Glem alle de gode argumenter: At man kender og har tillid til hinanden er meget vigtigere for en stærk bevægelse
Overrasket er det vel de færreste, der bliver: Det er ved at dyrke sine relationer, at man som fagforeningsperson for alvor kan engagere sit netværk og skridt for skridt få flere med. Sådan lyder den grundlæggende pointe i Esben Noël Hjorts glimrende bog fra 2021 Fællesskab og Forandring.
Alligevel har fagforeningerne over en bred kam forsømt at grave dybt i relationerne gennem mange år. Det er kun langsomt ved at ændre sig. For langsomt, mener Esbjen Noël Hjort.
Relationer giver succes
For relationsarbejdet er helt afgørende for at få succes med at engagere, aktivere og mobilisere mennesker, medarbejdere, medlemmer og kolleger. Og da fagforeninger efterhånden har et stort behov for at få flere med på vognen, deler Esben Noël Hjort i Fællesskab og Forandring såvel praktiske erfaringer som forskningsbaseret viden om, hvordan relationsarbejdet kan give fagforeningerne fornyet vind i sejlene.
Find og vind sagerne
I første omgang peger bogen på fire punkter, man kan tage sine kolleger igennem for at engagere dem:
- Find sagen
- Kortlæg problemerne/interesserne
- Skab et engageret hold
- Vind sagen
At finde sagen handler om at identificere et relevant emne, som kollegerne har behov for, at der bliver gjort noget ved. For at sikre vedvarende opbakning og engagement kan det være en ret god idé at begynde med mindre udfordringer, hvor man er sikker på, at man kan vinde.
Når man skal kortlægge kollegernes interesser er 1:1-samtaler fremhævet som meget effektfulde. Det er samtaler ansigt til ansigt. I mødelokaler, på gangen, ved kaffeautomaten, som walk-n-talk eller evt. som online videomøde. 1:1-samtalerne er ikke kun kortlægning; de bidrager samtidig med at opbygge en relation til kollegerne.
Man kan også benytte 3:3-undersøgelser. Det er simpelthen en metode, hvor man beder kollegerne nævne de tre bedste ting ved arbejdspladsen – og tre forhold, som trænger til et løft.
Det bliver flere gange betonet, hvor afgørende det er at involvere meningsdannerne. De er nøglen til at påvirke andre kolleger.
Som led i at vinde sagen er det vigtigt at skabe et hold af engagerede, aktive kolleger.
Husk forventningsafstemning – hvad er realistisk at opnå.
Så har vi til sidst kun én ting tilbage: Vind sagen med kollektiv styrke – fx underskriftsindsamlinger eller arbejdsnedlæggelse.
Relationer er styrke
Et kernebudskab i bogen: “Relationer er stærkere end argumenter”. Et andet helt centralt budskab er, at man som tillidsvalgt bør bruge langt størstedelen af sin tid på at opbygge relationer:
Det kan være spild af tid at argumentere. Brug altså tiden på relationer i stedet for. Sørg for at skabe muligheder for at forlænge relationernes varighed.
Esben Noël Hjort optegner tre slags relationsarbejde:
- Relationskrogen
- Den sagsbaserede relation
- Den dybe relation
Relationskrogen handler om at forlænge relationen. Hvis man til et arrangement giver sit visitkort, har modtageren mulighed for at genoptage kontakten. Hvis man giver en lille gave, kan man fortælle, at man ved en senere lejlighed har nogle andre gaver at give. På sådanne måder introducerer man næste trin i relationen og øger sandsynligheden for, at relationen fortsætter.
Eksempler:
- Lad os lige ringes ved en af dagene, så vi kan tale lidt mere om det
- Det vil jeg godt undersøge, så kan jeg sende dig et svar
- Vi holder snart et møde om netop det emne, du interesserer dig for. Vil du være med?
Den sagsbaserede relation er tidsafgrænset – men kan selvfølgelig forlænges til andre sager/forehavender. Den kan ofte handle om hjælp i en konkret sag. Kvaliteten af denne hjælp kan i høj grad farve modtagerens syn på organisationen. Så sørg for god service.
Den dybe relation, som i fagforeningssammenhæng særligt forekommer mellem den faglige medarbejder og de tillidsvalgte, er meget væsentlig, fordi den faglige medarbejders konkrete indsats for at understøtte de tillidsvalgte med råd og viden kan gøre forskellen mellem succes og fiasko for de tillidsvalgte.
Det er især vigtigt, at den faglige medarbejder hjælper nye tillidsvalgte godt i gang. Ude på den enkelte arbejdsplads er det ligeledes væsentligt, at den tillidsvalgte hjælper nye ansatte godt i gang.
Det arbejde bør man igangsætte straks – og i alle tilfælde inden for de første tre måneder. Man kan sige, at man som tillidsvalgt bør forvente at blive kontaktet af sin fagforening – og som nyansat af sin tillidsperson. Sker det ikke, så kan man vælge nødløsningen: Selv at tage kontakt.
Når relationenen er indledt, skal den selvfølgelig også holdes ved lige. Det kan være klogt at sætte vedligeholdelsen i system.
Man kan skrive sig bag øret, at jo mere personlige, man gør sine relationer, desto større er sandsynligheden for, at man får held med at aktivere sine kolleger. Dvs.
- 1:1-møder slår telefonopkald
- At ringe slår at sende en e-mail
- At møde op personligt op og overrække flyers til kolleger slår anonymt at lægge dem på skrivebordet.
Kraften i flokmentaliteten
Mennesker er flokdyr, så følelsen af at være en del af flokken har enorm betydning. Derfor bør man arbejde metodisk med flokkens tiltrækningskraft. Det handler om at skabe overtalssituationer. Lav simpelthen mere eller mindre konstruerede møder, hvor størsteparten af deltagerne har de ønskede værdier, så der på den måde kan blive lagt pres på mindretallet.
IKEA-effekten
Vi oplever ting som mere værdifulde, hvis vi selv er med til at skabe dem. Derfor er det vigtigt at få andre til at være med til at tilvejebringe en god arbejdsplads. Måder at gøre kolleger mere aktive på er fx
- at spørge efter ønsker/forslag (aflevér om muligt personligt et spørgeskema)
- involvér kollegerne i kampagner af kortere eller længere varighed.
Det er væsentligt at planlægge på forhånd, hvad der skal komme ud af at involvere kollegerne. Det er jo meget vigtigt for engagementet, at man vinder noget.
Det gode ved at arbejde med kampagner er, at de typisk er langt mere tiltrækkende for kollegerne end at blive involveret i mere formelle typer foreningsarbejde (generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, tillidshverv) – som har svære vilkår i disse år.
Skab et godt miks af roller
Hvis man gør sig bevidst, hvilke roller man benytter sig af for at skabe relationer – enten individuelt eller i den gruppe/organisation, man er en del af, så kan man blive bedre til at slå kraftigere igennem ved at skabe et miks af rollerne.
Der er som det første organisatoren, som typisk spreder kapacitet og kompetence via trådene i sit netværk – men som ikke har det store fokus på at få mange med på vognen.
At få mange med er derimod i fokus for mobilisatoren. Denne ser til gengæld stort på opbygning af kapacitet og kompetence – og nogle gange også på forlængelsen af relationerne.
Den ensomme ulv er den pligtopfyldende og personligt engagerede type, som ikke gør meget for at smitte andre med sin entusiasme. Til gengæld har ulven stor personlig viden og kompetence, som hun flittigt bruger til at yde hjælp til medlemmer eller kolleger. Med denne isolerede stræben efter selv at kunne gøre en forskel, afskærer den ensomme ulv sig fra at kunne gøre brug af styrken ved at engagere og aktivere andre mennesker.
Tre råd til tillidsvalgte
Esben Noël Hjort opridser tre gode råd til tillidsvalgte:
- Spørg, lyt og involvér kolleger
- Få hjælp i fagforeningen
- Skab små succeser undervejs, for det giver tillid og selvtillid.
Lederskab er at fortælle historier
Hen mod slutningen kigger Esben Noël Hjort nærmere på noget af det, som kan være meget vanskeligt: At skulle overbevise andre om, hvorfor en forandring af gældende praksis kan være en god idé. Én ting er at have opbygget relationerne og tilliden. Noget andet er at ændre på fast indgroede vaner og rutiner. Her gælder det om at kunne fortælle en rigtigt god historie, som giver forandringstankerne en retning og en mening.
“Hvis du vil skrive historie, så er du nødt til at kunne fortælle historier” fremhæver Esben Noël Hjort med fed.
Netop det at sætte en retning (gennem en god historie om, hvorfor det giver mening) er afgørende for god ledelse og godt lederskab. Det er samtidig god ledelse/godt lederskab at give stor frihed til, hvordan kolleger, medlemmer eller medarbejdere konkret griber forandringerne an, hævder Esben Noël Hjort. Og han tilføjer, at der er behov for mere ledelse i denne forstand, ikke mindre. Det kan formentlig finde sted på stort set alle niveauer. Der behøver altså ikke stå leder på skjortelommen for at man udviser lederskab.
Relationer giver magt
Således når vi frem til bogens afgørende pointe:
At magt og indflydelse er målet for den form for organisering, der finder sted i fagforeninger. Og at forudsætningen for at nå dette mål er, at arbejdet med at opbygge relationer og altså organisere andre mennesker om en sag og helst mange flere, skal gennemsyre alt, hvad man foretager sig.
Find Esben Noël Hjort på LinkedIN