stater til, virkningsfuld omfordeling og massive investeringer i en grøn og social omstilling. Det kan ikke være op til enkeltstående europæiske nationer at drive omstillingen. Den europæiske økonomi er så integreret, at det må være EU, som må svinge dirigentstokken i en New Green Deal for EU. En deal, som igennem et stort, fælles EU-budget, eksempelvis frembragt gennem euroobligationer skal rumme såvel en grøn, en social som en demokratisk dimension, så den derved kan håndtere

  • Massearbejdsløshed
  • Fattigdom
  • Ulighed
  • Genopretningen af offentlige sektorer
  • Reduktionen af vores miljø- og CO2-aftryk
  • En involvering af borgere om beslutninger på regionalt og lokalt niveau
  • Gældseftergivelse og udviklingsbistand.

Ud af fastkursens trygge favn?

Netop euroens sårbarhed over for interne økonomiske stridigheder i Eurozonen er udgangspunktet for den norske journalist, Jon Hustad, som i Weekendavisen spår, at Danmark aldrig bliver det samme som før. Dvs. det samme land, som gennem de seneste 40 år har haft fastkurspolitikken som kronjuvelen i sin økonomiske politik. For når euroen bryder sammen, fordi Italien ikke længere vil være med, så er det bye bye til fastkurs og goddag til de globale finansløver, for hvem den skrøbelige danske valuta er ren nam nam. Løverne vil stå i kø efter at sætte tænderne i den danske krones alt for store finansielle opsparinger i udenlandske værdipapirer. I en post-corona-verden af protektionisme er det de lande, der eksporterer mest og sparer mest, som taber mest, og det er aktuelt for Danmark, fordi Danmark er verdensmester i eksport og opsparing. Hustad finder dog langt fra opbakning hos økonomiprofessor Niels Thygesen i selv samme avis: EU har oplevet værre kriser, bemærker Thygesen.

Fornyet tro på kollektivet

Mandag Morgen bringer i øjeblikket en spændende serie, hvor mere end 20 fremtrædende personligheder giver deres bud på tiden efter corona. To kvinder, Line Groes fra Is it a Bird og filosof Anne-Marie Christensen Søndergaard fra Syddansk Universitet peger på en fornyet tro på kollektivet som forandringskraft som det væsentligste, der kommer ud af coronakrisen. “Jeg håber, at dette er den blivende forandring, som kommer af coronakrisen: At vi er kommet i tanke om, at vi sammen kan omskabe betingelserne for vores fællesskab. Den indsigt får vi brug for. Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer den endnu større klimakrise, som i endnu højere grad kræver, at vi tænker nyt og sammen omskaber rammerne om vores livsform,” skriver Anne-Marie Søndergaard Christensen.

“Jeg håber, at dette er den blivende forandring, som kommer af coronakrisen: At vi er kommet i tanke om, at vi sammen kan omskabe betingelserne for vores fællesskab. Den indsigt får vi brug for. Coronakrisen vil forsvinde. Men bag den lurer den endnu større klimakrise, som i endnu højere grad kræver, at vi tænker nyt og sammen omskaber rammerne om vores livsform.”

Anne-Marie Søndergaard Christensen, filosof, Syddansk Universitet

Line Groes noterer sig desuden en fornyet tro på staten og eksperterne – “thank God” – tilføjer hun. Denne gang har vi fuldstændig sat vores lid til sundhedssystemets evner til at lede os gennem pandemien. Ellers har tilliden til eksperter kunnet ligge på et meget lille sted siden Anders Fogh Rasmussens opgør med “smagsdommeriet”.

Fællessang og frivillige

Så langt, så godt. Og sammenholdet ser da også ud til at blomstre med fællessang og tusindvis af frivillige hænder i sundhedsvæsnet inden for lille Danmarks hegnspæle. På klodeniveau ser det anderledes betænkeligt ud, anfører den israelske tænker Yuval Noah Harari:

I en tid, hvor flere gør opmærksom på, at coronakrisen hælder ild på bålet i det stadig mere anspændte forhold mellem USA og Kina, opfordrer Harari til globalt samarbejde og verdensomspændende solidaritet i Financial Times: Såvel epidemien som den efterfølgende økonomiske krise går kloden rundt. Man kan ikke tage ordentligt hånd om nogen af problemerne, hvis ikke det sker i et globalt samarbejde om at dele viden, sundhedsfagligt personale og begrænse rejseaktiviteter. Men som Harari tørt konstaterer, så ser det i mangel af globalt lederskab ud til, at verden i øjeblikket går ad en vej, der fører til splittelse. Det vil ikke kun forlænge krisen. Men vil sandsynligvis føre til langt værre katastrofer i fremtiden.

Vil du brage igennem lydmuren i den offentlige debat lidt hyppigere end vanligt. Følg Fagsagens e-træning:

DIN FAGLIGE STEMME

Artiklens referencer

Dagbladet Information

Weekendavisen

Das Zukunftsinstitut

Ugebrevet Mandag Morgen

Financial Times

Udgivet den

Dine tavse kolleger kan ændre verden

Debat - tavse kolleger kan ændre verden med debat. Blog-indlæg.

Debattør/-tør ikke: Et talende mindretal i det danske samfund definerer, hvilke problemer, vi har, og hvilke løsninger, der findes

Et pensionsstormvejr opstod pludseligt og uventet på 3F’s kongres i 2019. Mod hovedbestyrelsens forventning ønskede et flertal af de delegerede at genåbne velfærdsforliget fra 2006 for at genopfinde reglerne for pension i Danmark og gøre dem mere fair. Det er et godt eksempel på, at verden tager sig meget forskelligt ud, alt efter om man beskuer den fra toppen af samfundspyramiden eller fra et sted i folkedybet. Formand Per Christensen var simpelthen ude af trit med sine medlemmer. Selvfølgelig er formandens perspektiv og indblik et helt andet end menige medlemmers. Han er en mand, der bevæger sig rundt i magtens absolutte top, og som drikker kaffe med såvel Mette Frederiksen som Kristian Thulesen Dahl. Han ved, at en genåbning af et forlig kan være farligt; et nyt forlig kan blive bedre, men det kan også blive ringere. At mere lukrative pensionsregler kan koste dyrt i andre ender af samfundet. Og så fremdeles. Men når nu 3F-medlemmernes ønsker om at stoppe den stadige stigning af pensionsalderen er så dybfølt, så er det også ganske enkelt en stemme i debatten, som man ikke må skøjte let hen over. Per Christensen fik samlet de delegerede om et kompromis, som hedder noget i retning af, at velfærdsforliget “skal til et grundigt eftersyn”. De delegerede blev hørt, og det er nu 3F’s og Per Christensens aktuelle og kommende held med at påvirke pensionsreglerne i gunstig retning, som vil afgøre, hvem klokken falder i slag for.

A4 Arbejdsliv: Håndværkere og industriarbejdere er et sjældent syn i debatspalterne – ligesom de fleste andre…

Det som er ansvarligt

Eliter ude af trit med befolkninger synes at være et gennemgående tema i de fleste vestlige samfund i disse år: Brexit, De gule Veste, udkantshetzen i Danmark og på arbejdsmarkedet eksempelvis de mange problemer med EU’s indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed. Kendetegnende for den politiske debat samt for de tilhørende politiske løsninger er den selvsikkerhed, måske endda magtfuldkommenhed, der præger eliten, og som får den til at udtale ord som: “Det, der ikke er til forhandling, er ansvarlighed. Der skal være styr på den økonomiske politik,” som Bjarne Corydon gjorde i sin tid som finansminister.

“Det, der ikke er til forhandling, er ansvarlighed. Der skal være styr på den økonomiske politik.”

Bjarne Corydon

Intet er uangribeligt

Det lyder så uangribeligt rigtigt. Det er det bare ikke nødvendigvis. Problemet er selvfølgelig ikke ansvarligheden. Den kan ingen have noget imod. Problemet er en ansvarlighed, der så åbenlyst agerer til fordel for et fåtals samfundsinteresser ved at redde banker, sænke skatter for de rigeste og samtidig spænde livremmen ind blandt samfundets svageste. Findes der virkelig ikke noget alternativ? Et lige så ansvarligt alternativ? Eller i det mindste et mindre ansvarligt alternativ, som dog i det mindste kunne blive fremført og sat til debat, så vi kunne se hoved, hale og perspektiver i vores samfundsdiskussion?

Livets sejlivede inerti

Klokken slår, og dagene går. Imens bliver der født et kuld børn, som skal sidde på bagsædet af en stationcar og have hvert sit værelse med computer og fjernsyn, to årlige udlandsrejser og nyt tøj en gang om måneden. Som moderne arbejdere er vi travlt beskæftiget med at leve op til normen for det rigtige liv, og vi stiller sjældent spørgsmålstegn ved den. Det behøver vi ikke. Det fungerer for os. Måske er det derfor, vi forholder os tavse i samfundsdebatten, og på lange stræk kan stille os bag Bjarne Corydons med fast hånd førte trimning af velfærdsstaten. Vi har jo simpelthen travlt med at leve et liv, og så længe sygdom, invalidering, ledighed eller oversvømmelser ikke lige rammer os, så fortsætter vi bare som vanligt. Vi engagerer os i vores liv, ikke i samfundsdebatten. Så affinder vi os med forhold, vi kunne ønske os var anderledes, og overlader det til andre at tage teter og sætte dagsordener. Det er der intet problematisk i, det er meget menneskeligt, om end man kunne ønske sig at se en smule mere drømmeri og utopi udspille sig fra sig selv og andre.

Regnskabets time

Problemerne kommer først, når samfundet må omstille sig på måder, der berører flertallet eller store mindretal. Når samfundet skal finde løsninger, som kan sikre fortsat funktionsduelighed, og når det igen er eliten, som skal definere begge dele. Idet eliten dårligt har hørt fra den resterende del af samfundet siden sidst, ja så er det ikke noget under, at eliten går ud fra, at alle andre i det store og hele er tilfredse med elitens verdenssyn. Som da man på Christiansborg i 2006 vedtog velfærdsforliget, som har den indbyggede effekt, at danskerne må gå stadig senere på pension. Og som da man i 1993 tolkede danskernes nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten til at betyde, at hvis bare vi fik de fire forbehold, så ville vi synes, EU var en helt fin gutterunion.

Afmægtig, magelig tavshed

I lutter dovenskab, afmagt, angst, magelighed eller ligegyldighed er vi mange, som er tavse. Det bliver samfundsdebatten doven, magelig, fattig og snæversynet af. Man kan ikke bebrejde de mennesker, der har magt , at de styrer verden efter deres egen forståelse af, hvad et godt samfund er. Der er trods alt, så længe vi taler om politikere, et demokratisk mandat bag deres politiske valg. Men også i dette tilfælde skal politikerne tolke deres demokratiske mandat. Og det er næppe så enkelt, at de har fået deres stemmer fra mennesker, som en-til-en føler deres interesser varetaget af pågældende politikers partiprogram. Så hvis politik virkelig skal være et spejl af drømmene og behovene i folkehavet, så kan det være ønskeligt at høre flere stemmer blande sig i debatten. Spørgsmålet er nu, hvordan vi kan nå derhen?

De tavses catch 22

Som vi ser det i Fagsagen, så er det legitimt som borger i et demokrati at undlade at blande sig i debatten. Målet med samfundet er vel altid netop at nå dertil, hvor alle har forhold, de simpelthen ikke har grund til at være utilfredse med, så vi ikke længere behøver så meget snak, men kan bruge tiden på at spille pool, surfe, gå til festival og spise æggemadder med hjemmedyrket karse i stedet for. Men når man ikke blander sig, så er der andre, der tager ens plads. Når man ikke råber højt, så er der andre, der gør det. Når man ikke vil noget, så er det andre, der får deres vilje. Dette er de tavses catch 22.

Et lille prik

Vi tror, at det lige præcis er dette catch 22, vi skal prikke til, hvis vi skal have flere af alle os tavse til at åbne munden engang imellem og fortælle historier om vores liv i vores personlige hjørne af verden. Alle lever liv, hvor der er noget, der gør dem glade, og andet, der gør dem kede af det. Når så ikke mennesker ønsker at fortælle om, hvad de er utilfredse med, så kan det selvfølgelig skyldes mange ting. Måske tænker vi, at det nok ikke kan være anderledes. Måske stiller vi os tilfredse med det, der trods alt fungerer. Måske går det så dårligt, at vi simpelthen ikke orker fortælle om det. Måske tror vi, det ikke nytter noget, at ingen vil tage os alvorligt, at vi er de eneste i verden, der tænker sådan. Måske er vi havnet i en rolle, hvor vi ikke rigtigt tror på, at vi kan skrive eller tale sådan, som vi tror, vi skal kunne, for at tage del i debatten.

Få taletid her

Hvis det er rigtigt, så har vi behov for at kunne se, at der er nogen, der er villige til at lytte. Vi har også behov for at få at vide, at det er fedt, at vi melder os på banen. At vores stemme har værdi, og at det nytter noget at blande sig i debatten. Vi kan måske godt bruge, hvis nogen kunne give os nogle påmindelser om, hvad der rører sig i samfundet, som det er værd at give en kommentar til. Det kan være godt at få nogle tips om, hvor vi kan blande os henne og sikre os taletid hos grupper af samfundet, som ellers ikke ville høre fra os. Om, hvad debat er i 2020’erne, hvor et klassisk skrevet debatindlæg til aviserne langt fra er eneste mulighed. Eller inspiration til, hvilke greb, vi kan ty til, når vi ønsker at give debatten ekstra virkning og gennemslagskraft. Og se, det er netop derfor, vi i Fagsagen skriver dette indlæg. For vi vil (sgu) gerne give debatten en vitaminindsprøjtning i det omfang, vi kan bidrage til det. Derfor har vi lavet et debat-e-træningsprogram, som vi gerne vil give til alle, som har lyst til at få det. Det er simpelthen ment som en gratis, hjælpende hånd til at få flere stemmer til at blande sig i debatten.

…Og det var dermed ordene… Vi glæder os til at høre meget mere fra jer alle.

Og: Hvis det ikke virker efter hensigten, så vil vi meget gerne høre fra jer. Så laver vi det enten om eller dropper det.

DIN FAGLIGE STEMME
Udgivet den

Nu fortjener hverdagens helte et skulderklap

Arbejdsmiljørepræsentanterne er hverdagens helte - de har deres helt eget år i 2019 - og nu skriver jeg en bog om dem

I år er arbejdsmiljørepræsentanternes år. I min kommende bog fortæller jeg deres historier

For nylig interviewede jeg en murer og arbejdsmiljørepræsentant, som hver dag på eget initiativ tager runderinger på byggepladsen. Senest har han noteret sig en åbning til en elevatorskakt, som kun var markeret med afspærringsbånd. Det holder ikke en mand på 100+ kilo tilbage…

Den pågældende murer konfronterer dagligt byggeledelsen med de mangler, han finder. Denne mand er én af hverdagens helte.

Få en historie med

Har du endnu ikke fået lavet historier til dine medier om hverdagens helte i anledning af Arbejdsmiljørepræsentantår 2019? Så kan du få en historie med om dine arbejdsmiljørepræsentanter i min kommende bog, hvor jeg som et festligt punktum på AMR 19 interviewer et hav af arbejdsmiljørepræsentanter. Du er også velkommen til efter aftale at bruge mine historier i dine egne medier.

Skriv straks tilbage, hvis arbejdsmiljørepræsentanter fra dit område skal have deres historie fortalt i min nye bog, hvor jeg vil fejre arbejdsmiljørepræsentanterne ved at portrættere dem – men også pege på nogle af de vanskelige udfordringer, arbejdsmiljørepræsentanterne står med på arbejdsmarkedet af i dag.

Portrætter, succeser og fiaskoer

Hvad kommer bogen til at handle om? Ja, hovedindholdet i bogen vil være en række artikler baseret på interview med AMR’er – samt supplerende samtaler med ledere, kolleger, fagforeningsrepræsentanter mv. Og derudover vil jeg bruge noget plads på at fundere over arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og placering på arbejdsmarkedet.

Jeg har ikke lagt mig endeligt fast på formen – om det bliver ord og bogstaver fra ende til anden – eller bogen også vil blive prydet med egne fotografier og henvise til videoklip. Jeg hælder absolut mest til det sidste. Men det afhænger også af, hvad arbejdsmiljørepræsentanterne vil være med til.

Hvilke krav skal man opfylde?

De arbejdsmiljørepræsentanter, jeg gerne vil i kontakt med, kan fx være kendetegnede ved, at de

  • har arbejdet intenst med mindst ét konkret arbejdsmiljøproblem
  • har mindst tre års erfaring med at være arbejdsmiljørepræsentant
  • har mod på at stå frem med deres historie – som der i øvrigt er bid, blod, sved og tårer i på den ene eller anden vis.

Dette er imidlertid en indledende fase, hvor jeg samler et “ansøgerfelt” sammen. Senere vil jeg snævre ind og finde et antal arbejdsmiljørepræsentanter, som samlet giver bredde (mange brancher) og dybde (indblik i udfordringerne med arbejdsmiljørepræsentant-rollen).

Udgivelse og interesser

For at være så frit stillet som muligt, bliver bogen udgivet af mig selv gennem Fagsagen, som har til formål at formidle budskaber, som fag, fagforeninger, arbejdsmarkedet og diverse organisationer kan benytte i deres arbejde.

Læs også: Stor kampagne: Fagbevægelsen sætter fokus på arbejdsmiljø

Udgivet den

Kender du kaffebordstesten?

Med kaffebordstesten kan du sikre dig, at tilhørerne husker det fra din tale, som du ønsker.

Skal du holde tale den 1. maj – eller kender du én, der skal? Så prøv at tale på en måde, så de husker dig ved kaffebordet efter talen

Hvad husker vi mennesker efter en tale? Ikke ret meget. Men ved at lære at “tale til kaffebordet”, kan du langt hen ad vejen styre, hvad det er, dine tilhørere bagefter husker fra din tale.

Begynd med at beslutte dig for, hvad du vil have tilhørerne til at tænke, når de har hørt din tale. Vælg ét og kun ét budskab, tilhørerne i hvert fald skal huske.

Lad os sige, at din fagforening i år har besluttet at sprede slagkraftige argumenter for, at det er godt at være medlem af en fagforening. 1. maj kan være én af anledningerne til at føre dette ud i livet.

Lad os som eksempel lege med den idé, at vi vil bygge et budskab op om fordelene ved at være medlem af en fagforening ved at benytte den sjette ferieuge som et letforståeligt argument, som alle kan huske.

Når vi vil “tale til kaffebordet”, er det selvfølgelig helt afgørende, at tilhørerne kan huske netop det, vi vil have dem til at huske. Her er ferie slet ikke så tosset. Det vender vi straks tilbage til.

Kontingentet betaler ferien

For rigtigt mange lønmodtagere kan den sjette uges ferie i sig selv retfærdiggøre hele fagforeningskontingentet – hvis man ellers kan lide at holde ferie. For hvad er det lige, det koster, hvis man selv skal betale en uges ferie?

Og ja: Hvis kontingentet går til at betale den sjette ferieuge, så er resten af fagforeningens tilbud noget, man får kvit og frit. Enklere kan regnestykket for og imod fagforening næsten ikke blive.

Hvem husker ikke ferien?

Samtidig er der mange store fordele ved at vælge ferie som det ene element, tilhørerne skal tale om bagefter. Den sjette ferieuge er ikke kontroversiel, og den er behagelig at tænke på. Desuden er ordet ferie knyttet til meget konkrete billeder, som alle mennesker har nemt ved at huske. Sol, strand og vand. Grin, glæde og samvær.

Du kan også vælge at fortælle en kort historie om en konkret ferie, du selv tænker på med glæde – og som måske blev mulig takket være den sjette ferieuge. Historier og fortællinger er nemlig også noget, der fæstner sig i hukommelsen.

Hvem lytter?

Når du overvejer, hvad dine tilhørere skal tage med fra talen, skal du samtidig se tilhørerne for dig. Hvem er de? Hvad går de op i?

Netop den 1. maj vil du med stor sandsynlighed skulle tale for kernetropperne. Dem behøver du ikke overbevise om fordelene ved fagforeningen. Men du kan bede dem om hjælp til at skaffe fagforeningen positiv omtale . Du kan forklare dem, hvorfor det at betale for at få adgang til den sjette ferieuge kan være let at forstå for mennesker, som ellers tvivler på værdien af at være med i en fagforening.

Det storpolitiske gavepapir

Mange 1.-maj-talere kan måske stå med en følelse af, at et budskab om en sjette ferieuge er for magert at stå frem med på Arbejdernes internationale Kampdag. Men den sjette ferieuge behøver ikke se vitaminfattig ud. Den skal bare have den rigtige indpakning.

Du kan benytte dig af et storpolitisk gavepapir: “Sammenhold og solidaritet er vigtigere end nogensinde før,” kan du eksempelvis indlede med. “Se bare, hvordan uligheden stiger. Se, hvad den stadigt højere pensionsalder tvinger vore kolleger til at udholde.” Osv. osv.

Ét budskab over alle andre

Måske synes du, der er vigtigere og mere slående argumenter end ferie? Det er også ok. Bare husk, at når du laver talen, så skal du fra starten beslutte dig for at prioritere ét budskab over alle andre. Det skal være noget, som bliver husket. Og som i kraft af dette har en chance for at komme ud og virke aktivt forandrende i samfundet. På den måde kan dine taler blive ét af de våben, I som fagforening kan hente frem fra arsenalet, når I ønsker at skubbe samfund og arbejdsmarked i en ny retning.

På et tidspunkt kommer du til det punkt, hvor du må spørge: Jamen, hvor er det sammenhold så henne? Det kniber jo med at stå sammen. Medlemmerne siver stadig fra fagforeningerne. Her er det, du så kan slå på, at der ofte er brug for lavpraktiske og rent økonomiske argumenter for at overbevise en del kolleger om, at et medlemskab er pengene værd. Og nu kan du så introducere argumentet om den sjette ferieuge.

Tips til den gode tale

  • En god tale er en kort tale
  • Der skal ikke være fem, der skal ikke være tre, der skal være ét budskab i en tale.
  • Den gode tale er velforberedt:
  • En tale på 15 minutter kan sagtens tage timer at researche til og skrive
  • Brug tid på at undersøge, hvor du skal tale, hvem der kommer mv.

Søren Dam Nielsen har bl.a. skrevet taler for HK- og 3F-afdelingsformænd samt for Sorøs tidligere borgmester Ivan Hansen.

Få flere tips til din faglige kommunikation

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få 4-8 gange årligt tips om, hvordan du slår igennem med dine budskaber:

…fik du læst…

Tak til taleskriver Kristian Madsen for at have introduceret begrebet “kaffebordstesten”.

Udgivet den

Den frække, den fair og den forpustede

Kom på banen som debattør. Nye bud på emner, som du kan brillere med i den kommende tid.

Den frække: Vi kæmper med normeringerne i institutionerne. Men hvornår var det lige, det blev en naturlov, at børn skal passes i institutioner? Kan vi ikke ryste posen lidt? Børnene skal vel først og fremmest trives, blomstre og have det godt? Hvad sker der, hvis vi indfører en 30-timers-arbejdsuge (også for pædagoger)? Henter forældrene så børnene tidligere fra vuggestue og børnehave? Kan det reducere én af de tunge udgiftsposter – sygefraværet – så der bliver råd til de hænder, der er brug for?

Den fair: Demokratiske virksomheder giver ikke overskuddet til aktionærerne, men deler det med sig selv og hinanden. Vinduesfamilie fra Mors er blevet 225 mio. kr. rigere, kunne man for nylig læse i nyhedsbrevet Leder i dag. Hvad skal nogen familie med så mange penge? Hvor langt var de nået uden medarbejderne? Demokratiske virksomheder deler ejerskabet og deler i porten. De er en økonomisk succes. De skyder op overalt i Europa – bare ikke i Danmark.

Den forpustede: I den internationale konkurrences navn skal vi nu alle sammen gennemdigitalisere vores tilværelse, så det er til at blive forpustet af. Regeringen har travlt med at opstøve nye kandidater for digitalisering med disruptionrådet. Kommunerne er netop i disse dage oppe på den store klinge i digitaliseringens navn på det kommunalpolitiske topmøde 2019 (programmet finder du her).

God fornøjelse med debatten!

Tænd ild med ord




Udgivet den

Omstil til genbrugsjobs

Genbrugsjob: Når forbrugsfesten slutter, bør fagforeningerne have gennemført en omstilling til, at flere af os kan leve af at reparere andres ting

Det kan ske, før end vi aner det. Ja, det er allerede ved at ske: Danskerne omlægger deres vaner af hensyn til klimaet, og begynder at købe færre, men bedre ting, som holder i længere tid. Denne udvikling kan blive forstærket, hvis politikerne på Christiansborg beslutter at hjælpe genbrug på vej. Det kan de bl.a. gøre ved at skrue ned for momsen på reparationer. Eller indføre afgifter for særligt klimabelastende varer.

Omsætningen vil dale

Men hvis danskerne ikke køber ting, hvad skal vi så leve af? Ja, heldigvis for os importerer vi i dag mange af de ting, vi elsker at anskaffe os: Biler, computere, mobiltelefoner og tøj. Vi producerer dog også ting i Danmark. Samtidig lever mange af at importere og sælge de udenlandske varer. Og hvis genbrugsbølgen for alvor slår igennem, så vil omsætningen dale i de virksomheder, som fremstiller ting, som importerer ting og som sælger ting. Noget af dette fald kan man muligvis kompensere for ved at forlange højere priser for bedre produkter. Men der vil formentlig også være et antal medarbejdere, som vil skulle finde noget andet at lave.

Skal journalisten fra Fagsagen lave historier om mulighederne for genbrugsjobs og -uddannelser inden for dit fag? Tag kontakt her

Genbrugsjobmarkedet

Her er det, at fagforeningerne i tide kan hjælpe medlemmerne til at finde beskæftigelse i de brancher, man må formode står foran stor fremgang.

  • Der skal være flere skomagere, der kan reparere sko
  • Flere skræddere, der kan sætte en ny lynlås i bukserne
  • Flere møbelpolstrere, som kan betrække stole og sofaer.
  • Flere cykelsmede, automekanikere, pladesmede, restaureringshåndværkere osv. osv.

Genbrugsuddannelse og -efteruddannelse

I en tid, hvor vi taler meget om manglen på faglærte, kan den nye genbrugsbranche være et frisk boost til faglige uddannelser, som kan tillokke nye og andre typer af unge til erhvervsuddannelserne. For genbrug er et trendy knudepunkt for firstmovers, som springer til for at tage verden et nyt sted hen.

Læs også: Fattigdom, skrald og folketingsvalg

Udgivet den

Fattigdom, skrald og folketingsvalg

Selv om du føler dig som en undulat, kan du godt brøle som en tiger. Kom på banen som debattør

Kom på banen som debattør. Her får du mine bud på nogle emner, som kommer på dagsordenen i den kommende tid

Tænd ild med ord
Udgivet den

Vil du egentlig nogen noget?

Gør generalforsamlingen til en succes i stedet for en ørkenvandring

…og kan de se og høre det? Stikord til en strategi for din kommunikation – og lidt forslag til din kommende generalforsamling.

Vil du hygge dig i trygge rammer? Eller vil du ud på de vilde vover, hvor du sætter noget på spil – og ofte dig selv i spil? Vil du med andre ord drive din forening i ro og fred og hygsomhed uden for mediernes søgelys ELLER vil du stille dig og din forenings mål og formål til skue, så alle andre får mulighed for at til- eller fravælge det, foreningen står for? Det er to vidt forskellige veje at gå, men i organisationer sker der ofte det, at nøglepersoner vælger den ene eller den anden vej uden at gøre det særligt bevidst. Og det har konsekvenser. De, der hygger sig, har sjældent succes med at overbevise andre om, hvorfor deres organisation er vigtig. Det har de andre derimod.

Har du et forklaringsproblem?

Når man er en forening eller en organisation, så handler det om at gå sammen for at skabe en forandring. Men man bliver aldrig en stærk forening, hvis man ikke går i byen og fortæller sine medborgere, hvorfor foreningen og dens forehavende er en god ide. Man må ud og markere sig, hvis man vil være markant. Hvis du ikke kan eller vil forklare os andre, hvad du er her for, og hvad du vil, så har du et forklaringsproblem. Det er næstsidste stop på den rute, der ender der, hvor foreningen er irrelevant.

Hank op i medlemmerne

Hvis du fornemmer, at din forening er på vej i den retning, så start med at hanke op i de andre medlemmer. Begynd på at skabe en fælles bevidsthed om, hvad I som forening egentlig gerne vil. I moderne organisationstermer: Find jeres ”why”. På et mere jordnært dansk: Hvad er det, I drømmer om? Og hvor mange vil I gerne have med på at forfølge drømmen?

Næste skridt er at lægge en plan. Hvordan kan I bryde drømmen op i en række opnåelige delmål?

Op på ølkassen

Og i et samfund bestående af hundredtusindvis af viljer, som trækker i alle retninger, er det afgørende, at man som forening kan samle mennesker. Det sker ved at stille sig op på ølkassen i parken og tage ordet. Men også det bør I lægge en nøje plan for, som selvfølgelig skal revideres undervejs.

I bliver skarpere

Hvis I følger denne enkle formel, så vil det betyde, at I får behov for at give jeres meninger til kende over for det omgivende samfund. Det vil også betyde, at I bliver langt skarpere at høre på, når I melder jer på banen. Fordi I ved, hvad I vil, og har et bud på, hvordan I skal komme derhen.

Eksempel:

Din organisations næste generalforsamling i en hyggelig og en skarp version

Den hyggelige generalforsamling

I indkalder medlemmerne til den årlige generalforsamling på vanlig vis med en standarddagsorden: Valg af dirigent, referent, formand, bestyrelse, beretning, økonomi, budget og eventuelt. De 35 vanlige deltagere dukker op – fordi de kender hinanden i forvejen, og så er der også noget godt at spise. Som opfølgning på generalforsamlingen sender I et referat ud til medlemmerne i en vedhæftet word-fil. Bagefter er alt ved det gamle.

Den skarpe generalforsamling

Generalforsamlingen er klimaks i et årshjul, hvor drøftelserne fra generalforsamlingen bliver direkte afspejlet i de aktiviteter, foreningen har. Som forberedelse til generalforsamlingen sætter formanden sig i spidsen for at forklare medlemmer og omverden, hvilke tanker bestyrelsen har gjort sig for det kommende år. Hvad skal der nu ske? Hvordan er de foreslåede aktiviteter noget, der kan bringe foreningen et skridt eller flere nærmere realiseringen af målene, visionerne og drømmene?

Som led i generalforsamlingen inddrages medlemmerne i at drøfte, hvilke initiativer foreningen bør tage, sådan at de beslutninger, generalforsamlingen træffer, har medlemmerne bag sig. Som resultat af generalforsamlingen står foreningen med en række væsentlige beslutninger, som efter foreningens opfattelse vil kunne gøre noget godt for det omgivende samfund. Efter generalforsamlingen laver foreningen nyheder for hver beslutning og deler dem med pressen og i egne medier. Endvidere lægger bestyrelsen en plan for, hvordan de besluttede initiativer bedst kan føres ud i livet. Foreningen har taget vigtige skridt til at blive en væsentlig samfundsaktør.

3 presse-relaterede tips til generalforsamlingen

  1. Invitér journalister fra pressen til at dække generalforsamlingen – vis dem tydeligt i invitationen, hvorfor det er relevant
  2. Sørg for, at I har en person i foreningen, som er ansvarlig for at samle og udsende egnede nyheder. Ganske ofte kan de være færdiggjort på forhånd.
  3. Benyt optakten til generalforsamlingen til at fortælle omverdenen om bestyrelsens opfattelse af året der gik, og om det giver anledning til at se foreningens visioner i et nyt lys.
Den faglige PR-service
Udgivet den

Tænd ild med ord

Foto: Klaus Berdiin Jensen

– Om at debattere bedre med ord, der gnistrer

Våde og kolde kævler er svære at antænde. Det ved enhver, der har været spejder. På lignende vis ved alle, der lever af at distribuere ord, at der ikke følger politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst. Når vi beslutter os for at debattere og skrive et debatindlæg, så er det, fordi vi gerne vil tænde ild med ord. Det vil sige, at bogstaverne på siden skal føre til indsigt, forståelse og handling. Skal det lykkes, er kravet, at der springer gnister fra avisens spalte til læserens øjne. At budskabet i teksten forekommer så relevant og så vigtigt for læseren, at han føler sig foranlediget til at følge læsningen op med vigtige beslutninger.

Der følger ikke politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst

Venlig hilsen Den faglige PR-service

1. Overskriften skal fænge

Først skal læseren indfanges. Læserens opmærksomhed er yderst flygtig. Derfor gælder det om at skabe en overskrift, som fanger læserens opmærksomhed i tilstrækkelig grad til, at hun begynder at læse videre. Det kan eksempelvis være en provokerende påstand eller et spørgsmål, som er relevant for læsernes liv.

Skriv fx: Frygter du også robotterne?
Skriv ikke: Automatisering vil reducere jobudbuddet

2. Krop med kød på

Hold læseren fast med en sanselig eller evt. en følelsesbetonet beskrivelse af problemets kerne.

Skriv fx: Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde.
Skriv ikke: For nærværende er der udsigt til fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Med ændrede konjunkturer kan situationen dog tegne sig anderledes.

Fortsæt nu med at vise, at der er et problem, som du ønsker, at samfundet tager hånd om. Fremlæg beviser for påstanden.
Knyt an til læsernes livssituation ved at forklare, at problemet bør løses af hensyn til en gruppe menneskers velbefindende. Vis, at du er interesseret i at løse problemet, så visse mennesker (dyr eller natur) i vores samfund undgår unødig lidelse.

3. Foreslå en løsning

Kom med dit bud på en løsning. Beskriv løsningen tilstrækkeligt til, at man som læser forstår, hvad den går ud på. Vis også, hvad konsekvenserne kan blive: Hvad sker der, hvis samfundet gør, hvad du siger? Lad læserne se den gyldne fremtid for sig.

4. Skrid til handling

Til slut er det tid til at opfordre til handling. Fortæl konkret og præcist, hvad læserne kan eller skal gøre.

Læs videre – scroll ned – under annoncen får du et eksempel på at debattere efter ovenstående regler!

DIN FAGLIGE STEMME
Modtag et nyhedsbrev, der får dig på banen som debattør.

Et eksempel på at debattere efter ovenstående regler:

Frygter du også robotterne?

Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde. Usikkerheden spreder sig hurtigt: Hvad med huset? Hvad med bilen? Hvad med børnene?
Det bliver ikke mere muntert af, at det om få år måske kan blive robotter og kunstig intelligens, der fjerner dit og mit livsgrundlag. Der er nemlig mange eksperter, som peger på, at de teknologiske fremskridt, vi lige nu er vidner til, ikke kommer til at betyde fremkomsten af nye jobs, vi kan søge. I tænketanken Kraka siger man, at ny teknologi vil fjerne 800.000 danske jobs inden for de næste 10-20 år. Hvad betyder det så? Må vi kaste håndklædet i ringen og indstille os på en tilværelse uden indtægter og tag over hovedet på randen af afgrunden?
Det er det, vi frygter.
Men der findes en løsning: Vi skal sørge for at efteruddanne arbejdstagerne, så vi som danskere kan arbejde sammen med robotter og kunstig intelligens om at skabe endnu mere velstand i Danmark. Det vil kunne give os et arbejdsmarked, vi i dag knap nok tør drømme om: Hvor en arbejdsdag er fra 8-14 – måske fri om fredagen. Hvor pensionsalderen er 60 år – eller barselsorloven i småbørnsårene er på 5-7 år. Hvor muskler af stål, plastic og fibre løfter nedslidningen væk fra dine skuldre.
Dét arbejdsmarked kan blive vores virkelighed. Det kræver selvfølgelig, at vi tilpasser samfundets love og regler løbende, så vi til stadighed bevæger os i den rigtige retning. Og du kan hjælpe de rigtige beslutninger på vej. Stem på politikere, der vil bruge teknologien til at skabe de bedst mulige vilkår for flest mulige mennesker. Eller stil krav om det rette samspil med robotterne sammen med din fagforening.

(Foto øverst på siden er taget af Klaus Berdiin Jensen (cc))

Læs også:

5 tips til at få succes i den offentlige debat
Udgivet den

5 tips til at få succes i den offentlige debat

Debat handler om at bryde mure ned

Hvad er god debat? Efter min mening er debat mest vedkommende, når det er sværdslag mellem ærlige og oprigtige stemmer. Al debat handler imidlertid om at vinde flere tilhængere over på sin egen side. For at det skal lykkes, er det så godt som altid nødvendigt at debattere med én eller anden grad af omtanke. Derfor er store dele af virkelighedens debat temmelig meget mere sofistikeret end føromtalte ærlige sværdslag. I den professionelle ende af skalaen bliver debat tilrettelagt måneder i forvejen: Hvem der skal mene hvad. Hvornår det skal ske. I hvilke medier det vil have størst effekt – og hvorfor der i det hele taget skal menes sådan. Der er selvfølgelig altid råderum til at reagere på andre parters holdninger. Men planerne forsøger også at tage højde for, hvordan sådanne reaktioner bør tage sig ud.

Få succes med din debat

Langt de fleste debattører har enkelte kæpheste, de trækker gennem manegen igen og igen. Nogle debattører beundrer vi. Andre respekterer vi. og atter andre lærer vi at leve med. Men når de bliver ved med at brage igennem, handler det om, at de har haft succes med at markere sig og mere eller mindre gøre sig til talspersoner for bestemte emner. Hvis du er én af dem, som overvejer at blive en stemme, man med jævne mellemrum hører i den offentlige debat, har du formentlig også tre-syv kerneholdninger, du gerne vil overbevise andre mennesker om visdommen i.

Tålmodig alligator venter på det rette øjeblik.
Tålmodighed er en dyd i debat.
Foto: Anoldent (cc)

Hvis det for alvor skal lykkes dig at få andre mennesker end dem, der i forvejen er enige med dig, i at flytte sig, så er det første, du må gøre, at væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid at ændre holdninger. Herefter gør du klogt i at lægge en slagplan – akkurat som eksempelvis professionelle politikere gør det. Du er nødt til at finde ud af en række ting: Hvor kan du få ørenlyd? Hvor kan du nå dine fans? Hvor kan du tale til dem, som lige nu mener noget andet end dig? Hvilke argumenter kan få mennesker med andre holdninger end dine til at rykke en lille smule i din retning? Hvordan kan du tale til dem, uden at de pr. refleks lukker ørerne og ser den anden vej? Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge at omfavne i de følgende fem tips til at blive så effektiv til at debattere, at du for eftertiden – med lidt held – vil blive husket som “debatalligatoren”.

1. Skærp budskabet

Den første sten, du skal have fat i under dit arbejde med at brolægge vejen til succes som debattør, skal have skarpe kanter. Denne sten er dit budskab, og det kan ikke nytte, at læserne selv skal vende og dreje stenen for at finde ud af, hvordan de skal skære sig på den. Det skal ske af sig selv. Så stenen – alias dit budskab – skal være skarp.

Men hvordan laver man et skarpt budskab? En god øvelse er at tænke i tweets. Når man skriver til det sociale medie Twitter, har man 140 tegn at gøre godt med. Kan man koge sit budskab ned til at stå i en Twitter-besked, så er man godt på vej. Undertiden endda ved vejs ende. Så er det bare at publicere udsagnet – og debatten ruller.

Inden du åbner for din Twitter-konto, så tøv dog lige en kende. Det kan nemlig være en god idé at forberede sig med mere løse betragtninger og overvejelser om, hvad man skal mene om en sag, før man skærer ind til benet med et tweet. Så før du tænker på at sætte dig til tasterne, foreslår jeg, at du finder en ven at tale med (eller en kollega, et familiemedlem el. lign.) Fortæl personen, hvad du har en holdning til og lad gerne vedkommende opsummere din holdning til sidst. Du kan også vælge at indføre den rutine at spørge dig selv og evt. din ven, om det er dig, der skal fremføre denne holdning nu – eller om det er bedre at lade andre om det.

Efter at have talt med en ven har du varmet op, og som bekendt yder man bedre på varme muskler. Det gælder også debatmuskler. Sæt dig så ned og skriv løs. Lad være at tænke for meget. Prøv til sidst om du kan lave et ekstrakt på de 140 tegn til et tweet. Ekstraktet skal rumme kernen i dit budskab, og ender du med at lave et længere debatindlæg, skal ekstraktet være det, der indleder din tekst.

2. Vælg målgruppe

Nu, hvor du har en råtekst, skal du i gang med den “udspekulerede” del af debatkunsten. Du har netop siddet sammen med din ven og ærligt og redeligt fortalt hende, hvordan du synes, verden hænger sammen. Nu skal du i gang med at overveje, hvordan du kan sælge budskabet til forskellige målgrupper i forskellige indpakninger.

Din første overvejelse må være, hvem du gerne vil påvirke med det igangværende debatindlæg. Det kan række fra, at du gerne vil cementere din position over for mennesker, der har samme politiske overbevisning som dig, og til, at du ønsker at skabe røre i de dele af holdningshavet, der har en helt anden pH-værdi end din.

Hvem din målgruppe er, bør have indflydelse på såvel dit ordvalg som dit valg af medie(r) til budskabet, samt derudover på formen og valget af tidspunkt for lanceringen af budskabet.

(læs videre under linket)

Læs også:

Tænd ild med ord

Så inden vi kaster os over valg af medier, vil jeg slå en bue omkring ordene. Lad os antage, at du gerne vil argumentere for, at bekæmpelse af social dumping er godt. Og at du gerne vil påvirke blå politikere, så de i bedste fald får en lille smule mere sympati for dit standpunkt. Du skal altså overbevise mennesker, der går ind for konkurrence og fri bevægelighed i EU om, at den slags må bremses. Du kan nemt træde dem over tæerne. Ét af de bedste midler, du kan tage frem af værktøjskassen er at påvise, hvordan social dumping kan være et problem. Ikke bare for mennesker med særinteresser (dem, der risikerer at miste arbejdet eller få lavere løn). Men for os alle sammen. I den faktiske debat har man i den sammenhæng tilbagevendende argumenteret for, at det bliver svært at finansiere velfærdssamfundet, hvis alle østarbejderne løber med de danske stillinger. Det opfatter langt de fleste som en uholdbar situation, og de kan godt se, at for meget lavtlønsarbejde kan ende med at underminere den offentlige økonomi.

Debat handler om at bryde mure ned
Debat handler om at bryde mure ned.

3. Vælg mediet

Vældig mange debattører er vanedyr, når det kommer til at vælge, hvor en given debat skal føres henne. Det er en skam, for det minimerer mængden af debat på tværs af politiske skel. Og det er ofte den væsentligste del af debatten. Inden du kommer for langt, bør du derfor overveje, hvem du egentlig ønsker at påvirke med dine holdninger. Når du har besluttet dig for, om du vil tale til tilhængere, ved-ikke’r eller modstandere, skal du se dig om efter et passende medie.

Lizette Risgaard og andre fagforeningsformænd valgte at gå til Jyllands-Posten med et budskab om globalisering og teknologi.
Foto: Ditte Valente

Men inden du vælger medie, så læn dig tilbage på kontorstolen i et par sekunder. Tænk over, hvad debat egentlig er for en størrelse. Jamen, det er jo nærmest alt, der bliver sagt, gjort og skrevet, kunne man med god ret hævde. Hvad der har størst gennemslagskraft kan være meget svært at gennemskue. Jeg tror dog godt, man kan sige, at debat som isoleret fænomen – på avisernes debatsider og den slags – har tabt en del terræn i det samlede debatbillede. Ofte vælger politiske aktører at lave traditionelle debatindlæg, når de vil signalere seriøsitet. Men her henvender de sig også i høj grad til andre politiske aktører. Vil man påvirke de dybereliggende dele af det folkelige holdningshav, så er der andre virkemidler, som ofte er stærkere end et debatindlæg. Det kan eksempelvis være som Inger Støjberg at sætte et billede af en kage på Facebook – eller det kan være at blive citeret i avisartikler eller tv-indslag.

“Dovne Robert” blev landskendt, da han i 2012 optrådte med ovenstående synspunkt på DR2. Hans ærlige udmelding vakte stor forargelse, og mange ændrede holdning til dagpenge.

Det kan dog stadig være effektfuldt at skrive et traditionelt debatindlæg til opinionssiderne i en avis. Hvis det skal have maksimal effekt, skal det have et indhold, som er så interessevækkende, at det bliver taget op som en selvstændig historie af nyhedsredaktionerne eller på anden måde bliver genstand for drøftelse – eksempelvis fordi folketingspolitikere vælger at omtale sagen.

Men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at nyhedsredaktionerne læser debatindlægget. Hvorfor ikke gå direkte til redaktionerne og opfordre dem til at lave en artikel, hvor du kan blive citeret for dine holdninger?

Med internettet og de sociale medier er der også opstået en række muligheder for at opbygge egne medier og få en skare af følgere. Det er for de fleste noget, der tager tid, men det kan være meget værdifuldt. Ofte taler man dog her til mennesker, som deler ens synspunkter.

4. Vælg formen

140 tegn kan være mere end nok til at sætte dagsordenen for hele verden, det ved vi nu. Donald Trumps typiske holdningstilkendegivelse er ikke en 2.000 ord lang kronik i New York Times. Det er tweets på Twitter, og de har stor effekt. Andet ville være mærkeligt, når man har den magt bag ordene, en amerikansk præsident nu engang besidder. Men Trumps debatstil siger alligevel noget, vi alle kan lære noget af. Det behøver ikke være langt for at virke.

Når du vil debattere, bør du på forhånd gøre op med dig selv, hvilken situation de læsere, du gerne vil nå, befinder sig i. Og hvad dit formål med din henvendelse til dem er.

Længere, klassiske debatindlæg kan være relevante, når du står over for en reel udfordring med at overbevise andre mennesker om et synspunkt. I den situation er det nemlig ofte bedst at holde en saglig og redelig tone med fornuft, argumenter og lydhørhed for andres politiske ståsted som bannerførere.

Hvis du bare vil orientere om en ændring eller en beslutning, markere din støtte til en sag eller en holdning, så kan en enkelt sætning – helst ledsaget af et billede – som opslag på et socialt medie have god virkning.

Imidlertid kan det rigtige billede også i sig selv være dagsordensættende. Tænk eksempelvis på det frygtelige billede af den lille, druknede flygtningedreng på en strand i Tyrkiet.

5. Vælg tidspunktet

Timing er altafgørende, hvis du ønsker at sætte en dagsorden. Der er selvfølgelig historier, der øjeblikkeligt rydder alle forsider. Men i det store og hele er konkurrencen om opmærksomheden stærkt intensiveret over de seneste årtier, og chancen for at få ørenlyd er mindre.

Så hvis du gerne vil opnå maksimal synlighed, bør du holde øje med, hvad der er til debat i samfundet. Det er langt nemmere at komme til orde, hvis man har en kommentar til et aktuelt samfundsproblem, end hvis man bare har lyst til at oplyse opinionen om ens generelle livssyn. Det kunne vi nemlig – hvor interessant det end måtte være – lige så godt have hørt om i overmorgen eller om to år frem for netop i dag.

Timing kan som før nævnt også bestå i, at du selv tager kontakt til en journalist, der har skrevet en aktuel historie, fordi du mener at have en relevant kommentar til den. Hvis du har mulighed for at kaste nyt lys over sagen med din viden og dine erfaringer, så kan du være heldig at få et citat med i den opfølgende artikel.

Gå heller ikke af vejen for at bruge humor, tale i billeder, vise vilje til at se sager fra flere sider og pege på løsninger. Så er du godt på vej til at blive en respekteret stemme i den offentlige debat.

Ønsker du hjælp til at bruge din stemme i debatten?

Læs også:

Medlemsbladet er vitaminer til demokratiet