Mobiliser faglærte og vind valget

Få faglærte til stemmeurnerne

Hvis flere faglærte sætter et kryds ved kommune- og regionsvalget den 21.11., så kan det blive den afgørende tunge på vægtskålen

Vidste du, at der på landsplan er 127.000 stemmeberettigede faglærte, som bliver hjemme i sofaen, når der er kommune- og regionsvalg? Eller at der i visse boligområder, som fx Tingbjerg ved København er en stemmeprocent så lav, at kun cirka hver anden går til valgurnerne?
Hvis du inden den 21. november kan motivere nogle af disse mennesker til at sætte kryds ud for et parti, som bakker op om dine mærkesager, så kan det sagtens tippe vægten til fordel for dig og det, du står for.

At motivere til et kryds

Og hvordan gør man så det? Det første, du skal huske, er at vælge dine kampe med omhu. Hvis du tager fat på at overbevise dine faglærte kolleger om, at de skal gå til stemmeurnerne den 21.11., så begynd med at plukke de lavthængende frugter; gå efter at påvirke kolleger, som du ved, du deler holdninger med. Du skal ikke overbevise nogen om noget. Du skal bekræfte kollegerne i deres politiske overbevisninger. Du skal skabe en tiltro hos dem om, at deres kryds gør en forskel. Du skal sprede al den begejstring, du selv kan mønstre for det kommende kommune- og regionsvalg. Hvilket kan være vanskeligt. De lokale valg ender ofte som gråmelerede langgabere.

Skab en brændende platform

Det første og vigtigste er at etablere det, der i ledelsessprog kaldes en brændende platform: ”Det her valg er det vigtigste i mands minde, fordi…så du må og skal stemme!”
Her handler det om at zoome ind på de involverede borgeres konkrete hverdag: Kan de trygt overlade pasningen af ældre familiemedlemmer til det offentlige? Kan de få familielivet til at hænge sammen? Lærer deres børn noget i skolen?

I medlemmernes interesse

For fagforeninger er der altid en ekstra balance at holde styr på i valgregnskabet. I modsætning til for et par årtier siden, hvor fagforeningerne var knyttet tæt sammen med partier på venstrefløjen, er det i dag ofte sædvane at tage udgangspunkt i, hvad der vil være i medlemmernes interesse: Ser du også kolleger gå ned med stress på din arbejdsplads? Blev arbejdsmiljøet forværret, da kommunens rengøringsservice blev udliciteret? Oplever du også, at du ikke har tid til at levere den kvalitet i arbejdet, som du egentlig gerne vil?

Når sofavælgeren rejser sig

Er det ikke omsonst at føre valgkamp? Ikke helt, men du kan hurtigt spilde mange ressourcer på noget, der fører til meget lidt. Derfor er det væsentligt at vælge virkemidler med omhu. En del sofavælgere rejser sig faktisk og går ned og stemmer, hvis du henvender dig. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora. Studier af præsidentvalg i USA viser, at en intens amerikansk valgkampagne kan få syv-otte procent flere til at stemme. Så høje bliver tallene dog ikke herhjemme. Det er nemlig også lettere at påvirke mennesker, som sandsynligvis ikke ville stemme uden en opfordring udefra. Dem har de flere af i USA.

Mediernes magt

Medierne spiller den helt afgørende rolle i valgkampen. De er bindeleddet mellem politik og befolkning. De emner, medierne vælger at tage op, sætter en klar dagsorden hos vælgerne. Derfor er det væsentligt at forsøge at bidrage til at sætte en dagsorden i medierne, som er til din fordel.

Medierne kan flytte en lille andel af stemmerne ved et valg. Det kan andre klassiske virkemidler i valgkampe ikke i ret høj grad. Men flere af dem kan mobilisere vælgere – og det kan man altså også vinde valg på.

For fagforeninger er det selvfølgelig oplagt at benytte egne medier til at oplyse medlemmerne om det forestående valg. Her som inspiration en neutral opfordring til at tage del i valget fra Dansk Metal:

Dansk Metal: Stem på en kollega

Sociale medier

Op til valget den 21.11. har en ekspert i sociale medier fremlagt den påstand, at man kan vinde en plads i byrådet uden én eneste gang at forlade sit eget hjem. Blot ved at være aktiv på de sociale medier. Påstanden er nok ikke helt uden hold i virkeligheden. Men du får ikke succes fra den ene dag til den anden. Du skal først opbygge en skare af følgere, og det kan tage tid. De fleste er enige om, at sociale medier først og fremmest er gode til at mobilisere kernevælgere.

Det er i øvrigt familie, venner og kolleger, kort sagt: de nære relationer, der lader sig påvirke mest af din gøren og laden på de sociale medier.  Ligesom i den virkelige verden.

Mød vælgerne fysisk

Hvis tiden er knap og pengekassen slunken, så bør I måske se jer om efter flere medlemmer til kampagneteamet. Kampagne behøver ikke koste kassen, men det er og bliver tidskrævende. Især når man tager i betragtning, at dør-til-dør-kampagne er ét af de enkelttiltag, der kan få flest ud at stemme. I hvert fald i USA.
For fagforeninger er det logisk at transformere dør-til-dør-kampagner til indsatser, hvor netværket på arbejdspladserne – tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer – aktiveres. Samtaler henover frokostbordet har nemlig samme store betydning som at ringe på hos vælgerne.

Læs også: Tips til den forestående valgkamp

Opsamling med valgbus

Ved seneste folketingsvalg viste et dansk studie af forskeren Yosef Bhatti, at hvis du ikke har en bil, så er du lettere at påvirke til at blive i sofaen på valgdagen, end hvis du har en. Hvis man eksempelvis lukker et valgsted, der gør afstanden til at kunne stemme større, så bliver mennesker uden bil oftere hjemme end dem med. Du kan overveje, om I skal tilbyde vælgere med lang vej til stemmeurnerne at blive samlet op i en valgbus.

Summa summarum: 127.000 ubrugte stemmer er værd at fiske efter. Hvis de stemmer, kan de gøre en kæmpe forskel for hverdagen i kommunerne og det danske samfund.

Læs også:  Brug din stemme som fagforening

Framing virker skræmmende godt

Kald sagen et vidundermiddel eller personen en bølle. Framing virker.

Framing. Det virker at kalde en spade for en undergraver.

  • Overarbejde for interessetimer.
  • En kontanthjælpsmodtager for en snylter.
  • Eller en indbrudstyv for et udyr.

Det virker skræmmende godt at twiste betegnelsen for ting og sager, så der opstår en positiv eller negativ medbetydning. Det har store konsekvenser. For medarbejderens lyst til at blive på arbejdet til ud på aftenen. For samfundets lyst til at donere overførselsindkomster til dem, som trænger. Og for dommerens udmåling af den dømtes straf. Derfor betaler det sig at vælge sine ord med omhu.
God artikel af Gry Inger Reiter:


8 eksempler på, at framing virker

Uanset hvilken form framing har, griber den dybt ind i vores tankemønstre, holdninger og adfærd. Det har en lang række videnskabelige forsøg vist gennem de seneste 25 år. Man kan forstå framing som et filter, der highlighter nogle dele af virkeligheden, mens andre dele mørklægges.


Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Metaforerne iblandt os

Framing er en kernebestanddel af det at være et menneske og tale et sprog. Indimellem kan vi overbevise os selv om noget andet. Det har filosoffer gjort i lange perioder af historien. I en moderne kontekst kom framing for alvor på filosofiens lystavle da Lakoff & Johnson i 1980 udgav bogen Metaphors we live by (på dansk: Hverdagens metaforer). Heri skildrer de, hvordan centrale dele af tilværelsen bliver “framet” konstant – næsten uanset, om vi vil det eller ej. Eksempelvis, skriver de, benytter vi ofte en konstellation af ordene kærlighed og krig, når vi taler om kærester, ægtefæller og parforhold. Men ikke altid. Andre gange vælger vi at tale om kærligheden som en rejse. Hvad vi vælger, farver både vores selvopfattelse og andres vurdering af vores situation.

Ord er magt

Det betaler sig at være på vagt over for de ord, andre vælger, når de vil beskrive en sag eller argumentere for et synspunkt. Er man uopmærksom, risikerer man uvilkårligt at glide henimod stand- og synspunkter, som afsenderen vil have os til at indtage. Framing er en slags manipulation. Modgiften kan ofte være mod-manipulation.