Udgivet den

Mobiliser faglærte og vind valget

Få faglærte til stemmeurnerne

Hvis flere faglærte sætter et kryds ved kommune- og regionsvalget den 21.11., så kan det blive den afgørende tunge på vægtskålen

Vidste du, at der på landsplan er 127.000 stemmeberettigede faglærte, som bliver hjemme i sofaen, når der er kommune- og regionsvalg? Eller at der i visse boligområder, som fx Tingbjerg ved København er en stemmeprocent så lav, at kun cirka hver anden går til valgurnerne?
Hvis du inden den 21. november kan motivere nogle af disse mennesker til at sætte kryds ud for et parti, som bakker op om dine mærkesager, så kan det sagtens tippe vægten til fordel for dig og det, du står for.

At motivere til et kryds

Og hvordan gør man så det? Det første, du skal huske, er at vælge dine kampe med omhu. Hvis du tager fat på at overbevise dine faglærte kolleger om, at de skal gå til stemmeurnerne den 21.11., så begynd med at plukke de lavthængende frugter; gå efter at påvirke kolleger, som du ved, du deler holdninger med. Du skal ikke overbevise nogen om noget. Du skal bekræfte kollegerne i deres politiske overbevisninger. Du skal skabe en tiltro hos dem om, at deres kryds gør en forskel. Du skal sprede al den begejstring, du selv kan mønstre for det kommende kommune- og regionsvalg. Hvilket kan være vanskeligt. De lokale valg ender ofte som gråmelerede langgabere.

Skab en brændende platform

Det første og vigtigste er at etablere det, der i ledelsessprog kaldes en brændende platform: ”Det her valg er det vigtigste i mands minde, fordi…så du må og skal stemme!”
Her handler det om at zoome ind på de involverede borgeres konkrete hverdag: Kan de trygt overlade pasningen af ældre familiemedlemmer til det offentlige? Kan de få familielivet til at hænge sammen? Lærer deres børn noget i skolen?

I medlemmernes interesse

For fagforeninger er der altid en ekstra balance at holde styr på i valgregnskabet. I modsætning til for et par årtier siden, hvor fagforeningerne var knyttet tæt sammen med partier på venstrefløjen, er det i dag ofte sædvane at tage udgangspunkt i, hvad der vil være i medlemmernes interesse: Ser du også kolleger gå ned med stress på din arbejdsplads? Blev arbejdsmiljøet forværret, da kommunens rengøringsservice blev udliciteret? Oplever du også, at du ikke har tid til at levere den kvalitet i arbejdet, som du egentlig gerne vil?

Når sofavælgeren rejser sig

Er det ikke omsonst at føre valgkamp? Ikke helt, men du kan hurtigt spilde mange ressourcer på noget, der fører til meget lidt. Derfor er det væsentligt at vælge virkemidler med omhu. En del sofavælgere rejser sig faktisk og går ned og stemmer, hvis du henvender dig. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora. Studier af præsidentvalg i USA viser, at en intens amerikansk valgkampagne kan få syv-otte procent flere til at stemme. Så høje bliver tallene dog ikke herhjemme. Det er nemlig også lettere at påvirke mennesker, som sandsynligvis ikke ville stemme uden en opfordring udefra. Dem har de flere af i USA.

Mediernes magt

Medierne spiller den helt afgørende rolle i valgkampen. De er bindeleddet mellem politik og befolkning. De emner, medierne vælger at tage op, sætter en klar dagsorden hos vælgerne. Derfor er det væsentligt at forsøge at bidrage til at sætte en dagsorden i medierne, som er til din fordel.

Medierne kan flytte en lille andel af stemmerne ved et valg. Det kan andre klassiske virkemidler i valgkampe ikke i ret høj grad. Men flere af dem kan mobilisere vælgere – og det kan man altså også vinde valg på.

For fagforeninger er det selvfølgelig oplagt at benytte egne medier til at oplyse medlemmerne om det forestående valg. Her som inspiration en neutral opfordring til at tage del i valget fra Dansk Metal:

Dansk Metal: Stem på en kollega

Sociale medier

Op til valget den 21.11. har en ekspert i sociale medier fremlagt den påstand, at man kan vinde en plads i byrådet uden én eneste gang at forlade sit eget hjem. Blot ved at være aktiv på de sociale medier. Påstanden er nok ikke helt uden hold i virkeligheden. Men du får ikke succes fra den ene dag til den anden. Du skal først opbygge en skare af følgere, og det kan tage tid. De fleste er enige om, at sociale medier først og fremmest er gode til at mobilisere kernevælgere.

Det er i øvrigt familie, venner og kolleger, kort sagt: de nære relationer, der lader sig påvirke mest af din gøren og laden på de sociale medier.  Ligesom i den virkelige verden.

Mød vælgerne fysisk

Hvis tiden er knap og pengekassen slunken, så bør I måske se jer om efter flere medlemmer til kampagneteamet. Kampagne behøver ikke koste kassen, men det er og bliver tidskrævende. Især når man tager i betragtning, at dør-til-dør-kampagne er ét af de enkelttiltag, der kan få flest ud at stemme. I hvert fald i USA.
For fagforeninger er det logisk at transformere dør-til-dør-kampagner til indsatser, hvor netværket på arbejdspladserne – tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer – aktiveres. Samtaler henover frokostbordet har nemlig samme store betydning som at ringe på hos vælgerne.

Læs også: Tips til den forestående valgkamp

Opsamling med valgbus

Ved seneste folketingsvalg viste et dansk studie af forskeren Yosef Bhatti, at hvis du ikke har en bil, så er du lettere at påvirke til at blive i sofaen på valgdagen, end hvis du har en. Hvis man eksempelvis lukker et valgsted, der gør afstanden til at kunne stemme større, så bliver mennesker uden bil oftere hjemme end dem med. Du kan overveje, om I skal tilbyde vælgere med lang vej til stemmeurnerne at blive samlet op i en valgbus.

Summa summarum: 127.000 ubrugte stemmer er værd at fiske efter. Hvis de stemmer, kan de gøre en kæmpe forskel for hverdagen i kommunerne og det danske samfund.

Læs også:  Brug din stemme som fagforening

Udgivet den

Tips til den forestående valgkamp

Valgkamp KV17, tips om hvad du bør tænke på, når du er en fagforening fra Den faglige PR-service

Ejer du valgkampen? Det er et brandaktuelt spørgsmål lige nu, hvor døren til ferien er lukket, og de involverede aktører er gået i garderoben for at klæde om til kommune- og regionsvalg.

Vind dagsordenen

I valgkampe har det overordentlig stor betydning at formå at sætte dagsordenen med sager, man som parti eller kandidat har ejerskab over. Hvis børnenes ve og vel i daginstitutionerne kommer til at sætte præg på store dele af valgkampen, vil det alt andet lige være til fordel for de partier, vælgerne har tillid til på det felt. Hvis valgkampen derimod kommer til at handle om at sænke skatten, så er det helt andre partier, der kommer til at ligge lunt i svinget.

Vælgere beslutter sig tidligt

For fagforeninger kan det kun gå for langsomt med at sætte nogle af de vigtige sager på dagsordenen op til kommune- og regionsvalget. Husk, at vælgere beslutter sig for, hvilke sager de er interesserede i, længe før et valg. Det er nu, hvis der skal rykkes ved de emner, vælgerne synes har høj prioritet i kommunal- og regionspolitiske spørgsmål.

Læs også: KV17 – brug din stemme som fagforening

Flyt tvivlerne

I gamle dage var massekommunikation det foretrukne kampagne-middel ved valgkampe. Det har ændret sig, ikke mindst gennem de seneste 20 år. Der er stadig behov for at sende brede budskaber ud til alle vælgere igennem medierne. Men for at få mest muligt ud af resurserne prøver partierne i dag at høste stemmer iblandt de vælgere, der er nemmest at flytte; tvivlerne.

Over og under linjen

Det kræver en anden fremgangsmåde. Her gælder det først og fremmest om at undersøge, hvad der optager denne gruppe. Når det er afklaret, prøver man at skræddersy budskaber til netop dem. Måden at komme i dialog med dem på, adskiller sig også ofte fra metoden med at skyde med spredehaglsbudskaber gennem medierne. Det sker ikke sjældent ad kanaler som personlige breve, telefonopringninger eller ved at gå fra dør til dør. Massekommunikation kaldes i dag kampagne “above the line”, mens de målrettede indsatser kaldes kampagne “below the line”.

Fagforeningernes rolle

Der er ingen tvivl om, at fagforeninger fortsat kan spille en vigtig rolle i valgkampe. Med kontakten til medlemmerne gennem dagligdagen i afdelingen, gennem tillidsrepræsentanterne, på møder, konferencer, i nyhedsbreve, blade osv. har fagforeningerne en priviligeret og tillidsbaseret adgang til en stor gruppe vælgere. I kan aktivere medlemmernes interesse for temaer, som er vigtige for jer og på den måde være med til at sætte dagsordenen for valgkampen. Gennem jeres dybe kendskab til medlemmerne kan I bedre end mange afgøre, hvad der optager dem, og på den måde være med til at sikre, at fagforeningernes værdier bliver rigeligt repræsenteret i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Flyt ikke-medlemmerne

Da valgkampe handler om at flytte tvivlere, er jeres adgang til ikke-medlemmer sandsynligvis mindst lige så vigtig som jeres adgang til medlemmerne. Gennem jeres vidtforgrenede netværk af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på virksomhederne har I kontakt til mange, som hverken er medlemmer eller typisk stemmer på partier, som flugter med fagforeningernes værdier. Hvorfor ikke bruge denne adgang til at indsamle viden om, hvad der optager vælgere fra bestemte samfundsgrupper? Og herefter skræddersy budskaber til relevante udvalg af vælgere, budskaber som kan rykke deres stemme til et parti, hvis sager er i større samklang med fagforeningens.

I sidder med andre ord på en værdifuld platform, hvorfra I kan påvirke valgkampen både over og under linjen.

Udgivet den

Framing virker skræmmende godt

Kald sagen et vidundermiddel eller personen en bølle. Framing virker.

Framing. Det virker at kalde en spade for en undergraver.

  • Overarbejde for interessetimer.
  • En kontanthjælpsmodtager for en snylter.
  • Eller en indbrudstyv for et udyr.

Det virker skræmmende godt at twiste betegnelsen for ting og sager, så der opstår en positiv eller negativ medbetydning. Det har store konsekvenser. For medarbejderens lyst til at blive på arbejdet til ud på aftenen. For samfundets lyst til at donere overførselsindkomster til dem, som trænger. Og for dommerens udmåling af den dømtes straf. Derfor betaler det sig at vælge sine ord med omhu.
God artikel af Gry Inger Reiter:

8 eksempler på, at framing virker

Uanset hvilken form framing har, griber den dybt ind i vores tankemønstre, holdninger og adfærd. Det har en lang række videnskabelige forsøg vist gennem de seneste 25 år. Man kan forstå framing som et filter, der highlighter nogle dele af virkeligheden, mens andre dele mørklægges.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Metaforerne iblandt os

Framing er en kernebestanddel af det at være et menneske og tale et sprog. Indimellem kan vi overbevise os selv om noget andet. Det har filosoffer gjort i lange perioder af historien. I en moderne kontekst kom framing for alvor på filosofiens lystavle da Lakoff & Johnson i 1980 udgav bogen Metaphors we live by (på dansk: Hverdagens metaforer). Heri skildrer de, hvordan centrale dele af tilværelsen bliver “framet” konstant – næsten uanset, om vi vil det eller ej. Eksempelvis, skriver de, benytter vi ofte en konstellation af ordene kærlighed og krig, når vi taler om kærester, ægtefæller og parforhold. Men ikke altid. Andre gange vælger vi at tale om kærligheden som en rejse. Hvad vi vælger, farver både vores selvopfattelse og andres vurdering af vores situation.

Ord er magt

Det betaler sig at være på vagt over for de ord, andre vælger, når de vil beskrive en sag eller argumentere for et synspunkt. Er man uopmærksom, risikerer man uvilkårligt at glide henimod stand- og synspunkter, som afsenderen vil have os til at indtage. Framing er en slags manipulation. Modgiften kan ofte være mod-manipulation.

Udgivet den

Djævlen finder altid arbejde til ledige hænder

ILO the work we want menneskers kapløb med kunstig intelligens om fremtidens arbejde

Det globale arbejdsmarked for mennesker skrumper, og vi skal samarbejde på tværs af kloden for at sikre indkomster til almindelige arbejdstagere

30 timers arbejdsuge – er det bare danske yderfløjsfantasterier? Nej, de sidder og diskuterer det i fulde alvor i disse timer på den verdensomspændende konference The future of work we want – a global dialogue – arrangeret af ILO (International Labour Organization).

Nul timers arbejde

Den verdensberømte økonom John Maynard Keynes mente så tidligt som 1930, at efterhånden som vi blev rigere, ville arbejdsugens længde langsomt falde, indtil den nåede til nul. Tilskyndelsen til at arbejde ville blive mindre og mindre på grund af vores rigdom og de teknologiske produktionsmidlers overtagelse af arbejdet. Men den altafgørende forudsætning for en sådan drømmetilværelse er selvfølgelig, at vi fordeler den rigdom, samfundet og teknologien producerer.

Langt fra ideelt

Den virkelighed står vi langt fra i dag, sagde den politiske økonom fra Warwick University, Robert Skidelsky, keynote speaker på ILOs konference:

“Hvad skal den menneskelige race gøre, når det er maskiner, der gør alt arbejdet? Hvis ikke vi gør noget drastisk, så får vi en fremtid på arbejdsmarkedet bestående af vidunderlige jobs i toppen og elendige jobs i bunden, sagde han.”

Den bedste vej frem er at samarbejde internationalt om at få den fremtid, vi ønsker.

“Freeing people of the need to work”

Arbejdsmængden skrumper

Når maskinerne arbejder for os, kan vi beslutte at arbejde mindre. Det gjorde vi i den vestlige verden fra 1880-1980. Arbejdsugen faldt fra måske 60 timer til 40. Siden 1980 er arbejdsdagen ikke blevet kortere.

Hvorfor bliver arbejdsugens længde ikke ved med at falde? Ja, først og fremmest, fordi vi ikke ændrer strategi, fremhæver Robert Skidelsky:

“Vi i vesten møder udfordringerne med overflod og automatisering med mere af det samme.”

Mere vækst. Mere produktion. Mere forbrug.

Uligheden vokser

Én grund til, at mange ikke arbejder mindre, er, at de ikke kan leve af den løn, de får. For bare at holde trit med de økonomiske fordringer en normal tilværelse i et moderne samfund stiller, så er mange mennesker nødt til at arbejde meget. Det gælder fx mange af de 12 millioner briter, som i dag befinder sig under den britiske fattigdomsgrænse.  Vi er allerede på vej mod et samfund af lykke i toppen af pyramiden, elendighed i bunden, anførte Skidelsky. Og det bliver kun værre.

Vi har et valg

Med mindre vi på globalt plan vælger en ny strategi for fordeling af rigdom. Den britiske filosof John Locke, hvis tanker er en hjørnesten i liberalismen, argumenterede for, at enhver har ejendomsret til sit eget arbejde. Det indbefatter eksempelvis retten til at bestemme, hvor meget man vil arbejde. Denne ret er det kun samfundets rigeste, der reelt har i dag.

Demokratisering af arbejde

Robert Skidelsky foreslog i sin tale at skabe en demokratisering af ejendomsretten til eget arbejde.

“Freeing people of the need to work,” som Skidelsky udtrykte det.

Demokratiseringen kan ske ved hjælp af en universel basisindkomst – borgerløn. Som Skidelsky polemisk udtrykker det, kan man

“…beskatte minoriteter for på den måde at give majoriteten en ret, de allerede har.”

Nemlig retten til at bestemme, hvor meget de vil arbejde.

Beskatte ejerne af produktionsmidlerne

Beskatningen af minoriteter er en simpel nødvendighed. Det er ikke en “misundelses-skat”, som lignende forslag bliver kaldt herhjemme. Skidelsky mener, at fremtiden byder på sparsomme mængder arbejde. Når flere bliver ledige, skal de have noget at leve af. Én vej frem er at beskatte robotterne og den kunstige intelligens.

Skattely for robotter

Man kan også vælge at dele det arbejde, der er tilbage til mennesker: Robert Skidelsky lader os forestille os en verden, hvor alle arbejder 15 timer om ugen.

“Ville det ikke være en god ting?,” spørger han listigt fristende.

At den slags ideer kun kan fæstne rod i international muld, er Robert Skidelsky helt med på.

“Hvis vi beskatter robotter i ét land, hvordan forhindrer vi så andre lande i at blive skattely for robotter? Vi må og skal have globalt lederskab.”

Gang på jord?

Om ideerne om at fordele rigdom med borgerløn vil vinde frem, kan hænge sammen med, om taberne i kapløbet med maskinerne vil være mange nok, vurderer Skidelsky. Vi ser dog allerede i dag tabernes stemme tage form i de mange populistiske bevægelser og partier, der vokser frem i vesten.

Vi kan bestemme

At populisterne har så markant medvind skyldes ifølge Skidelsky, at også demokratiet er blandt taberne i det globale vækstkapløb. I iveren efter vækst har vi så travlt med at høre efter, når klodens  finansielle oligarker fortæller os, hvad der vil være til vores eget bedste, at vi sætter befolkningernes ret til at bestemme over styr. I en sådan grad, at der er opstået en følelse af teknologisk determinisme: Vi kan alligevel intet stille op over for udviklingen af ny teknologi.

Jamen, selvfølgelig kan vi det, svarer Skidelsky. Vi har kollektiv kontrol over teknologi. Sammen kan vi styre, hvad teknologi skal bruges til.

Hvis vi kan finde sammen.

Vi vil altid arbejde

Alle spørgeundersøgelser siger, hævder Skidelsky, at de fleste mennesker foretrækker at arbejde mindre, end de gør. Forudsat, at de fastholder deres nuværende indkomst. Fri 24-7 vil dog aldrig blive virkelighed. Dels fordi mennesker helt generelt ikke bryder sig om at modtage overførselsindkomster. Dels fordi arbejde er med til at give livet mening. For det tredje fordi mange af os er umættelige efter ting, sager og oplevelser, som koster penge. Som Skidelsky opsummerer situationen lige nu: Smerten ved at arbejde er mindre end smerten ved at holde fri og opgive de goder, vi kunne få ved at arbejde.

På den måde finder Djævelen altid arbejde til ledige hænder.

Robert Skidelsky er professor i politisk økonomi ved Warwick University. Han har skrevet bogen How Much Is Enough: Money and the  Good Life sammen med sønnen Edward Skidelsky, som bl.a. også skriver i The Guardian.

 

 

 

Udgivet den

Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Den faglige PR-service hjælper fagforeninger med kommunikation

Den faglige PR-service har set dagens lys. Det er Fagsagens service målrettet fagforeninger. Det første konkrete initiativ, Den faglige PR-service spillede ud med, var hjælp til at skrive taler til 1. maj.

Men det er kun begyndelsen. Ideen med Den faglige PR-service er, at det skal være nemmere at blive synlig i offentligheden som lokalafdeling eller fx faglig klub.

Lige nu arbejder vi med et tilbud om debat-service. Det er endnu ikke færdigudviklet, men tanken er, at den travle fagforeningsforkvinde/-mand på nem vis kan bestille et debatindlæg hos Den faglige PR-service. Vi glæder os til at folde det ud. Du kan allerede benytte vores service nu – klik på en knap, indtal din holdning – og få et bearbejdet debatindlæg retur.
(Det er nok sjældent, at det vil gå helt så glat som ovenfor beskrevet, hvis du er en person, vi ikke kender i forvejen. For et godt afstemt debatindlæg kræver ofte et minimum af viden om, hvem du er og hvad du står for).

Vi hjælper også gerne med at gøre dit medlemsblad til dit yndlingsblad, sikre flere åbninger af dit nyhedsbrev eller skrive indslag, der bliver læst til din hjemmeside.

Kontakt Søren Dam Nielsen på mobil 22 99 53 75 – eller på soren@fagsagen.dk og hør nærmere.

Udgivet den

Velkommen til FAGSAGEN!

At kommunikere om, med og for fag er Fagsagens udgangspunkt.

Velkommen til FAGSAGEN. Vi – eller rettere jeg – er en ny virksomhed, som så dagens lys den 1. januar 2017. Vi vil gerne kommunikere om, med og for fag, fagforeninger, faglige fællesskaber, netværk, organisationer og andre faglige foretagender med hjertet på rette sted.  Jeg håber, I får glæde af os – vi og os sagt i flertal for at holde døre åbne for, at “vi” en dag bliver flere.

At kommunikere i år

Vi er en kommunikationsvirksomhed, men vi er især rundet af, at jeg som stifter har brugt de seneste knap ti år med at kommunikere om fag, fagforeninger og netværk. Denne specialisering vil vi føre videre. Det er vigtigt mere end én gang at have åbnet motorhjelmen til fagene, man kommunikerer om, før man forventer at formulere noget klogt om dem.

Vi kan li’ fag

Navnet FAGSAGEN slår også en tone an, der lugter lidt af interesseorganisation. Det er vi ikke, men vi kan godt lide fag. Vi beundrer den stolthed, fagpersoner ofte viser, når de løser en opgave med den kyndighed, som kun mennesker med en uddannelse kan det. Når vi så hedder FAGSAGEN, så handler det dels om, at her banker hjertet for det at være faglig. Og dels om, at vi ikke synes, vi behøver udelukke at lave andre ting end lige præcis kommunikation. Bare det er noget, der er til fordel for fag, fagforeninger, netværk eller organisationer.

Vi har holdninger

Sidst, men ikke mindst hedder vi FAGSAGEN, fordi navnet synes at angive, at vi vil noget. Det vil vi også. Vi vil gerne kommunikere, men vi vil også gerne kommunikere med kant. Det betyder, at vi som udgangspunkt har holdninger. Her er nogle af de vigtigste:

Vi har altid respekt for de holdninger og værdier, vi møder hos vore samarbejdspartnere. Vi deler nok også de fleste af dem. Vi har imidlertid en fordel, som de mange gange ikke har. Vi er uafhængige af det politiske spil, og vi kan derfor mene det, vi tror mest på. Vore holdninger fungerer som et spejl, der kan give perspektiv til det arbejde, vi udfører for  vore samarbejdspartnere. Eller for os selv.

Vi er i gang.

P.S. Hvem skummer fløden?

Når man betaler FAGSAGEN for et stykke arbejde, bidrager man til, at de, som tjener deres løn gennem FAGSAGEN, kan leve godt og værdigt. Hverken mere eller mindre. Der står ingen investorer og aktionærer i baggrunden med forventninger om afkast og provenu.