Affald er blevet en del af et nyt arbejdsmiljømæssigt risikofelt, så der er behov for arbejdsmiljørepræsentanter med en attitude som Leila Germandsens
Vi skal ikke så forfærdeligt mange årtier tilbage for at støde på den håndtering af affald, der hed: Grav et stort hul og læs alt skraldet ned i. Når du er færdig, så dæk det til med jord igen. Ude af øje, ude af sind, kan man også kalde strategien.
Sådan er det slet ikke længere i Danmark. Ét af de seneste skud på genbrugsstammen er, at en effektiv affaldshåndtering i dag skal være knyttet tæt sammen med Danmarks klimaindsats. Affaldssektoren har fået til opgave at blive klimaneutral. Efter støt stigende affaldsmængder gennem mange årtier, skal kurven knækkes. Mængden af affald fra virksomheder, det offentlige og de private husholdninger skal mindskes. Vi skal genbruge mere og blive bedre til at undgå spild.
“Og det er faktisk kun 14 dage siden, vi havde en kollega, som fik øje på en håndgranat – sådan én af de der ananas-håndgranater, og den lå nede i bunden af metalcontaineren”
Leila Germandsen
Med i kølvandet på denne samfundsforandring følger, at medarbejdere på genbrugsstationer får mere arbejde med at gennemgå og sortere det affald, der kommer ind. Det betyder også, at affaldsmedarbejderne bliver en del af et nyt arbejdsmiljømæssigt risikofelt – et felt, som i EU’s arbejdsmiljøregi går under betegnelsen “grønne job” – arbejdsfunktioner, som opstår i forbindelse med den grønne omstilling.
Kompetencer sakker bagud
Det har nemlig allerede vist sig, at da vi fjernede lossepladserne, som godt nok ikke var gode for miljøet, men som til gengæld ikke gav nævneværdige problemer for arbejdsmiljøet, og erstattede dem med genbrugspladser, så førte det til flere ulykker og mere sygdom iblandt de medarbejdere, som skulle forestå processen med at sortere og genbruge affaldet.
Eftersom den grønne sektor for bæredygtighed og omstilling er i hastig vækst, så er det arbejdsmiljøagenturets vurdering, at der vil være en risiko for, at medarbejdernes kompetencer ikke kan følge med i væksten af nye krav til håndtering af affaldet.
Økonomisk og politisk pres kan også medføre, at de klima- og miljømæssige krav til håndtering af affaldet vil overtrumfe de arbejdsmiljømæssige.
Grøn omstilling er en selvfølge. Den skal vi have gennemført. Men uden at glemme arbejdstagernes ve og vel undervejs: Vi bør sikre os, siger arbejdsmiljøagenturet, at det, som er godt for miljøet, også er godt for medarbejderne.
Eksplosioner i affaldsbjerget
På DIN Forsynings genbrugsplads i Ølgod kender arbejdsmiljørepræsentant Leila Germandsen til, at hendes og kollegernes omgang med affald bør foregå med omtanke, for der er ikke blot stigende mængder af affald; typerne af affald spænder også meget bredt: Fra det harmløse til det eksplosive.
“Søde Michael (kollega, red.) springer ned og henter håndgranaten…”
Leila Germandsen
“Hvad enten en kunde medbringer en sprængladning, olie, der flyder ud eller noget, der er gået ild i på vej herhen, så skal vi altså kunne agere ret hurtigt, ret præcist og ret sikkert. Og det er faktisk kun 14 dage siden, vi havde en kollega, som fik øje på en håndgranat – sådan én af de der ananas-håndgranater, og den lå nede i bunden af metalcontaineren.”
“Søde Michael (kollega, red.) springer ned og henter håndgranaten,” griner Leila Germandsen over sin kollegas komiske, spontane og uovervejede reaktion på en potentielt livsfarlig situation, som han heldigvis slap uskadt fra. “Han prøver lige, om der er en, der vil tage imod den, fortsætter Leila Germandsen grinende. “…Og det vil kunderne godt nok ikke. Han kommer op fra containeren og får håndgranaten lagt fra sig.”
“Vi ringer til politiet og oplyser dem om, at vi har en granat.”
“Vi får lige fat i bomberydderne”
‘Ååååh, I må ikke røre den, evakuér, afspær, vi får lige fat i bomberydderne’ siger politiet. Bomberydderne ringer tilbage og spørger, hvor granaten er. Michael siger stille og roligt: ‘Jeg har lagt den om bag containeren’.
‘Er der split i,’ spørger de.
‘Nej.’
‘Å-ååh’, siger de så: ‘Der kan sagtens være sprængstof nede i den, som kan eksplodere og være lige så farligt, som da den var ny’,” refererer Leila Germandsen samtalen med politiet.
“Efter et par timer kom politiet så. De sprængte den så ikke, og vi har ikke fået at vide, om der var sprængstof i den, men det var en god historie,” fortæller Leila Germandsen med et stort smil, glad for at kunne fortælle en historie, som nu takket være dens heldige udfald er sjov. Men den kunne lige så godt være endt tragisk.
Få alle de kommende AMR-historier igennem AMR-Posten
Sprængfarlig flaconflaske?
I et andet tilfælde kom en borger kørende med en flakon (“parfumeflaske”, red.) indeholdende et sprængfarligt stof, som ikke måtte udsættes for rystelser.
“Der stod på flasken, hvad der var i. Den var nok fra et dødsbo. Vi ringede til en kemikaliekonsulent, som plejer at vejlede os i, hvordan vi skal pakke og transportere vores kemikalier.
‘Hvad skal vi gøre,’ spurgte vi hende. Det vidste hun ikke, og det var jo egentlig ikke hendes ansvar, sagde hun. Det endte så med, at vi fik den pakket forsvarligt ind og sendt af sted. Men bagefter kan man ikke lade være at tænke på: Hvad nu, hvis det var en potentiel bombe, der kunne have eksploderet?”
“…man bliver aldrig tom for nye ideer som arbejdsmiljørepræsentant på en genbrugsstation, det kan jeg da godt love dig for. Verden er faktisk ret farlig – det vil jeg godt lige sige dig.”
Leila Germandsen
Det er en selvfølge, at ting, der kan eksplodere, er farlige. Men så er der alt det andet:
“Asbest er åbenlyst et problem, og her er vi opmærksomme. Men der er også pcb. Hvor meget rører vi egentlig ved det stof, der er i fugeskum fra vinduer, som der er pcb i? Der er benzin- og dieselos. Genbrugsstationen ligger godt nok på en åben plads. Men vi går jo i osen alligevel.”
“Hvad nu med alle de gange, vi er henne og lukke en tønde med elpærer med kviksølv i. Jeg har ikke sagt til kollegerne endnu, at de skal huske at tage handsker på, inden de gør det – og tage dem af og destruere dem bagefter. …Men man bliver aldrig tom for nye ideer som arbejdsmiljørepræsentant på en genbrugsstation, det kan jeg da godt love dig for. Verden er faktisk ret farlig – det vil jeg godt lige sige dig.”
Uforudsigelighedens trummerum
Dén uforudsigelighed midt i den daglige rutine og trummerum hen over modtagelsen af papir, småt brændbart og murbrokker, har ansporet Leila Germandsen til at lave et runderingsskema. Skemaet skal kunne bruges til at forebygge netop den slags situationer, hvor man ikke aner, hvad man står med.
I andre afsnit af virksomheden DIN Forsyning, fx iblandt de kolleger, som arbejder med spildevand, har man et anderledes klart overblik over, hvilke risici man kan blive stillet over for, og hvornår man skal i gang med hvilke typer arbejde. Det er derfor kutyme – og der er tid nok til – at lave risikovurderinger forud for arbejdet.
“Det har vi bare ikke”, fastslår Leila Germandsen. På genbrugspladsen ruller arbejdsmiljøproblemerne uvarslet ind gennem porten. Så på genbrugspladsen skal der andre boller på suppen.
Runderingsskema
Leila Germandsen har brainstormet med sig selv, som hun siger, og forsøgt at sikre, at runderingsskemaet dækker alt, hvad man kan møde af farlige materialer og situationer på en genbrugsplads.
“Jeg prøver på at samle det hele op: Svampesporer, cementstøv…jeg vil også gerne have vermiculit med – det er noget ler, som vi bruger som pakkefyld. Det er ligesom kattegrus. Det er let, og det koster ingenting at pakke med det. Men det giver også noget meget fint støv. Det kan gå ned i min hals, i mine øjne og i mine ører. Jeg kan ikke rigtigt finde nogle data på det, men det er det sidste nye, jeg har fundet på; der skal ske noget i mit liv, ikke?”
Leila Germandsen har besluttet sig for, at runderingsskemaet skal udfyldes af to kolleger én gang i kvartalet. På den måde bliver det ikke altid hende, der skal være ankerkvinde.
“Jeg skal vide, at de har set efter, at hjertestarteren virker og at falckkassen er fyldt. Desuden har jeg sat nogle spørgsmål ind om fx svampesporer. Har de set sporer nogen steder? Og er der andre materialer, der er kommet ind, som vi skal forholde os til? Jeg spørger og spørger. Jeg går meget op i det,” siger hun og smiler lidt af sin egen vedholdenhed.
Det skal gøres ordentligt
Leila Germandsen er en livlig kvinde på 52 år. Man får en fornemmelse af, at være heldig at se hende siddende i nogenlunde ro. Helst vil hun springe ud og hjælpe kollegaen på den anden side af væggen. I stedet for at sidde og tale om sit arbejde, vil hun hellere være aktiv. Foretage sig noget. Men hun vil også gerne gøre det ordentligt. Det er en indstilling til, at forholdene skal være i orden, som hun har med sig fra barnsben.
“Det gik på et tidspunkt op for mig, at det var ok at stille sig op og sige: Jeg har et budskab. Og det kan ændre jeres liv, hvis I lige lytter”
Leila Germandsen
“Jeg er udlært finmekaniker. Allerede, mens jeg var i lære, blev jeg medlem af Dansk Metal. Både jobcentret og Dansk Metal var ude efter os metalpiger: Om ikke vi ville fortælle om, hvordan det var at være en kvinde i et mandefag på skolerne. Det var sidst i 80’erne.”
Det sagde Leila Germandsen ikke nej til.
“Det med at tage stilling og turde synes noget, og stille sig op, det har jeg været vant til lige siden folkeskolen. Det gik på et tidspunkt op for mig, at det var ok at stille sig op og sige: Jeg har et budskab. Og det kan ændre jeres liv, hvis I lige lytter.”
Lyt først – men gør så noget
Efter at man har lyttet, er det tid til at handle, mener Leila Germandsen.
“Det kommer ofte til at handle om overskrifter. Alle ved, der er stress, og at der er et pres fra ny teknologi. Men hvad gør man ved det? Jeg er ligeglad med, at der er forskere, der kan sætte sig ned og kortlægge det – det kan alle gøre med statistik. Men hvad gør vi ved det? Hvor skal tingene ændres? I vores barndom, i vores fritid eller på arbejdspladsen, hvor skal vi ændre noget med de nye sygdomme, der er dukket op,” spørger Leila Germandsen.
(Historien om Leila Germandsen fortsættes senere – ring på klokken nederst til højre, hvis du vil have et tip, når det sker😊)