Den frække, den fair og den forpustede

Del med verden

Kom på banen som debattør. Nye bud på emner, som du kan brillere med i den kommende tid.

Den frække: Vi kæmper med normeringerne i institutionerne. Men hvornår var det lige, det blev en naturlov, at børn skal passes i institutioner? Kan vi ikke ryste posen lidt? Børnene skal vel først og fremmest trives, blomstre og have det godt? Hvad sker der, hvis vi indfører en 30-timers-arbejdsuge (også for pædagoger)? Henter forældrene så børnene tidligere fra vuggestue og børnehave? Kan det reducere én af de tunge udgiftsposter – sygefraværet – så der bliver råd til de hænder, der er brug for?

Den fair: Demokratiske virksomheder giver ikke overskuddet til aktionærerne, men deler det med sig selv og hinanden. Vinduesfamilie fra Mors er blevet 225 mio. kr. rigere, kunne man for nylig læse i nyhedsbrevet Leder i dag. Hvad skal nogen familie med så mange penge? Hvor langt var de nået uden medarbejderne? Demokratiske virksomheder deler ejerskabet og deler i porten. De er en økonomisk succes. De skyder op overalt i Europa – bare ikke i Danmark.

Den forpustede: I den internationale konkurrences navn skal vi nu alle sammen gennemdigitalisere vores tilværelse, så det er til at blive forpustet af. Regeringen har travlt med at opstøve nye kandidater for digitalisering med disruptionrådet. Kommunerne er netop i disse dage oppe på den store klinge i digitaliseringens navn på det kommunalpolitiske topmøde 2019 (programmet finder du her).

God fornøjelse med debatten!




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *