Nu fortjener hverdagens helte et skulderklap

Arbejdsmiljørepræsentanterne er hverdagens helte - de har deres helt eget år i 2019 - og nu skriver jeg en bog om dem

I år er arbejdsmiljørepræsentanternes år. I min kommende bog fortæller jeg deres historier

For nylig interviewede jeg en murer og arbejdsmiljørepræsentant, som hver dag på eget initiativ tager runderinger på byggepladsen. Senest har han noteret sig en åbning til en elevatorskakt, som kun var markeret med afspærringsbånd. Det holder ikke en mand på 100+ kilo tilbage…

Den pågældende murer konfronterer dagligt byggeledelsen med de mangler, han finder. Denne mand er én af hverdagens helte.

Få en historie med

Har du endnu ikke fået lavet historier til dine medier om hverdagens helte i anledning af Arbejdsmiljørepræsentantår 2019? Så kan du få en historie med om dine arbejdsmiljørepræsentanter i min kommende bog, hvor jeg som et festligt punktum på AMR 19 interviewer et hav af arbejdsmiljørepræsentanter. Du er også velkommen til efter aftale at bruge mine historier i dine egne medier.

Skriv straks tilbage, hvis arbejdsmiljørepræsentanter fra dit område skal have deres historie fortalt i min nye bog, hvor jeg vil fejre arbejdsmiljørepræsentanterne ved at portrættere dem – men også pege på nogle af de vanskelige udfordringer, arbejdsmiljørepræsentanterne står med på arbejdsmarkedet af i dag.

Portrætter, succeser og fiaskoer

Hvad kommer bogen til at handle om? Ja, hovedindholdet i bogen vil være en række artikler baseret på interview med AMR’er – samt supplerende samtaler med ledere, kolleger, fagforeningsrepræsentanter mv. Og derudover vil jeg bruge noget plads på at fundere over arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og placering på arbejdsmarkedet.

Jeg har ikke lagt mig endeligt fast på formen – om det bliver ord og bogstaver fra ende til anden – eller bogen også vil blive prydet med egne fotografier og henvise til videoklip. Jeg hælder absolut mest til det sidste. Men det afhænger også af, hvad arbejdsmiljørepræsentanterne vil være med til.

Hvilke krav skal man opfylde?

De arbejdsmiljørepræsentanter, jeg gerne vil i kontakt med, kan fx være kendetegnede ved, at de

  • har arbejdet intenst med mindst ét konkret arbejdsmiljøproblem
  • har mindst tre års erfaring med at være arbejdsmiljørepræsentant
  • har mod på at stå frem med deres historie – som der i øvrigt er bid, blod, sved og tårer i på den ene eller anden vis.

Dette er imidlertid en indledende fase, hvor jeg samler et “ansøgerfelt” sammen. Senere vil jeg snævre ind og finde et antal arbejdsmiljørepræsentanter, som samlet giver bredde (mange brancher) og dybde (indblik i udfordringerne med arbejdsmiljørepræsentant-rollen).

Udgivelse og interesser

For at være så frit stillet som muligt, bliver bogen udgivet af mig selv gennem Fagsagen, som har til formål at formidle budskaber, som fag, fagforeninger, arbejdsmarkedet og diverse organisationer kan benytte i deres arbejde.

Læs også: Stor kampagne: Fagbevægelsen sætter fokus på arbejdsmiljø

Korte møder kan give byggeriet bedre arbejdsmiljø

Krandans i København. Forud for dansen har sjakket måske holdt et toolbox-møde, hvor de bl.a. planlagde at arbejde sikkert.

Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet

Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.

Toolbox-forskning

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

Læs også:  Der skal loft over tempoet

Formænd fastholdt toolbox-møderne

Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.

Fagforeninger på banen?

Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:

– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.

Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Der skal loft over tempoet

Nogle busser i Ringsted kører nonstop, så forsinkelser ikke kan hentes. Tempoet er for højt.

FAGSAGEN: Hvis LO’s anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø skal vinde gehør, skal fagforeningerne fortælle om dem.

Nogle busser i Ringsted kører nonstop – der er ikke pauser ved endestationerne. Det gør, at forsinkelser ikke kan hentes. Det presser chaufførerne. Kravet til busruternes effektivitet er opskruet. Tempoet er for højt, og det er det mange steder i samfundet.

En gruppe af uafhængige eksperter samlet af LO foreslog i januar som én af 14 anbefalinger, at Arbejdstilsynet skal kunne sætte grænser for tempoet på arbejdspladser i Danmark.

Brems

Tempoet stiger og stiger på danske arbejdspladser. Når kolleger på arbejdspladserne må kaste håndklædet i ringen pga. slid, så skyldes det ofte det hårde tempo. Eksperterne har foreslået, at det skal være muligt at slå bremsen i. De foreslår, at det kan ske ved, at Arbejdstilsynet giver påbud om at sænke farten. En anden mulighed er, at arbejdstagere og arbejdsgivere kan lave aftaler om tempo igennem overenskomsterne.

Mange interessante bud

At sætte et loft over tempoet er et af de mest banebrydende forslag fra eksperterne, men de har også andre interessante bud.

  • Eksempelvis foreslår de, at ledelsen for en virksomhed skal vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, inden de igangsætter større forandringer.
  • De foreslår også, at man skal kunne få rådgivning om mulighederne for at skifte spor i karrieren, hvis man fx er nedslidt.

Fortæl om anbefalingerne

Medierne har kun i begrænset omfang interesseret sig for LO’s 14 anbefalinger, og det er synd og skam. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at fortælle om forslagene, så der bliver lagt størst muligt pres på politikerne, når de – måske i løbet af 2018 – beslutter, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark fremover skal skrues sammen.

Læs også: Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

De 14 anbefalinger

Anbefalingerne retter sig især imod det påtrængende behov for at skabe bedre balance mellem arbejdets vilkår og de faktiske ressourcer i arbejdsstyrken.

  1. En mere sammenhængende og koordineret arbejdsmiljøindsats
  2. Et stærkt og stabilt Arbejdstilsyn som fundament for en styrket arbejdsmiljøindsats
  3. Forskningen i arbejdsmiljø skal være bred og dækkende, og resultaterne skal formidles sådan, at virksomheder og medarbejdere forstår dem
  4. Den virksomhedsnære rådgivning og vejledning skal styrkes
  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter at gennemføre større forandringer, skal den vurdere, hvordan de påvirker arbejdsmiljøet
  6. Når opgaver sendes i udbud, skal der stilles krav til arbejdsmiljøet ved udførelsen af arbejdet
  7. Øget myndighedsindsats for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
  8. Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaberne bør stille viden til rådighed for forskning og forebyggelse
  9. Arbejdsintensiteten bør tilpasses, så den ikke skader de ansattes helbred og forringer deres mulighed for et godt og langt arbejdsliv
  10. Opsøgende rådgivning om mulighederne for at skifte spor i arbejdslivet
  11. I udvalgte fag og brancher bør medarbejderne tilbydes fysisk aktivitet i arbejdstiden
  12. Støtte til udvikling af ny arbejdsorganisering og nye tekniske hjælpemidler som mindsker belastninger af de arbejdende
  13. Fond til finansiering af en ambitiøs indsats
  14. Aktivering af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Skyd debatten i gang

De mange spændende bud på en bedre arbejdsmiljøindsats venter kun på én ting: At fagforeningerne fortæller om dem, og bakker de forslag op, som de kan lide. Det kan kun gå for langsomt, for lige pludselig bliver det efterår. Til den tid kommer et nyt ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en ny omgang anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Måske bliver deres anbefalinger bedre. Måske bliver de værre. Men de har nu via LO fået et modspil, som er værd at inddrage i debatten. Bare se at komme i gang!

De 14 konkrete anbefalinger kan ses i rapporten ”Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? – politikforslag om arbejdsmiljø og tilbagetrækning”