Medlemsbladet er vitaminer til demokratiet

Medlem læser i medlemsblad

Kan det virkelig passe, at der stadig er nogen, der vil forsvare et trykt medlemsblad anno 2018, hvor læseren kun er et klik væk?

Ja, det kan du bide bogstaver på.

De af os, der kan huske tiden før Facebook, mindes nok også, hvordan medlemsbladet dengang var et centralt forum for den demokratiske samtale i en forening…

…og det har det stadig potentiale til at være. Det gælder i særlig grad, hvis man som forening gerne vil sidde for bordenden og styre, hvordan nyheder bliver præsenteret for medlemmerne. Men er det nu moderne?

Tror du også, det er journalister, der vælger stoffet på sociale medier? Så er du ikke alene. 67 procent ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer
Foto: Esther Vargas
(cc)

Online-bølgen lægger sig

Det har været et fedt eksperiment at lægge historier ud på Facebook og se dem blive delt, liket og kommenteret. Men nu er vi ved at nå et punkt, hvor online-bølgen mister momentum og flader ud. Den indledende begejstring har lagt sig. Sociale medier er blevet hverdag. Vi har alle sammen opdaget, at selv om sociale medier kan meget, så kan de ikke alt.

Det friske pust fra sociale medier har givet vind i sejlene. Mange har oplevet at få bred online deltagelse i debatterne. Dialogen er pludselig synlig for enhver. Og den er dugfrisk. Det er nogle af de mest positive træk ved de sociale medier.

Der er dog også skyggesider. Som udgivere på de sociale medier må foreninger acceptere, at de mister ejerskab og indflydelse over egen kommunikation.

Deres stof optræder i en kontekst, de ikke selv kan styre – ved siden af mosters kartoffelmos, politiske hilsner fra ekstremister, en “fake news” fra en russisk troldefabrik og en advarsel om en mystisk person, der lusker rundt i nabolaget.

De mange konkurrerende afsendere gør desuden – sammen med den måde, algoritmen sorterer i nyhederne på – at det kun er en mindre del af medlemmerne, der nogensinde ser nyhederne fra foreningen.

De budskaber, der faktisk når nogle relevante læsere, er som regel begrænset til billeder og korte tekster. Kun i sjældnere tilfælde bevæger læserne sig videre til den fulde historie – hvis man altså har lavet sådan en. 

“Folk er ved at få øjnene op for, hvilken rå form for kapitalisme Facebook står for”

Professor Mikkel Flyverbom, CBS, til DR Penge

I den seneste tid er det endvidere gået op for de fleste af os, at mange tjenester på nettet lever af at høste vore private data, og at de mange informationer, der flyder rundt om os alle sammen medfører en høj risiko for manipulation.

Bladet giver holdånd

Jeg hører ofte det argument for at bruge de sociale medier, at “vi vil være der, hvor vores medlemmer er.” Med ovenstående in mente er spørgsmålet, om I reelt er det? Ok, I er konstatérbart inden for samme ramme, men I møder bare sjældent hinanden. Og når det endelig sker, har jeres medlemmer dårligt tid til at hilse.

Bliver det så bedre af at lægge analoge, trykte medlemsblade i postkasserne? Hånden på hjertet er det ingen mirakelkur. Men hvis I lægger blod, sved, tårer og kolde kontanter i at producere et medlemsblad i høj kvalitet, så kan det gøre en afgørende forskel. Medlemmerne får noget at samles om. Det kan skabe holdånd. Udstikke en retning. Give signal om, at foreningen er ambitiøs. Hvilket samtidig er tre af de faktorer, der er afgørende for, om foreninger kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Læs om medlemspleje: Holdånd – forenkling – ambitioner – ledelse

Se også:Slip for bøvlet med medlemsbladet

Giv en gave

Bladet er også en gave. Det viser, at I tænker på medlemmerne, når et fysisk produkt ligger og venter på at blive samlet op fra postkassen. Men er det virkelig også – som hævdet i overskriften – vitaminer til demokratiet? Der kan nok ikke være tvivl om, at et blad kan bidrage til en demokratisk proces på en måde, hvor det er relativt nemt for medlemmer at danne sig et overblik over relevante diskussioner. Det er også en kommunikationskanal, hvor den valgte bestyrelse har let adgang til at præsentere målsætninger og beslutninger. Samtidig kan bladet benyttes som platform til at formidle divergerende holdninger iblandt medlemmer på fair vis. Som ethvert andet medie kan et blad selvfølgelig misbruges, så det er vigtigt at tilrettelægge bladproduktionen på en måde, der sikrer, at bladet bliver et stærkt kort i den demokratiske proces.

Læs også: Fremtidens fagforening er en app

Medlemsblad giver værdi

For at opsummere, så er der på trods af de online medier værdi i at udgive et fysisk medlemsblad for foreninger og organisationer. Blandt andet, fordi medlemsbladet

  • medvirker til at sikre medlemsdemokratiet
  • giver medlemmerne mulighed for at identificere sig med foreningen
  •  giver mulighed for at sætte dagsordener – og sætte dem til diskussion blandt medlemmerne
  • giver mulighed for at styre den politiske diskussion i organisationen
  • er god reklame
  • er fysisk til stede hjemme hos medlemmerne
  • kan læses i ro og mag
  • kan forskåne medlemmerne for medlemskab af online grupper, der kompromitterer privatlivets fred og manipulerer med deres virkelighedsopfattelse.

Korte møder kan give byggeriet bedre arbejdsmiljø

Krandans i København. Forud for dansen har sjakket måske holdt et toolbox-møde, hvor de bl.a. planlagde at arbejde sikkert.

Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet

Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.

Toolbox-forskning

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

Læs også:  Der skal loft over tempoet

Formænd fastholdt toolbox-møderne

Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.

Fagforeninger på banen?

Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:

– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.

Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Der skal loft over tempoet

Nogle busser i Ringsted kører nonstop, så forsinkelser ikke kan hentes. Tempoet er for højt.

FAGSAGEN: Hvis LO’s anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø skal vinde gehør, skal fagforeningerne fortælle om dem.

Nogle busser i Ringsted kører nonstop – der er ikke pauser ved endestationerne. Det gør, at forsinkelser ikke kan hentes. Det presser chaufførerne. Kravet til busruternes effektivitet er opskruet. Tempoet er for højt, og det er det mange steder i samfundet.

En gruppe af uafhængige eksperter samlet af LO foreslog i januar som én af 14 anbefalinger, at Arbejdstilsynet skal kunne sætte grænser for tempoet på arbejdspladser i Danmark.

Brems

Tempoet stiger og stiger på danske arbejdspladser. Når kolleger på arbejdspladserne må kaste håndklædet i ringen pga. slid, så skyldes det ofte det hårde tempo. Eksperterne har foreslået, at det skal være muligt at slå bremsen i. De foreslår, at det kan ske ved, at Arbejdstilsynet giver påbud om at sænke farten. En anden mulighed er, at arbejdstagere og arbejdsgivere kan lave aftaler om tempo igennem overenskomsterne.

Mange interessante bud

At sætte et loft over tempoet er et af de mest banebrydende forslag fra eksperterne, men de har også andre interessante bud.

  • Eksempelvis foreslår de, at ledelsen for en virksomhed skal vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, inden de igangsætter større forandringer.
  • De foreslår også, at man skal kunne få rådgivning om mulighederne for at skifte spor i karrieren, hvis man fx er nedslidt.

Fortæl om anbefalingerne

Medierne har kun i begrænset omfang interesseret sig for LO’s 14 anbefalinger, og det er synd og skam. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at fortælle om forslagene, så der bliver lagt størst muligt pres på politikerne, når de – måske i løbet af 2018 – beslutter, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark fremover skal skrues sammen.

Læs også: Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

De 14 anbefalinger

Anbefalingerne retter sig især imod det påtrængende behov for at skabe bedre balance mellem arbejdets vilkår og de faktiske ressourcer i arbejdsstyrken.

  1. En mere sammenhængende og koordineret arbejdsmiljøindsats
  2. Et stærkt og stabilt Arbejdstilsyn som fundament for en styrket arbejdsmiljøindsats
  3. Forskningen i arbejdsmiljø skal være bred og dækkende, og resultaterne skal formidles sådan, at virksomheder og medarbejdere forstår dem
  4. Den virksomhedsnære rådgivning og vejledning skal styrkes
  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter at gennemføre større forandringer, skal den vurdere, hvordan de påvirker arbejdsmiljøet
  6. Når opgaver sendes i udbud, skal der stilles krav til arbejdsmiljøet ved udførelsen af arbejdet
  7. Øget myndighedsindsats for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
  8. Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaberne bør stille viden til rådighed for forskning og forebyggelse
  9. Arbejdsintensiteten bør tilpasses, så den ikke skader de ansattes helbred og forringer deres mulighed for et godt og langt arbejdsliv
  10. Opsøgende rådgivning om mulighederne for at skifte spor i arbejdslivet
  11. I udvalgte fag og brancher bør medarbejderne tilbydes fysisk aktivitet i arbejdstiden
  12. Støtte til udvikling af ny arbejdsorganisering og nye tekniske hjælpemidler som mindsker belastninger af de arbejdende
  13. Fond til finansiering af en ambitiøs indsats
  14. Aktivering af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Skyd debatten i gang

De mange spændende bud på en bedre arbejdsmiljøindsats venter kun på én ting: At fagforeningerne fortæller om dem, og bakker de forslag op, som de kan lide. Det kan kun gå for langsomt, for lige pludselig bliver det efterår. Til den tid kommer et nyt ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en ny omgang anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Måske bliver deres anbefalinger bedre. Måske bliver de værre. Men de har nu via LO fået et modspil, som er værd at inddrage i debatten. Bare se at komme i gang!

De 14 konkrete anbefalinger kan ses i rapporten ”Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? – politikforslag om arbejdsmiljø og tilbagetrækning”