Medlemsbladet giver vitaminer til demokratiet

Medlem læser i medlemsblad

Kan det virkelig passe, at der stadig er nogen, der vil forsvare et trykt medlemsblad anno 2018, hvor publikum kun er et opslag på sociale medier væk? Ja, det kan I tro. For bladet bidrager væsentligt til både loyale medlemmer og til at fremme vigtige politiske diskussioner i foreningen.

Det demokratifremmende blad

Der er mange gode argumenter for at udgive et trykt blad, men uden sidestykke er det styrkede demokrati det væsentligste. Længe før Facebook var medlemsbladet et væsentligt forum for den demokratiske samtale, og det har det stadig potentiale til at være.

Når man lukker et blad i en forening, kan man sammenligne det med at nedlægge DR og de øvrige nyhedsmedier i “Foreningen Danmark”. Forestil jer, hvordan demokratiet i Danmark ville se ud uden nogen af disse medier overhovedet? At lukke bladet og satse på sociale medier svarer næsten til at sælge sin medlemskommunikation til udenlandske firmaer, akkurat som staten har gjort det med telefonerne, gassen og alt det andet. Lige bortset fra, at i stedet for at få penge ved salget, så giver man en bunke informationer om medlemmer og foreningens aktiviteter væk gratis.

En forening står fattigere tilbage, hvis det nedlægger sit blad. Jo, det kan i mange tilfælde indhente meget ved at bruge sociale medier og et nyhedsbrev, men ingen af disse kommer på højde med medlemsbladet i potentiale, når det gælder om at “komme ind ad døren” til medlemmerne, blive bemærket, åbnet og gennembladret.

Ejerskab til mediet

Lidt flere kommentarer til det at forære sin infrastruktur væk til de amerikanske gigakoncerner bag de store sociale medier:

Når foreninger beslutter at lægge en betydelig del af kommunikationen over på Facebook og andre sociale medier, så vinder de ofte større online deltagelse fra en del af aktørerne i og omkring foreningen. Men de accepterer til gengæld også, at de mister ejerskab og indflydelse over egen kommunikation, og at deres medlemmer for at få adgang til denne del af foreningens kommunikation, opretter profiler på disse sociale medier – med alt, hvad det indebærer:

  • Størstedelen af de sociale medier ser stort på, om de forstyrrer privatlivets fred. De indsamler naturligvis kun oplysninger med samtykke fra brugerne. Det samtykke er dog for det meste lattervækkende nemt at tiltuske sig. De seneste måneder har desuden vist, at der næsten ingen grænser er for, hvor langt ind bag gardinerne, en del sociale medier er villige til at gå, hvis bare det kan give basis for noget, der kan sælges.
  • Med oplysningerne om brugerne på lager er det de sociale medier, der styrer, hvad foreningens medlemmer bliver præsenteret for – foreningens egne nyheder kan komme langt nede i rækken. Foreningens nyheder er bestemt ikke kommet højere op på listen, efter at Facebook ændrede sin algoritme, så brugerne får flere nyheder fra venner og færre fra virksomheder o. lign.
  • Dertil kommer, at sociale medier i alle sammenhænge – store som små – giver enhver nærmest ubegrænset mulighed for at målrette mere eller mindre “fake news” til din forenings medlemmer.

Tillid

Kan det passe, at demokratiske foreninger skal bruge tid, penge og energi på at understøtte disse udemokratiske foretagender? Man kan selvfølgelig argumentere for, at man er nødt til at være til stede der, hvor medlemmerne er. Og at det er billigt. Fair nok. Men man bør overveje, om det i det lange løb ikke er bedre at satse på at opbygge medier, som er i overensstemmelse med værdier, man gerne vil identificeres med: Pålidelighed, saglighed, troværdighed, gennemsigtighed og reel interesse for medlemmernes ve og vel.

Ikke så få mennesker er efter Facebook-skandalerne begyndt at spørge sig selv, hvad man efterhånden kan stole på. Det er en enestående chance for webhavets småfisk til at komme til fadet igen.  Enten ved at “gå på land” og insistere på det trykte medlemsblad. Eller på anden vis samle medlemmerne om egne medier.


“Folk er ved at få øjnene op for, hvilken rå form for kapitalisme Facebook står for”

Professor Mikkel Flyverbom, CBS, til DR Penge


Modtræk

Det er ikke bare en mulighed at trække medlemmerne tilbage på foreningernes egne medieplatforme. Det er nødvendigt, hvis ikke det er Facebook m.fl., der skal styre, hvad foreningernes medlemmer køber, læser af nyheder, hvordan de orienterer sig politisk, for ikke at tale om sådan noget som at registrere, hvilke mennesker, der er medlemmer af en fagforening.


Læs også: Fremtidens fagforening er en app


 

Bedre veje at gå

Der er mange måder at drive en organisations kommunikation på, som imødegår de problemer, de sociale medier har skabt i forhold til eksempelvis indsamling af private oplysninger og ensretning af borgernes holdninger.

Man kan som alternativ til sociale medier som forening fx vælge at

  • Mødes fysisk hyppigere end før
  • Øge brugen af online konferencer
  • Ringe sammen eller sende SMS
  • Udsende nyhedsbreve pr. mail
  • Opprioritere sin egen hjemmeside
  • Genindføre eller fastholde et medlemsblad.

At opbygge stærke medier

Uanset, hvad man vælger, så kan man ved en systematisk og vedvarende indsats opbygge selvstændige medier/kommunikationskanaler, der er stærke nok til, at de sociale mediers betydning minimeres.

Samspil mellem medier

Under alle omstændigheder har fremkomsten af internettet og dets muligheder den betydning, at kommunikation fra forskellige kanaler bør foregå i et vægtet og nøje overvejet samspil. Den tid er endegyldigt forbi, hvor man kunne bruge sit medlemsblad som nyhedskanal. Det klarer sociale medier eller e-mails langt mere effektivt. Til gengæld er medlemsbladet et godt medie, når det kommer til at fastholde og udvikle en faglig, saglig og levende kultur i en forening. Bladets begrænsning i sideantal og dets redigerede format gør, at organisationen kan vælge sine kampe, præsentere ledelsens syn på konfliktpunkter og samtidig lempe modsatrettede holdninger ind på bladets sider for at sikre en nuanceret debat.

Medlemsblad giver værdi

For at opsummere, så er der på trods af de online medier fortsat værdi i at udgive et fysisk medlemsblad for foreninger og organisationer. Blandt andet, fordi medlemsbladet

  • medvirker til at sikre medlemsdemokratiet
  • giver medlemmerne mulighed for at identificere sig med foreningen
  •  giver mulighed for at sætte dagsordener – og sætte dem til diskussion blandt medlemmerne
  • giver mulighed for at styre den politiske diskussion i organisationen
  • er god reklame
  • er fysisk til stede hjemme hos medlemmerne
  • kan læses i ro og mag
  • kan forskåne medlemmerne for medlemskab af online grupper, der kompromitterer privatlivets fred og manipulerer med deres virkelighedsopfattelse.

Læs også: Derfor skal du droppe Facebook i dag


 

Drøft jeres kommunikation

Hvorom alting er: Det er sundt og forfriskende for foreningen at tage en grundig drøftelse af, hvem der skal styre foreningens/organisationens kommunikation. Skal det være en håndfuld milliardærer fra Silicon Valley, som har ry for at skade demokratiet? Eller skal det være demokratisk valgte formænd, bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer?

Valget er heldigvis jeres.


Se også: Slip for bøvlet med medlemsbladet

 

Korte møder kan give byggeriet bedre arbejdsmiljø

Krandans i København. Forud for dansen har sjakket måske holdt et toolbox-møde, hvor de bl.a. planlagde at arbejde sikkert.

Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet

Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.

Toolbox-forskning

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

Læs også:  Der skal loft over tempoet

Formænd fastholdt toolbox-møderne

Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.

Fagforeninger på banen?

Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:

– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.

Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Der skal loft over tempoet

Nogle busser i Ringsted kører nonstop, så forsinkelser ikke kan hentes. Tempoet er for højt.

FAGSAGEN: Hvis LO’s anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø skal vinde gehør, skal fagforeningerne fortælle om dem.

Nogle busser i Ringsted kører nonstop – der er ikke pauser ved endestationerne. Det gør, at forsinkelser ikke kan hentes. Det presser chaufførerne. Kravet til busruternes effektivitet er opskruet. Tempoet er for højt, og det er det mange steder i samfundet.

En gruppe af uafhængige eksperter samlet af LO foreslog i januar som én af 14 anbefalinger, at Arbejdstilsynet skal kunne sætte grænser for tempoet på arbejdspladser i Danmark.

Brems

Tempoet stiger og stiger på danske arbejdspladser. Når kolleger på arbejdspladserne må kaste håndklædet i ringen pga. slid, så skyldes det ofte det hårde tempo. Eksperterne har foreslået, at det skal være muligt at slå bremsen i. De foreslår, at det kan ske ved, at Arbejdstilsynet giver påbud om at sænke farten. En anden mulighed er, at arbejdstagere og arbejdsgivere kan lave aftaler om tempo igennem overenskomsterne.

Mange interessante bud

At sætte et loft over tempoet er et af de mest banebrydende forslag fra eksperterne, men de har også andre interessante bud.

  • Eksempelvis foreslår de, at ledelsen for en virksomhed skal vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, inden de igangsætter større forandringer.
  • De foreslår også, at man skal kunne få rådgivning om mulighederne for at skifte spor i karrieren, hvis man fx er nedslidt.

Fortæl om anbefalingerne

Medierne har kun i begrænset omfang interesseret sig for LO’s 14 anbefalinger, og det er synd og skam. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at fortælle om forslagene, så der bliver lagt størst muligt pres på politikerne, når de – måske i løbet af 2018 – beslutter, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark fremover skal skrues sammen.

Læs også: Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

De 14 anbefalinger

Anbefalingerne retter sig især imod det påtrængende behov for at skabe bedre balance mellem arbejdets vilkår og de faktiske ressourcer i arbejdsstyrken.

  1. En mere sammenhængende og koordineret arbejdsmiljøindsats
  2. Et stærkt og stabilt Arbejdstilsyn som fundament for en styrket arbejdsmiljøindsats
  3. Forskningen i arbejdsmiljø skal være bred og dækkende, og resultaterne skal formidles sådan, at virksomheder og medarbejdere forstår dem
  4. Den virksomhedsnære rådgivning og vejledning skal styrkes
  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter at gennemføre større forandringer, skal den vurdere, hvordan de påvirker arbejdsmiljøet
  6. Når opgaver sendes i udbud, skal der stilles krav til arbejdsmiljøet ved udførelsen af arbejdet
  7. Øget myndighedsindsats for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
  8. Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaberne bør stille viden til rådighed for forskning og forebyggelse
  9. Arbejdsintensiteten bør tilpasses, så den ikke skader de ansattes helbred og forringer deres mulighed for et godt og langt arbejdsliv
  10. Opsøgende rådgivning om mulighederne for at skifte spor i arbejdslivet
  11. I udvalgte fag og brancher bør medarbejderne tilbydes fysisk aktivitet i arbejdstiden
  12. Støtte til udvikling af ny arbejdsorganisering og nye tekniske hjælpemidler som mindsker belastninger af de arbejdende
  13. Fond til finansiering af en ambitiøs indsats
  14. Aktivering af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Skyd debatten i gang

De mange spændende bud på en bedre arbejdsmiljøindsats venter kun på én ting: At fagforeningerne fortæller om dem, og bakker de forslag op, som de kan lide. Det kan kun gå for langsomt, for lige pludselig bliver det efterår. Til den tid kommer et nyt ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en ny omgang anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Måske bliver deres anbefalinger bedre. Måske bliver de værre. Men de har nu via LO fået et modspil, som er værd at inddrage i debatten. Bare se at komme i gang!

De 14 konkrete anbefalinger kan ses i rapporten ”Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? – politikforslag om arbejdsmiljø og tilbagetrækning”

 

Fremtidens fagforening er en app

Fagforeninger skal blande sig i, hvordan vi udvikler vores velfærdssamfund. Ellers lurer disruption lige om hjørnet, siger Line Groes, Is It A Bird.

De klassiske fagforeninger mister medlemmer. Det forstår jeg godt. Jeg savner at se fagforeninger, som tør blande sig og være aktive medskabere af fremtidens samfund.

Af Line Groes, direktør og grundlægger, Is It A Bird

Et af mine yndlingsafsnit i DR’s dramadokumentar ’Historien om Danmark’ var om nyere tid, hvor vi så, hvordan fagbevægelsen med stolthed og flid blev grundlagt. Skabt perfekt til den samtid, den opstod i, hvor forandringerne i vores samfund med industriproduktion og ændret demografi skabte et behov for at sikre arbejdernes rettigheder. Danskerne stod over for nogle store og reelle samfundsproblemer, som fagforeningerne blev svaret på.

Fagbevægelsen skabte ikke blot forandring, men fremtidssikrede løsninger, som ikke kun var gode og fordelagtige for arbejderne, men som har været helt afgørende for skabelsen af vores velfærdssamfund. Men Danmark ser i dag anderledes ud end i tv-serien, og jeg savner alt det progressive, som fagbevægelsen stod for i ’Historien om Danmark’.

Jeg savner at se en mere tydelig eksistensberettigelse, som ikke alene handler om at sikre arbejdstagerne rettigheder.

Jeg savner at se fagforeningerne træde i karakter som aktive medskabere af det samfund, som udvikler sig lige nu. Vi har brug for fagforeningerne – blot som løsningen på nogle andre problemer end dem, der fandtes, dengang fagbevægelsen opstod.

“…for mange synes det alligevel at være for drastisk at melde sig ud; ’man er vel solidarisk’.”

Jeg har gennem de seneste år arbejdet som rådgiver og konsulent for flere fagforeninger, og jeg ser en tydelig tendens i den måde, fagforeningerne agerer på: Medlemmerne bliver som nyuddannede lokket ind af nogle billige forsikringer og en vag forestilling om et fagligt fællesskab. Ret hurtigt mister fagforeningen dog sin relevans set fra medlemmets synspunkt, men for mange synes det alligevel at være for drastisk at melde sig ud; ’man er vel solidarisk’.

Mange oplever med rette, at de har gode arbejdsvilkår – og tager dem for givet. Hvis jeg skal sætte det lidt skarpt op, har fagforeningen derved kun én væsentlig rolle i medlemmets optik, og det er at træde til, hvis man skulle være så uheldig at blive fyret eller ramt af alvorlig sygdom.

“Disruptionen vil komme fra en startup, som ikke har rødder i fagforeninger og derfor ikke er bundet af fortidig tænkning. Startuppen er organiseret med ganske få medarbejdere og er derved betydelig billigere end de nuværende fagforeninger på markedet. Løsningen vil være 100 procent digital, sandsynligvis en app.”

Relationen til fagforeningen bliver derfor lidt den samme, som de fleste af os har til vores forsikringsselskab. Det er en småkedelig organisation, der lystigt sender os rudekuverter, men som vi egentlig håber, at vi aldrig for brug for.

Hvis jeg har ret i min analyse af træthed i den betalende medlemsskare og behovet for radikal fornyelse, så er der en overhængende fare for, at fagforeningerne bliver disruptede snart. Jeg vil godt vove pelsen og forudsige, hvordan det kommer til at ske; stigningen i medlemstallet hos de såkaldte gule fagforeninger, der lukrerer på de traditionelle fagforeningers resultater, er blot et første tegn.

Disruptionen vil komme fra en startup, som ikke har rødder i fagforeninger og derfor ikke er bundet af fortidig tænkning. Startuppen er organiseret med ganske få medarbejdere og er derved betydelig billigere end de nuværende fagforeninger på markedet.

Løsningen vil være 100 procent digital, sandsynligvis en app. Den vil ikke omfavne hele den nuværende fagforeningspakke, men blot de dele, hvor man med fordel kan lave en digital peer-to-peer-løsning, altså tage mellemmanden, fagforeningen, ud. Man kan digitalisere meget mere, end fagforeningerne går og tror. Det bliver nemt at tilslutte sig foreningen og kæmpe for mindre enkeltsager gennem eksempelvis underskrifts- og pengeindsamlinger, og det vil være nemt at melde sig ud. Værdien af løsningen er tydelig kontinuerligt, og ikke kun når du har brug for de traditionelle fagforeningsydelser såsom tjek af kontrakter eller hjælp ved fyring.

“Fagforeningerne skal definere en moderne solidaritet og gøre den relevant. Vi vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen, og hvad det er, vi skal mødes omkring.”

Hvad er så alternativet til dette scenarie? Jeg mener, at fagforeningerne skal begynde at se ud over det historisk betingede og fortidens sejre og skabe en tydelig vision for det fremtidige arbejdsmarked, som ændrer sig lige nu, ligegyldigt om man vil det eller ej. Der er især fem faktorer, som kunne være en begyndelse til den forandring, som er nødvendig for at være tidssvarende og relevant og fjerne – eller i hvert fald udsætte – truslen for disruption:

1.

Fagforeningerne må definere et formål, der stikker dybere end at have tilfredse medlemmer. De skal kunne svare på spørgsmålet om, hvorfor de er i verden, og dette svar skal koble sig til den forandring, som fagforeningerne gerne vil skabe i samfundet. Vi vil se en vision for vores arbejdsliv, fordi vores arbejde i langt højere grad end i industrialiseringen er en del af vores identitet og meningsskabelse, ikke blot en fastholdelse og beskyttelse af eksisterende strukturer.

2.

Fagforeningerne skal interessere sig for medlemsbehov, som ikke kun handler om rettigheder. De skal lytte til deres medlemmer på andre måder end ved tilfredshedsmålinger og medlemsarrangementer. Brug andre metoder end surveys (eksempelvis antropologiske metoder) til at have fingeren på pulsen, i forhold til hvad der rører sig blandt medlemmerne – også det, de ikke kan sætte ord på. Og lyt mest til de passive medlemmer, altså den stille majoritet, der betaler, men som hverken har tillidsposter, blander sig i debatter eller har relationer til de politisk valgte organer.

3.

Fagforeningerne må organisere sig mere effektivt. Den politisk styrede fagforening, som den ser ud i dag, er for ineffektiv og ikke modig nok. Slank kraftigt i bestyrelserne og andre politiske organer, og gør det attraktivt at sidde der, så I får de bedste med om bord. Min erfaring er, at der simpelthen sidder for mange inkompetente bestyrelsesmedlemmer i fagforeningernes bestyrelser.

4.

Fagforeningerne bør indtage en ny rolle, der gør op med den traditionelle arbejdsgiver- lønmodtager-dikotomi. Vi lever ikke i et industrisamfund længere, og det er svært at finde på nye krav til næste overenskomst, men det traditionelle modsætningsforhold fastholder et fokus på rettigheder frem for nye store udfordringer i horisonten. Kunne man forestille sig fagforeningerne indtage en mere samarbejdende og faciliterende rolle mellem arbejdsgiver og arbejdstager?

5.

Sæt den moderne solidaritet på agendaen – og vind den. De fleste unge mennesker kender slet ikke til fagforeningernes historie og ser ofte blot et medlemskab som en forsikring. Det ved jeg fra flere af de analyser, som vi har lavet for fagforeninger de sidste par år. Det betyder dog ikke, at solidariteten er død. Fagforeningerne skal definere en moderne solidaritet og gøre den relevant. Vi vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen, og hvad det er, vi skal mødes omkring. Jeg ser intet i tiden, der peger i retning af, at vi ikke har et behov for at føle os en del af noget større og samfundsforandrende. Platformene er blot blevet nogle andre, og denne arena skal fagforeningerne træde ind i.

“I mit arbejde med fagforeninger hører jeg ofte globalisering, digitalisering og automatisering omtalt som truende fænomener. Fagforeningerne bør omfavne disse udviklinger og aktivt definere, hvad de kommer til at betyde for vores arbejdsliv.”

Jeg håber, at fagforeningerne kommer frem i bussen, så vi ikke står tilbage med en digitaliseret udgave af de gule fagforeninger. Fagbevægelsen har en helt unik position i vores samfund, fordi den så aktivt har været med til at forme det gennem årtier. Ligesom fagforeningerne opstod som det perfekte svar i en ny tid, ligger der en kæmpe mulighed for at blive det perfekte svar på de samfundsudfordringer, som vi står over for nu. Et eksempel er polarisering. Det er en samfundsudfordring, der truer stabilitet, sammenhængskraft og velfærd, og som fagforeningerne kunne tage på sig og være med til at løse.

I mit arbejde med fagforeninger hører jeg ofte globalisering, digitalisering og automatisering omtalt som truende fænomener. Fagforeningerne bør omfavne disse udviklinger og aktivt definere, hvad de kommer til at betyde for vores arbejdsliv. Et muligt scenarie for vores arbejdsliv er et arbejdsmarked, der er mere projekt- og kompetencebaseret. Vi kommer altså ikke til at se mange som min far, der gennem hele sin karriere var ansat på den samme arbejdsplads. Vi kommer derimod til at se en platformsøkonomi, hvor vi knytter os mere periodisk til forskellige arbejdspladser. Her kunne fagforeninger spille en central rolle i forhold til at hjælpe medlemmer med at organisere denne nye form for arbejdsliv og udvikle de nye kompetencer, som det kræver.

Jeg håber på fagforeninger med ægte visioner for velfærdssamfundet bygget på solidarisk tænkning og fællesskab; foreninger, som med blikket rettet mod fremtiden vil sikre de stabile strukturer omkring den danske arbejdsmarkedsmodel, som er så unik.

Kom nu!

Mobiliser faglærte og vind valget

Få faglærte til stemmeurnerne

Hvis flere faglærte sætter et kryds ved kommune- og regionsvalget den 21.11., så kan det blive den afgørende tunge på vægtskålen

Vidste du, at der på landsplan er 127.000 stemmeberettigede faglærte, som bliver hjemme i sofaen, når der er kommune- og regionsvalg? Eller at der i visse boligområder, som fx Tingbjerg ved København er en stemmeprocent så lav, at kun cirka hver anden går til valgurnerne?
Hvis du inden den 21. november kan motivere nogle af disse mennesker til at sætte kryds ud for et parti, som bakker op om dine mærkesager, så kan det sagtens tippe vægten til fordel for dig og det, du står for.

At motivere til et kryds

Og hvordan gør man så det? Det første, du skal huske, er at vælge dine kampe med omhu. Hvis du tager fat på at overbevise dine faglærte kolleger om, at de skal gå til stemmeurnerne den 21.11., så begynd med at plukke de lavthængende frugter; gå efter at påvirke kolleger, som du ved, du deler holdninger med. Du skal ikke overbevise nogen om noget. Du skal bekræfte kollegerne i deres politiske overbevisninger. Du skal skabe en tiltro hos dem om, at deres kryds gør en forskel. Du skal sprede al den begejstring, du selv kan mønstre for det kommende kommune- og regionsvalg. Hvilket kan være vanskeligt. De lokale valg ender ofte som gråmelerede langgabere.

Skab en brændende platform

Det første og vigtigste er at etablere det, der i ledelsessprog kaldes en brændende platform: ”Det her valg er det vigtigste i mands minde, fordi…så du må og skal stemme!”
Her handler det om at zoome ind på de involverede borgeres konkrete hverdag: Kan de trygt overlade pasningen af ældre familiemedlemmer til det offentlige? Kan de få familielivet til at hænge sammen? Lærer deres børn noget i skolen?

I medlemmernes interesse

For fagforeninger er der altid en ekstra balance at holde styr på i valgregnskabet. I modsætning til for et par årtier siden, hvor fagforeningerne var knyttet tæt sammen med partier på venstrefløjen, er det i dag ofte sædvane at tage udgangspunkt i, hvad der vil være i medlemmernes interesse: Ser du også kolleger gå ned med stress på din arbejdsplads? Blev arbejdsmiljøet forværret, da kommunens rengøringsservice blev udliciteret? Oplever du også, at du ikke har tid til at levere den kvalitet i arbejdet, som du egentlig gerne vil?

Når sofavælgeren rejser sig

Er det ikke omsonst at føre valgkamp? Ikke helt, men du kan hurtigt spilde mange ressourcer på noget, der fører til meget lidt. Derfor er det væsentligt at vælge virkemidler med omhu. En del sofavælgere rejser sig faktisk og går ned og stemmer, hvis du henvender dig. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora. Studier af præsidentvalg i USA viser, at en intens amerikansk valgkampagne kan få syv-otte procent flere til at stemme. Så høje bliver tallene dog ikke herhjemme. Det er nemlig også lettere at påvirke mennesker, som sandsynligvis ikke ville stemme uden en opfordring udefra. Dem har de flere af i USA.

Mediernes magt

Medierne spiller den helt afgørende rolle i valgkampen. De er bindeleddet mellem politik og befolkning. De emner, medierne vælger at tage op, sætter en klar dagsorden hos vælgerne. Derfor er det væsentligt at forsøge at bidrage til at sætte en dagsorden i medierne, som er til din fordel.

Medierne kan flytte en lille andel af stemmerne ved et valg. Det kan andre klassiske virkemidler i valgkampe ikke i ret høj grad. Men flere af dem kan mobilisere vælgere – og det kan man altså også vinde valg på.

For fagforeninger er det selvfølgelig oplagt at benytte egne medier til at oplyse medlemmerne om det forestående valg. Her som inspiration en neutral opfordring til at tage del i valget fra Dansk Metal:

Dansk Metal: Stem på en kollega

Sociale medier

Op til valget den 21.11. har en ekspert i sociale medier fremlagt den påstand, at man kan vinde en plads i byrådet uden én eneste gang at forlade sit eget hjem. Blot ved at være aktiv på de sociale medier. Påstanden er nok ikke helt uden hold i virkeligheden. Men du får ikke succes fra den ene dag til den anden. Du skal først opbygge en skare af følgere, og det kan tage tid. De fleste er enige om, at sociale medier først og fremmest er gode til at mobilisere kernevælgere.

Det er i øvrigt familie, venner og kolleger, kort sagt: de nære relationer, der lader sig påvirke mest af din gøren og laden på de sociale medier.  Ligesom i den virkelige verden.

Mød vælgerne fysisk

Hvis tiden er knap og pengekassen slunken, så bør I måske se jer om efter flere medlemmer til kampagneteamet. Kampagne behøver ikke koste kassen, men det er og bliver tidskrævende. Især når man tager i betragtning, at dør-til-dør-kampagne er ét af de enkelttiltag, der kan få flest ud at stemme. I hvert fald i USA.
For fagforeninger er det logisk at transformere dør-til-dør-kampagner til indsatser, hvor netværket på arbejdspladserne – tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer – aktiveres. Samtaler henover frokostbordet har nemlig samme store betydning som at ringe på hos vælgerne.

Læs også: Tips til den forestående valgkamp

Opsamling med valgbus

Ved seneste folketingsvalg viste et dansk studie af forskeren Yosef Bhatti, at hvis du ikke har en bil, så er du lettere at påvirke til at blive i sofaen på valgdagen, end hvis du har en. Hvis man eksempelvis lukker et valgsted, der gør afstanden til at kunne stemme større, så bliver mennesker uden bil oftere hjemme end dem med. Du kan overveje, om I skal tilbyde vælgere med lang vej til stemmeurnerne at blive samlet op i en valgbus.

Summa summarum: 127.000 ubrugte stemmer er værd at fiske efter. Hvis de stemmer, kan de gøre en kæmpe forskel for hverdagen i kommunerne og det danske samfund.

Læs også:  Brug din stemme som fagforening

Tips til den forestående valgkamp

Valgkamp KV17, tips om hvad du bør tænke på, når du er en fagforening fra Den faglige PR-service

Ejer du valgkampen? Det er et brandaktuelt spørgsmål lige nu, hvor døren til ferien er lukket, og de involverede aktører er gået i garderoben for at klæde om til kommune- og regionsvalg.

Vind dagsordenen

I valgkampe har det overordentlig stor betydning at formå at sætte dagsordenen med sager, man som parti eller kandidat har ejerskab over. Hvis børnenes ve og vel i daginstitutionerne kommer til at sætte præg på store dele af valgkampen, vil det alt andet lige være til fordel for de partier, vælgerne har tillid til på det felt. Hvis valgkampen derimod kommer til at handle om at sænke skatten, så er det helt andre partier, der kommer til at ligge lunt i svinget.

Vælgere beslutter sig tidligt

For fagforeninger kan det kun gå for langsomt med at sætte nogle af de vigtige sager på dagsordenen op til kommune- og regionsvalget. Husk, at vælgere beslutter sig for, hvilke sager de er interesserede i, længe før et valg. Det er nu, hvis der skal rykkes ved de emner, vælgerne synes har høj prioritet i kommunal- og regionspolitiske spørgsmål.

Læs også: KV17 – brug din stemme som fagforening

Flyt tvivlerne

I gamle dage var massekommunikation det foretrukne kampagne-middel ved valgkampe. Det har ændret sig, ikke mindst gennem de seneste 20 år. Der er stadig behov for at sende brede budskaber ud til alle vælgere igennem medierne. Men for at få mest muligt ud af resurserne prøver partierne i dag at høste stemmer iblandt de vælgere, der er nemmest at flytte; tvivlerne.

Over og under linjen

Det kræver en anden fremgangsmåde. Her gælder det først og fremmest om at undersøge, hvad der optager denne gruppe. Når det er afklaret, prøver man at skræddersy budskaber til netop dem. Måden at komme i dialog med dem på, adskiller sig også ofte fra metoden med at skyde med spredehaglsbudskaber gennem medierne. Det sker ikke sjældent ad kanaler som personlige breve, telefonopringninger eller ved at gå fra dør til dør. Massekommunikation kaldes i dag kampagne “above the line”, mens de målrettede indsatser kaldes kampagne “below the line”.

Fagforeningernes rolle

Der er ingen tvivl om, at fagforeninger fortsat kan spille en vigtig rolle i valgkampe. Med kontakten til medlemmerne gennem dagligdagen i afdelingen, gennem tillidsrepræsentanterne, på møder, konferencer, i nyhedsbreve, blade osv. har fagforeningerne en priviligeret og tillidsbaseret adgang til en stor gruppe vælgere. I kan aktivere medlemmernes interesse for temaer, som er vigtige for jer og på den måde være med til at sætte dagsordenen for valgkampen. Gennem jeres dybe kendskab til medlemmerne kan I bedre end mange afgøre, hvad der optager dem, og på den måde være med til at sikre, at fagforeningernes værdier bliver rigeligt repræsenteret i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Flyt ikke-medlemmerne

Da valgkampe handler om at flytte tvivlere, er jeres adgang til ikke-medlemmer sandsynligvis mindst lige så vigtig som jeres adgang til medlemmerne. Gennem jeres vidtforgrenede netværk af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på virksomhederne har I kontakt til mange, som hverken er medlemmer eller typisk stemmer på partier, som flugter med fagforeningernes værdier. Hvorfor ikke bruge denne adgang til at indsamle viden om, hvad der optager vælgere fra bestemte samfundsgrupper? Og herefter skræddersy budskaber til relevante udvalg af vælgere, budskaber som kan rykke deres stemme til et parti, hvis sager er i større samklang med fagforeningens.

I sidder med andre ord på en værdifuld platform, hvorfra I kan påvirke valgkampen både over og under linjen.

Framing virker skræmmende godt

Kald sagen et vidundermiddel eller personen en bølle. Framing virker.

Framing. Det virker at kalde en spade for en undergraver.

  • Overarbejde for interessetimer.
  • En kontanthjælpsmodtager for en snylter.
  • Eller en indbrudstyv for et udyr.

Det virker skræmmende godt at twiste betegnelsen for ting og sager, så der opstår en positiv eller negativ medbetydning. Det har store konsekvenser. For medarbejderens lyst til at blive på arbejdet til ud på aftenen. For samfundets lyst til at donere overførselsindkomster til dem, som trænger. Og for dommerens udmåling af den dømtes straf. Derfor betaler det sig at vælge sine ord med omhu.
God artikel af Gry Inger Reiter:


8 eksempler på, at framing virker

Uanset hvilken form framing har, griber den dybt ind i vores tankemønstre, holdninger og adfærd. Det har en lang række videnskabelige forsøg vist gennem de seneste 25 år. Man kan forstå framing som et filter, der highlighter nogle dele af virkeligheden, mens andre dele mørklægges.


Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Metaforerne iblandt os

Framing er en kernebestanddel af det at være et menneske og tale et sprog. Indimellem kan vi overbevise os selv om noget andet. Det har filosoffer gjort i lange perioder af historien. I en moderne kontekst kom framing for alvor på filosofiens lystavle da Lakoff & Johnson i 1980 udgav bogen Metaphors we live by (på dansk: Hverdagens metaforer). Heri skildrer de, hvordan centrale dele af tilværelsen bliver “framet” konstant – næsten uanset, om vi vil det eller ej. Eksempelvis, skriver de, benytter vi ofte en konstellation af ordene kærlighed og krig, når vi taler om kærester, ægtefæller og parforhold. Men ikke altid. Andre gange vælger vi at tale om kærligheden som en rejse. Hvad vi vælger, farver både vores selvopfattelse og andres vurdering af vores situation.

Ord er magt

Det betaler sig at være på vagt over for de ord, andre vælger, når de vil beskrive en sag eller argumentere for et synspunkt. Er man uopmærksom, risikerer man uvilkårligt at glide henimod stand- og synspunkter, som afsenderen vil have os til at indtage. Framing er en slags manipulation. Modgiften kan ofte være mod-manipulation.

Djævlen finder altid arbejde til ledige hænder

ILO the work we want menneskers kapløb med kunstig intelligens om fremtidens arbejde

Det globale arbejdsmarked for mennesker skrumper, og vi skal samarbejde på tværs af kloden for at sikre indkomster til almindelige arbejdstagere

30 timers arbejdsuge – er det bare danske yderfløjsfantasterier? Nej, de sidder og diskuterer det i fulde alvor i disse timer på den verdensomspændende konference The future of work we want – a global dialogue – arrangeret af ILO (International Labour Organization).

Nul timers arbejde

Den verdensberømte økonom John Maynard Keynes mente så tidligt som 1930, at efterhånden som vi blev rigere, ville arbejdsugens længde langsomt falde, indtil den nåede til nul. Tilskyndelsen til at arbejde ville blive mindre og mindre på grund af vores rigdom og de teknologiske produktionsmidlers overtagelse af arbejdet. Men den altafgørende forudsætning for en sådan drømmetilværelse er selvfølgelig, at vi fordeler den rigdom, samfundet og teknologien producerer.

Langt fra ideelt

Den virkelighed står vi langt fra i dag, sagde den politiske økonom fra Warwick University, Robert Skidelsky, keynote speaker på ILOs konference:

“Hvad skal den menneskelige race gøre, når det er maskiner, der gør alt arbejdet? Hvis ikke vi gør noget drastisk, så får vi en fremtid på arbejdsmarkedet bestående af vidunderlige jobs i toppen og elendige jobs i bunden, sagde han.”

Den bedste vej frem er at samarbejde internationalt om at få den fremtid, vi ønsker.


“Freeing people of the need to work”


Arbejdsmængden skrumper

Når maskinerne arbejder for os, kan vi beslutte at arbejde mindre. Det gjorde vi i den vestlige verden fra 1880-1980. Arbejdsugen faldt fra måske 60 timer til 40. Siden 1980 er arbejdsdagen ikke blevet kortere.

Hvorfor bliver arbejdsugens længde ikke ved med at falde? Ja, først og fremmest, fordi vi ikke ændrer strategi, fremhæver Robert Skidelsky:

“Vi i vesten møder udfordringerne med overflod og automatisering med mere af det samme.”

Mere vækst. Mere produktion. Mere forbrug.

Uligheden vokser

Én grund til, at mange ikke arbejder mindre, er, at de ikke kan leve af den løn, de får. For bare at holde trit med de økonomiske fordringer en normal tilværelse i et moderne samfund stiller, så er mange mennesker nødt til at arbejde meget. Det gælder fx mange af de 12 millioner briter, som i dag befinder sig under den britiske fattigdomsgrænse.  Vi er allerede på vej mod et samfund af lykke i toppen af pyramiden, elendighed i bunden, anførte Skidelsky. Og det bliver kun værre.

Vi har et valg

Med mindre vi på globalt plan vælger en ny strategi for fordeling af rigdom. Den britiske filosof John Locke, hvis tanker er en hjørnesten i liberalismen, argumenterede for, at enhver har ejendomsret til sit eget arbejde. Det indbefatter eksempelvis retten til at bestemme, hvor meget man vil arbejde. Denne ret er det kun samfundets rigeste, der reelt har i dag.

Demokratisering af arbejde

Robert Skidelsky foreslog i sin tale at skabe en demokratisering af ejendomsretten til eget arbejde.

“Freeing people of the need to work,” som Skidelsky udtrykte det.

Demokratiseringen kan ske ved hjælp af en universel basisindkomst – borgerløn. Som Skidelsky polemisk udtrykker det, kan man

“…beskatte minoriteter for på den måde at give majoriteten en ret, de allerede har.”

Nemlig retten til at bestemme, hvor meget de vil arbejde.

Beskatte ejerne af produktionsmidlerne

Beskatningen af minoriteter er en simpel nødvendighed. Det er ikke en “misundelses-skat”, som lignende forslag bliver kaldt herhjemme. Skidelsky mener, at fremtiden byder på sparsomme mængder arbejde. Når flere bliver ledige, skal de have noget at leve af. Én vej frem er at beskatte robotterne og den kunstige intelligens.

Skattely for robotter

Man kan også vælge at dele det arbejde, der er tilbage til mennesker: Robert Skidelsky lader os forestille os en verden, hvor alle arbejder 15 timer om ugen.

“Ville det ikke være en god ting?,” spørger han listigt fristende.

At den slags ideer kun kan fæstne rod i international muld, er Robert Skidelsky helt med på.

“Hvis vi beskatter robotter i ét land, hvordan forhindrer vi så andre lande i at blive skattely for robotter? Vi må og skal have globalt lederskab.”

Gang på jord?

Om ideerne om at fordele rigdom med borgerløn vil vinde frem, kan hænge sammen med, om taberne i kapløbet med maskinerne vil være mange nok, vurderer Skidelsky. Vi ser dog allerede i dag tabernes stemme tage form i de mange populistiske bevægelser og partier, der vokser frem i vesten.

Vi kan bestemme

At populisterne har så markant medvind skyldes ifølge Skidelsky, at også demokratiet er blandt taberne i det globale vækstkapløb. I iveren efter vækst har vi så travlt med at høre efter, når klodens  finansielle oligarker fortæller os, hvad der vil være til vores eget bedste, at vi sætter befolkningernes ret til at bestemme over styr. I en sådan grad, at der er opstået en følelse af teknologisk determinisme: Vi kan alligevel intet stille op over for udviklingen af ny teknologi.

Jamen, selvfølgelig kan vi det, svarer Skidelsky. Vi har kollektiv kontrol over teknologi. Sammen kan vi styre, hvad teknologi skal bruges til.

Hvis vi kan finde sammen.

Vi vil altid arbejde

Alle spørgeundersøgelser siger, hævder Skidelsky, at de fleste mennesker foretrækker at arbejde mindre, end de gør. Forudsat, at de fastholder deres nuværende indkomst. Fri 24-7 vil dog aldrig blive virkelighed. Dels fordi mennesker helt generelt ikke bryder sig om at modtage overførselsindkomster. Dels fordi arbejde er med til at give livet mening. For det tredje fordi mange af os er umættelige efter ting, sager og oplevelser, som koster penge. Som Skidelsky opsummerer situationen lige nu: Smerten ved at arbejde er mindre end smerten ved at holde fri og opgive de goder, vi kunne få ved at arbejde.

På den måde finder Djævelen altid arbejde til ledige hænder.


Robert Skidelsky er professor i politisk økonomi ved Warwick University. Han har skrevet bogen How Much Is Enough: Money and the  Good Life sammen med sønnen Edward Skidelsky, som bl.a. også skriver i The Guardian.

 

 

 

Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Den faglige PR-service hjælper fagforeninger med kommunikation

Den faglige PR-service har set dagens lys. Det er Fagsagens service målrettet fagforeninger. Det første konkrete initiativ, Den faglige PR-service spillede ud med, var hjælp til at skrive taler til 1. maj.

Men det er kun begyndelsen. Ideen med Den faglige PR-service er, at det skal være nemmere at blive synlig i offentligheden som lokalafdeling eller fx faglig klub.

Lige nu arbejder vi med et tilbud om debat-service. Det er endnu ikke færdigudviklet, men tanken er, at den travle fagforeningsforkvinde/-mand på nem vis kan bestille et debatindlæg hos Den faglige PR-service. Vi glæder os til at folde det ud. Du kan allerede benytte vores service nu – klik på en knap, indtal din holdning – og få et bearbejdet debatindlæg retur.
(Det er nok sjældent, at det vil gå helt så glat som ovenfor beskrevet, hvis du er en person, vi ikke kender i forvejen. For et godt afstemt debatindlæg kræver ofte et minimum af viden om, hvem du er og hvad du står for).

Vi hjælper også gerne med at gøre dit medlemsblad til dit yndlingsblad, sikre flere åbninger af dit nyhedsbrev eller skrive indslag, der bliver læst til din hjemmeside.

Kontakt Søren Dam Nielsen på mobil 22 99 53 75 – eller på soren@fagsagen.dk og hør nærmere.