Den frække, den fair og den forpustede

Kom på banen som debattør. Nye bud på emner, som du kan brillere med i den kommende tid.

Den frække: Vi kæmper med normeringerne i institutionerne. Men hvornår var det lige, det blev en naturlov, at børn skal passes i institutioner? Kan vi ikke ryste posen lidt? Børnene skal vel først og fremmest trives, blomstre og have det godt? Hvad sker der, hvis vi indfører en 30-timers-arbejdsuge (også for pædagoger)? Henter forældrene så børnene tidligere fra vuggestue og børnehave? Kan det reducere én af de tunge udgiftsposter – sygefraværet – så der bliver råd til de hænder, der er brug for?

Den fair: Demokratiske virksomheder giver ikke overskuddet til aktionærerne, men deler det med sig selv og hinanden. Vinduesfamilie fra Mors er blevet 225 mio. kr. rigere, kunne man for nylig læse i nyhedsbrevet Leder i dag. Hvad skal nogen familie med så mange penge? Hvor langt var de nået uden medarbejderne? Demokratiske virksomheder deler ejerskabet og deler i porten. De er en økonomisk succes. De skyder op overalt i Europa – bare ikke i Danmark.

Den forpustede: I den internationale konkurrences navn skal vi nu alle sammen gennemdigitalisere vores tilværelse, så det er til at blive forpustet af. Regeringen har travlt med at opstøve nye kandidater for digitalisering med disruptionrådet. Kommunerne er netop i disse dage oppe på den store klinge i digitaliseringens navn på det kommunalpolitiske topmøde 2019 (programmet finder du her).

God fornøjelse med debatten!




Omstil til genbrugsjobs

Genbrugsjob: Når forbrugsfesten slutter, bør fagforeningerne have gennemført en omstilling til, at flere af os kan leve af at reparere andres ting

Det kan ske, før end vi aner det. Ja, det er allerede ved at ske: Danskerne omlægger deres vaner af hensyn til klimaet, og begynder at købe færre, men bedre ting, som holder i længere tid. Denne udvikling kan blive forstærket, hvis politikerne på Christiansborg beslutter at hjælpe genbrug på vej. Det kan de bl.a. gøre ved at skrue ned for momsen på reparationer. Eller indføre afgifter for særligt klimabelastende varer.

Omsætningen vil dale

Men hvis danskerne ikke køber ting, hvad skal vi så leve af? Ja, heldigvis for os importerer vi i dag mange af de ting, vi elsker at anskaffe os: Biler, computere, mobiltelefoner og tøj. Vi producerer dog også ting i Danmark. Samtidig lever mange af at importere og sælge de udenlandske varer. Og hvis genbrugsbølgen for alvor slår igennem, så vil omsætningen dale i de virksomheder, som fremstiller ting, som importerer ting og som sælger ting. Noget af dette fald kan man muligvis kompensere for ved at forlange højere priser for bedre produkter. Men der vil formentlig også være et antal medarbejdere, som vil skulle finde noget andet at lave.

Skal journalisten fra Fagsagen lave historier om mulighederne for genbrugsjobs og -uddannelser inden for dit fag? Tag kontakt her

Genbrugsjobmarkedet

Her er det, at fagforeningerne i tide kan hjælpe medlemmerne til at finde beskæftigelse i de brancher, man må formode står foran stor fremgang.

  • Der skal være flere skomagere, der kan reparere sko
  • Flere skræddere, der kan sætte en ny lynlås i bukserne
  • Flere møbelpolstrere, som kan betrække stole og sofaer.
  • Flere cykelsmede, automekanikere, pladesmede, restaureringshåndværkere osv. osv.

Genbrugsuddannelse og -efteruddannelse

I en tid, hvor vi taler meget om manglen på faglærte, kan den nye genbrugsbranche være et frisk boost til faglige uddannelser, som kan tillokke nye og andre typer af unge til erhvervsuddannelserne. For genbrug er et trendy knudepunkt for firstmovers, som springer til for at tage verden et nyt sted hen.

Læs også: Fattigdom, skrald og folketingsvalg

Fattigdom, skrald og folketingsvalg

Selv om du føler dig som en undulat, kan du godt brøle som en tiger. Kom på banen som debattør

Kom på banen som debattør. Her får du mine bud på nogle emner, som kommer på dagsordenen i den kommende tid


Vil du egentlig nogen noget?

Gør generalforsamlingen til en succes i stedet for en ørkenvandring

…og kan de se og høre det? Stikord til en strategi for din kommunikation – og lidt forslag til din kommende generalforsamling.

Vil du hygge dig i trygge rammer? Eller vil du ud på de vilde vover, hvor du sætter noget på spil – og ofte dig selv i spil? Vil du med andre ord drive din forening i ro og fred og hygsomhed uden for mediernes søgelys ELLER vil du stille dig og din forenings mål og formål til skue, så alle andre får mulighed for at til- eller fravælge det, foreningen står for? Det er to vidt forskellige veje at gå, men i organisationer sker der ofte det, at nøglepersoner vælger den ene eller den anden vej uden at gøre det særligt bevidst. Og det har konsekvenser. De, der hygger sig, har sjældent succes med at overbevise andre om, hvorfor deres organisation er vigtig. Det har de andre derimod.

Har du et forklaringsproblem?

Når man er en forening eller en organisation, så handler det om at gå sammen for at skabe en forandring. Men man bliver aldrig en stærk forening, hvis man ikke går i byen og fortæller sine medborgere, hvorfor foreningen og dens forehavende er en god ide. Man må ud og markere sig, hvis man vil være markant. Hvis du ikke kan eller vil forklare os andre, hvad du er her for, og hvad du vil, så har du et forklaringsproblem. Det er næstsidste stop på den rute, der ender der, hvor foreningen er irrelevant.

Hank op i medlemmerne

Hvis du fornemmer, at din forening er på vej i den retning, så start med at hanke op i de andre medlemmer. Begynd på at skabe en fælles bevidsthed om, hvad I som forening egentlig gerne vil. I moderne organisationstermer: Find jeres ”why”. På et mere jordnært dansk: Hvad er det, I drømmer om? Og hvor mange vil I gerne have med på at forfølge drømmen?

Næste skridt er at lægge en plan. Hvordan kan I bryde drømmen op i en række opnåelige delmål?

Op på ølkassen

Og i et samfund bestående af hundredtusindvis af viljer, som trækker i alle retninger, er det afgørende, at man som forening kan samle mennesker. Det sker ved at stille sig op på ølkassen i parken og tage ordet. Men også det bør I lægge en nøje plan for, som selvfølgelig skal revideres undervejs.

I bliver skarpere

Hvis I følger denne enkle formel, så vil det betyde, at I får behov for at give jeres meninger til kende over for det omgivende samfund. Det vil også betyde, at I bliver langt skarpere at høre på, når I melder jer på banen. Fordi I ved, hvad I vil, og har et bud på, hvordan I skal komme derhen.

Eksempel:

Din organisations næste generalforsamling i en hyggelig og en skarp version

Den hyggelige generalforsamling

I indkalder medlemmerne til den årlige generalforsamling på vanlig vis med en standarddagsorden: Valg af dirigent, referent, formand, bestyrelse, beretning, økonomi, budget og eventuelt. De 35 vanlige deltagere dukker op – fordi de kender hinanden i forvejen, og så er der også noget godt at spise. Som opfølgning på generalforsamlingen sender I et referat ud til medlemmerne i en vedhæftet word-fil. Bagefter er alt ved det gamle.

Den skarpe generalforsamling

Generalforsamlingen er klimaks i et årshjul, hvor drøftelserne fra generalforsamlingen bliver direkte afspejlet i de aktiviteter, foreningen har. Som forberedelse til generalforsamlingen sætter formanden sig i spidsen for at forklare medlemmer og omverden, hvilke tanker bestyrelsen har gjort sig for det kommende år. Hvad skal der nu ske? Hvordan er de foreslåede aktiviteter noget, der kan bringe foreningen et skridt eller flere nærmere realiseringen af målene, visionerne og drømmene?

Som led i generalforsamlingen inddrages medlemmerne i at drøfte, hvilke initiativer foreningen bør tage, sådan at de beslutninger, generalforsamlingen træffer, har medlemmerne bag sig. Som resultat af generalforsamlingen står foreningen med en række væsentlige beslutninger, som efter foreningens opfattelse vil kunne gøre noget godt for det omgivende samfund. Efter generalforsamlingen laver foreningen nyheder for hver beslutning og deler dem med pressen og i egne medier. Endvidere lægger bestyrelsen en plan for, hvordan de besluttede initiativer bedst kan føres ud i livet. Foreningen har taget vigtige skridt til at blive en væsentlig samfundsaktør.

3 presse-relaterede tips til generalforsamlingen

  1. Invitér journalister fra pressen til at dække generalforsamlingen – vis dem tydeligt i invitationen, hvorfor det er relevant
  2. Sørg for, at I har en person i foreningen, som er ansvarlig for at samle og udsende egnede nyheder. Ganske ofte kan de være færdiggjort på forhånd.
  3. Benyt optakten til generalforsamlingen til at fortælle omverdenen om bestyrelsens opfattelse af året der gik, og om det giver anledning til at se foreningens visioner i et nyt lys.

Tænd ild med ord

Foto: Klaus Berdiin Jensen

– Om at debattere med schwung

Våde og kolde kævler er svære at antænde. Det ved enhver, der har været spejder. På lignende vis ved alle, der lever af at distribuere ord, at der ikke følger politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst. Når vi beslutter os for at debattere og skrive et debatindlæg, så er det, fordi vi gerne vil tænde ild med ord. Det vil sige, at bogstaverne på siden skal føre til indsigt, forståelse og handling. Skal det lykkes, er kravet, at der springer gnister fra avisens spalte til læserens øjne. At budskabet i teksten forekommer så relevant og så vigtigt for læseren, at han føler sig foranlediget til at følge læsningen op med vigtige beslutninger.

1. Overskriften skal fænge

Først skal læseren indfanges. Læserens opmærksomhed er yderst flygtig. Derfor gælder det om at skabe en overskrift, som fanger læserens opmærksomhed i tilstrækkelig grad til, at hun begynder at læse videre. Det kan eksempelvis være en provokerende påstand eller et spørgsmål, som er relevant for læsernes liv.

Skriv fx: Frygter du også robotterne?
Skriv ikke: Automatisering vil reducere jobudbuddet

2. Krop med kød på

Hold læseren fast med en sanselig eller evt. en følelsesbetonet beskrivelse af problemets kerne.

Skriv fx: Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde.
Skriv ikke: For nærværende er der udsigt til fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Med ændrede konjunkturer kan situationen dog tegne sig anderledes.

Fortsæt nu med at vise, at der er et problem, som du ønsker, at samfundet tager hånd om. Fremlæg beviser for påstanden.
Knyt an til læsernes livssituation ved at forklare, at problemet bør løses af hensyn til en gruppe menneskers velbefindende. Vis, at du er interesseret i at løse problemet, så visse mennesker (dyr eller natur) i vores samfund undgår unødig lidelse.

3. Foreslå en løsning

Kom med dit bud på en løsning. Beskriv løsningen tilstrækkeligt til, at man som læser forstår, hvad den går ud på. Vis også, hvad konsekvenserne kan blive: Hvad sker der, hvis samfundet gør, hvad du siger? Lad læserne se den gyldne fremtid for sig.

4. Skrid til handling

Til slut er det tid til at opfordre til handling. Fortæl konkret og præcist, hvad læserne kan eller skal gøre.


Et eksempel på at debattere efter ovenstående regler:

Frygter du også robotterne?

Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde. Usikkerheden spreder sig hurtigt: Hvad med huset? Hvad med bilen? Hvad med børnene?
Det bliver ikke mere muntert af, at det om få år måske kan blive robotter og kunstig intelligens, der fjerner dit og mit livsgrundlag. Der er nemlig mange eksperter, som peger på, at de teknologiske fremskridt, vi lige nu er vidner til, ikke kommer til at betyde fremkomsten af nye jobs, vi kan søge. I tænketanken Kraka siger man, at ny teknologi vil fjerne 800.000 danske jobs inden for de næste 10-20 år. Hvad betyder det så? Må vi kaste håndklædet i ringen og indstille os på en tilværelse uden indtægter og tag over hovedet på randen af afgrunden?
Det er det, vi frygter.
Men der findes en løsning: Vi skal sørge for at efteruddanne arbejdstagerne, så vi som danskere kan arbejde sammen med robotter og kunstig intelligens om at skabe endnu mere velstand i Danmark. Det vil kunne give os et arbejdsmarked, vi i dag knap nok tør drømme om: Hvor en arbejdsdag er fra 8-14 – måske fri om fredagen. Hvor pensionsalderen er 60 år – eller barselsorloven i småbørnsårene er på 5-7 år. Hvor muskler af stål, plastic og fibre løfter nedslidningen væk fra dine skuldre.
Dét arbejdsmarked kan blive vores virkelighed. Det kræver selvfølgelig, at vi tilpasser samfundets love og regler løbende, så vi til stadighed bevæger os i den rigtige retning. Og du kan hjælpe de rigtige beslutninger på vej. Stem på politikere, der vil bruge teknologien til at skabe de bedst mulige vilkår for flest mulige mennesker. Eller stil krav om det rette samspil med robotterne sammen med din fagforening.


(Foto øverst på siden er taget af Klaus Berdiin Jensen (cc))


Læs også:

5 tips til at få succes i den offentlige debat

Debat handler om at bryde mure ned

Hvad er god debat? Efter min mening er debat mest vedkommende, når det er sværdslag mellem ærlige og oprigtige stemmer. Al debat handler imidlertid om at vinde flere tilhængere over på sin egen side. For at det skal lykkes, er det så godt som altid nødvendigt at debattere med én eller anden grad af omtanke. Derfor er store dele af virkelighedens debat temmelig meget mere sofistikeret end føromtalte ærlige sværdslag. I den professionelle ende af skalaen bliver debat tilrettelagt måneder i forvejen: Hvem der skal mene hvad. Hvornår det skal ske. I hvilke medier det vil have størst effekt – og hvorfor der i det hele taget skal menes sådan. Der er selvfølgelig altid råderum til at reagere på andre parters holdninger. Men planerne forsøger også at tage højde for, hvordan sådanne reaktioner bør tage sig ud.

Få succes med din debat

Langt de fleste debattører har enkelte kæpheste, de trækker gennem manegen igen og igen. Nogle debattører beundrer vi. Andre respekterer vi. og atter andre lærer vi at leve med. Men når de bliver ved med at brage igennem, handler det om, at de har haft succes med at markere sig og mere eller mindre gøre sig til talspersoner for bestemte emner. Hvis du er én af dem, som overvejer at blive en stemme, man med jævne mellemrum hører i den offentlige debat, har du formentlig også tre-syv kerneholdninger, du gerne vil overbevise andre mennesker om visdommen i.

Tålmodig alligator venter på det rette øjeblik.
Tålmodighed er en dyd i debat.
Foto: Anoldent (cc)

Hvis det for alvor skal lykkes dig at få andre mennesker end dem, der i forvejen er enige med dig, i at flytte sig, så er det første, du må gøre, at væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid at ændre holdninger. Herefter gør du klogt i at lægge en slagplan – akkurat som eksempelvis professionelle politikere gør det. Du er nødt til at finde ud af en række ting: Hvor kan du få ørenlyd? Hvor kan du nå dine fans? Hvor kan du tale til dem, som lige nu mener noget andet end dig? Hvilke argumenter kan få mennesker med andre holdninger end dine til at rykke en lille smule i din retning? Hvordan kan du tale til dem, uden at de pr. refleks lukker ørerne og ser den anden vej? Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge at omfavne i de følgende fem tips til at blive så effektiv til at debattere, at du for eftertiden – med lidt held – vil blive husket som “debatalligatoren”.

1. Skærp budskabet

Den første sten, du skal have fat i under dit arbejde med at brolægge vejen til succes som debattør, skal have skarpe kanter. Denne sten er dit budskab, og det kan ikke nytte, at læserne selv skal vende og dreje stenen for at finde ud af, hvordan de skal skære sig på den. Det skal ske af sig selv. Så stenen – alias dit budskab – skal være skarp.

Men hvordan laver man et skarpt budskab? En god øvelse er at tænke i tweets. Når man skriver til det sociale medie Twitter, har man 140 tegn at gøre godt med. Kan man koge sit budskab ned til at stå i en Twitter-besked, så er man godt på vej. Undertiden endda ved vejs ende. Så er det bare at publicere udsagnet – og debatten ruller.

Inden du åbner for din Twitter-konto, så tøv dog lige en kende. Det kan nemlig være en god idé at forberede sig med mere løse betragtninger og overvejelser om, hvad man skal mene om en sag, før man skærer ind til benet med et tweet. Så før du tænker på at sætte dig til tasterne, foreslår jeg, at du finder en ven at tale med (eller en kollega, et familiemedlem el. lign.) Fortæl personen, hvad du har en holdning til og lad gerne vedkommende opsummere din holdning til sidst. Du kan også vælge at indføre den rutine at spørge dig selv og evt. din ven, om det er dig, der skal fremføre denne holdning nu – eller om det er bedre at lade andre om det.

Efter at have talt med en ven har du varmet op, og som bekendt yder man bedre på varme muskler. Det gælder også debatmuskler. Sæt dig så ned og skriv løs. Lad være at tænke for meget. Prøv til sidst om du kan lave et ekstrakt på de 140 tegn til et tweet. Ekstraktet skal rumme kernen i dit budskab, og ender du med at lave et længere debatindlæg, skal ekstraktet være det, der indleder din tekst.

2. Vælg målgruppe

Nu, hvor du har en råtekst, skal du i gang med den “udspekulerede” del af debatkunsten. Du har netop siddet sammen med din ven og ærligt og redeligt fortalt hende, hvordan du synes, verden hænger sammen. Nu skal du i gang med at overveje, hvordan du kan sælge budskabet til forskellige målgrupper i forskellige indpakninger.

Din første overvejelse må være, hvem du gerne vil påvirke med det igangværende debatindlæg. Det kan række fra, at du gerne vil cementere din position over for mennesker, der har samme politiske overbevisning som dig, og til, at du ønsker at skabe røre i de dele af holdningshavet, der har en helt anden pH-værdi end din.

Hvem din målgruppe er, bør have indflydelse på såvel dit ordvalg som dit valg af medie(r) til budskabet, samt derudover på formen og valget af tidspunkt for lanceringen af budskabet.

(læs videre under linket)


Læs også:


Så inden vi kaster os over valg af medier, vil jeg slå en bue omkring ordene. Lad os antage, at du gerne vil argumentere for, at bekæmpelse af social dumping er godt. Og at du gerne vil påvirke blå politikere, så de i bedste fald får en lille smule mere sympati for dit standpunkt. Du skal altså overbevise mennesker, der går ind for konkurrence og fri bevægelighed i EU om, at den slags må bremses. Du kan nemt træde dem over tæerne. Ét af de bedste midler, du kan tage frem af værktøjskassen er at påvise, hvordan social dumping kan være et problem. Ikke bare for mennesker med særinteresser (dem, der risikerer at miste arbejdet eller få lavere løn). Men for os alle sammen. I den faktiske debat har man i den sammenhæng tilbagevendende argumenteret for, at det bliver svært at finansiere velfærdssamfundet, hvis alle østarbejderne løber med de danske stillinger. Det opfatter langt de fleste som en uholdbar situation, og de kan godt se, at for meget lavtlønsarbejde kan ende med at underminere den offentlige økonomi.

Debat handler om at bryde mure ned
Debat handler om at bryde mure ned.

3. Vælg mediet

Vældig mange debattører er vanedyr, når det kommer til at vælge, hvor en given debat skal føres henne. Det er en skam, for det minimerer mængden af debat på tværs af politiske skel. Og det er ofte den væsentligste del af debatten. Inden du kommer for langt, bør du derfor overveje, hvem du egentlig ønsker at påvirke med dine holdninger. Når du har besluttet dig for, om du vil tale til tilhængere, ved-ikke’r eller modstandere, skal du se dig om efter et passende medie.

Men inden du vælger medie, så læn dig tilbage på kontorstolen i et par sekunder. Tænk over, hvad debat egentlig er for en størrelse. Jamen, det er jo nærmest alt, der bliver sagt, gjort og skrevet, kunne man med god ret hævde. Hvad der har størst gennemslagskraft kan være meget svært at gennemskue. Jeg tror dog godt, man kan sige, at debat som isoleret fænomen – på avisernes debatsider og den slags – har tabt en del terræn i det samlede debatbillede. Ofte vælger politiske aktører at lave traditionelle debatindlæg, når de vil signalere seriøsitet. Men her henvender de sig også i høj grad til andre politiske aktører. Vil man påvirke de dybereliggende dele af det folkelige holdningshav, så er der andre virkemidler, som ofte er stærkere end et debatindlæg. Det kan eksempelvis være som Inger Støjberg at sætte et billede af en kage på Facebook – eller det kan være at blive citeret i avisartikler eller tv-indslag.

“Dovne Robert” blev landskendt, da han i 2012 optrådte med ovenstående synspunkt på DR2. Hans ærlige udmelding vakte stor forargelse, og mange ændrede holdning til dagpenge.

Det kan dog stadig være effektfuldt at skrive et traditionelt debatindlæg til opinionssiderne i en avis. Hvis det skal have maksimal effekt, skal det have et indhold, som er så interessevækkende, at det bliver taget op som en selvstændig historie af nyhedsredaktionerne eller på anden måde bliver genstand for drøftelse – eksempelvis fordi folketingspolitikere vælger at omtale sagen.

Men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at nyhedsredaktionerne læser debatindlægget. Hvorfor ikke gå direkte til redaktionerne og opfordre dem til at lave en artikel, hvor du kan blive citeret for dine holdninger?

Med internettet og de sociale medier er der også opstået en række muligheder for at opbygge egne medier og få en skare af følgere. Det er for de fleste noget, der tager tid, men det kan være meget værdifuldt. Ofte taler man dog her til mennesker, som deler ens synspunkter.

4. Vælg formen

140 tegn kan være mere end nok til at sætte dagsordenen for hele verden, det ved vi nu. Donald Trumps typiske holdningstilkendegivelse er ikke en 2.000 ord lang kronik i New York Times. Det er tweets på Twitter, og de har stor effekt. Andet ville være mærkeligt, når man har den magt bag ordene, en amerikansk præsident nu engang besidder. Men Trumps debatstil siger alligevel noget, vi alle kan lære noget af. Det behøver ikke være langt for at virke.

Når du vil debattere, bør du på forhånd gøre op med dig selv, hvilken situation de læsere, du gerne vil nå, befinder sig i. Og hvad dit formål med din henvendelse til dem er.

Længere, klassiske debatindlæg kan være relevante, når du står over for en reel udfordring med at overbevise andre mennesker om et synspunkt. I den situation er det nemlig ofte bedst at holde en saglig og redelig tone med fornuft, argumenter og lydhørhed for andres politiske ståsted som bannerførere.

Hvis du bare vil orientere om en ændring eller en beslutning, markere din støtte til en sag eller en holdning, så kan en enkelt sætning – helst ledsaget af et billede – som opslag på et socialt medie have god virkning.

Imidlertid kan det rigtige billede også i sig selv være dagsordensættende. Tænk eksempelvis på det frygtelige billede af den lille, druknede flygtningedreng på en strand i Tyrkiet.

5. Vælg tidspunktet

Timing er altafgørende, hvis du ønsker at sætte en dagsorden. Der er selvfølgelig historier, der øjeblikkeligt rydder alle forsider. Men i det store og hele er konkurrencen om opmærksomheden stærkt intensiveret over de seneste årtier, og chancen for at få ørenlyd er mindre.

Så hvis du gerne vil opnå maksimal synlighed, bør du holde øje med, hvad der er til debat i samfundet. Det er langt nemmere at komme til orde, hvis man har en kommentar til et aktuelt samfundsproblem, end hvis man bare har lyst til at oplyse opinionen om ens generelle livssyn. Det kunne vi nemlig – hvor interessant det end måtte være – lige så godt have hørt om i overmorgen eller om to år frem for netop i dag.

Timing kan som før nævnt også bestå i, at du selv tager kontakt til en journalist, der har skrevet en aktuel historie, fordi du mener at have en relevant kommentar til den. Hvis du har mulighed for at kaste nyt lys over sagen med din viden og dine erfaringer, så kan du være heldig at få et citat med i den opfølgende artikel.

Gå heller ikke af vejen for at bruge humor, tale i billeder, vise vilje til at se sager fra flere sider og pege på løsninger. Så er du godt på vej til at blive en respekteret stemme i den offentlige debat.


Ønsker du hjælp til at bruge din stemme i debatten?


Læs også:

Medlemsbladet er vitaminer til demokratiet

Medlem læser i medlemsblad

Kan det virkelig passe, at der stadig er nogen, der vil forsvare et trykt medlemsblad anno 2018, hvor læseren kun er et klik væk?

Ja, det kan du bide bogstaver på.

De af os, der kan huske tiden før Facebook, mindes nok også, hvordan medlemsbladet dengang var et centralt forum for den demokratiske samtale i en forening…

…og det har det stadig potentiale til at være. Det gælder i særlig grad, hvis man som forening gerne vil sidde for bordenden og styre, hvordan nyheder bliver præsenteret for medlemmerne. Men er det nu moderne?

Tror du også, det er journalister, der vælger stoffet på sociale medier? Så er du ikke alene. 67 procent ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer
Foto: Esther Vargas
(cc)

Online-bølgen lægger sig

Det har været et fedt eksperiment at lægge historier ud på Facebook og se dem blive delt, liket og kommenteret. Men nu er vi ved at nå et punkt, hvor online-bølgen mister momentum og flader ud. Den indledende begejstring har lagt sig. Sociale medier er blevet hverdag. Vi har alle sammen opdaget, at selv om sociale medier kan meget, så kan de ikke alt.

Det friske pust fra sociale medier har givet vind i sejlene. Mange har oplevet at få bred online deltagelse i debatterne. Dialogen er pludselig synlig for enhver. Og den er dugfrisk. Det er nogle af de mest positive træk ved de sociale medier.

Der er dog også skyggesider. Som udgivere på de sociale medier må foreninger acceptere, at de mister ejerskab og indflydelse over egen kommunikation.

Deres stof optræder i en kontekst, de ikke selv kan styre – ved siden af mosters kartoffelmos, politiske hilsner fra ekstremister, en “fake news” fra en russisk troldefabrik og en advarsel om en mystisk person, der lusker rundt i nabolaget.

De mange konkurrerende afsendere gør desuden – sammen med den måde, algoritmen sorterer i nyhederne på – at det kun er en mindre del af medlemmerne, der nogensinde ser nyhederne fra foreningen.

De budskaber, der faktisk når nogle relevante læsere, er som regel begrænset til billeder og korte tekster. Kun i sjældnere tilfælde bevæger læserne sig videre til den fulde historie – hvis man altså har lavet sådan en. 

“Folk er ved at få øjnene op for, hvilken rå form for kapitalisme Facebook står for”

Professor Mikkel Flyverbom, CBS, til DR Penge

I den seneste tid er det endvidere gået op for de fleste af os, at mange tjenester på nettet lever af at høste vore private data, og at de mange informationer, der flyder rundt om os alle sammen medfører en høj risiko for manipulation.

Bladet giver holdånd

Jeg hører ofte det argument for at bruge de sociale medier, at “vi vil være der, hvor vores medlemmer er.” Med ovenstående in mente er spørgsmålet, om I reelt er det? Ok, I er konstatérbart inden for samme ramme, men I møder bare sjældent hinanden. Og når det endelig sker, har jeres medlemmer dårligt tid til at hilse.

Bliver det så bedre af at lægge analoge, trykte medlemsblade i postkasserne? Hånden på hjertet er det ingen mirakelkur. Men hvis I lægger blod, sved, tårer og kolde kontanter i at producere et medlemsblad i høj kvalitet, så kan det gøre en afgørende forskel. Medlemmerne får noget at samles om. Det kan skabe holdånd. Udstikke en retning. Give signal om, at foreningen er ambitiøs. Hvilket samtidig er tre af de faktorer, der er afgørende for, om foreninger kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Læs om medlemspleje: Holdånd – forenkling – ambitioner – ledelse

Se også:Slip for bøvlet med medlemsbladet

Giv en gave

Bladet er også en gave. Det viser, at I tænker på medlemmerne, når et fysisk produkt ligger og venter på at blive samlet op fra postkassen. Men er det virkelig også – som hævdet i overskriften – vitaminer til demokratiet? Der kan nok ikke være tvivl om, at et blad kan bidrage til en demokratisk proces på en måde, hvor det er relativt nemt for medlemmer at danne sig et overblik over relevante diskussioner. Det er også en kommunikationskanal, hvor den valgte bestyrelse har let adgang til at præsentere målsætninger og beslutninger. Samtidig kan bladet benyttes som platform til at formidle divergerende holdninger iblandt medlemmer på fair vis. Som ethvert andet medie kan et blad selvfølgelig misbruges, så det er vigtigt at tilrettelægge bladproduktionen på en måde, der sikrer, at bladet bliver et stærkt kort i den demokratiske proces.

Læs også: Fremtidens fagforening er en app

Medlemsblad giver værdi

For at opsummere, så er der på trods af de online medier værdi i at udgive et fysisk medlemsblad for foreninger og organisationer. Blandt andet, fordi medlemsbladet

  • medvirker til at sikre medlemsdemokratiet
  • giver medlemmerne mulighed for at identificere sig med foreningen
  •  giver mulighed for at sætte dagsordener – og sætte dem til diskussion blandt medlemmerne
  • giver mulighed for at styre den politiske diskussion i organisationen
  • er god reklame
  • er fysisk til stede hjemme hos medlemmerne
  • kan læses i ro og mag
  • kan forskåne medlemmerne for medlemskab af online grupper, der kompromitterer privatlivets fred og manipulerer med deres virkelighedsopfattelse.

Korte møder kan give byggeriet bedre arbejdsmiljø

Krandans i København. Forud for dansen har sjakket måske holdt et toolbox-møde, hvor de bl.a. planlagde at arbejde sikkert.

Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet

Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.

Toolbox-forskning

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

Læs også:  Der skal loft over tempoet

Formænd fastholdt toolbox-møderne

Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.

Fagforeninger på banen?

Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:

– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.

Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Der skal loft over tempoet

Nogle busser i Ringsted kører nonstop, så forsinkelser ikke kan hentes. Tempoet er for højt.

FAGSAGEN: Hvis LO’s anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø skal vinde gehør, skal fagforeningerne fortælle om dem.

Nogle busser i Ringsted kører nonstop – der er ikke pauser ved endestationerne. Det gør, at forsinkelser ikke kan hentes. Det presser chaufførerne. Kravet til busruternes effektivitet er opskruet. Tempoet er for højt, og det er det mange steder i samfundet.

En gruppe af uafhængige eksperter samlet af LO foreslog i januar som én af 14 anbefalinger, at Arbejdstilsynet skal kunne sætte grænser for tempoet på arbejdspladser i Danmark.

Brems

Tempoet stiger og stiger på danske arbejdspladser. Når kolleger på arbejdspladserne må kaste håndklædet i ringen pga. slid, så skyldes det ofte det hårde tempo. Eksperterne har foreslået, at det skal være muligt at slå bremsen i. De foreslår, at det kan ske ved, at Arbejdstilsynet giver påbud om at sænke farten. En anden mulighed er, at arbejdstagere og arbejdsgivere kan lave aftaler om tempo igennem overenskomsterne.

Mange interessante bud

At sætte et loft over tempoet er et af de mest banebrydende forslag fra eksperterne, men de har også andre interessante bud.

  • Eksempelvis foreslår de, at ledelsen for en virksomhed skal vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, inden de igangsætter større forandringer.
  • De foreslår også, at man skal kunne få rådgivning om mulighederne for at skifte spor i karrieren, hvis man fx er nedslidt.

Fortæl om anbefalingerne

Medierne har kun i begrænset omfang interesseret sig for LO’s 14 anbefalinger, og det er synd og skam. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at fortælle om forslagene, så der bliver lagt størst muligt pres på politikerne, når de – måske i løbet af 2018 – beslutter, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark fremover skal skrues sammen.

Læs også: Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

De 14 anbefalinger

Anbefalingerne retter sig især imod det påtrængende behov for at skabe bedre balance mellem arbejdets vilkår og de faktiske ressourcer i arbejdsstyrken.

  1. En mere sammenhængende og koordineret arbejdsmiljøindsats
  2. Et stærkt og stabilt Arbejdstilsyn som fundament for en styrket arbejdsmiljøindsats
  3. Forskningen i arbejdsmiljø skal være bred og dækkende, og resultaterne skal formidles sådan, at virksomheder og medarbejdere forstår dem
  4. Den virksomhedsnære rådgivning og vejledning skal styrkes
  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter at gennemføre større forandringer, skal den vurdere, hvordan de påvirker arbejdsmiljøet
  6. Når opgaver sendes i udbud, skal der stilles krav til arbejdsmiljøet ved udførelsen af arbejdet
  7. Øget myndighedsindsats for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
  8. Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaberne bør stille viden til rådighed for forskning og forebyggelse
  9. Arbejdsintensiteten bør tilpasses, så den ikke skader de ansattes helbred og forringer deres mulighed for et godt og langt arbejdsliv
  10. Opsøgende rådgivning om mulighederne for at skifte spor i arbejdslivet
  11. I udvalgte fag og brancher bør medarbejderne tilbydes fysisk aktivitet i arbejdstiden
  12. Støtte til udvikling af ny arbejdsorganisering og nye tekniske hjælpemidler som mindsker belastninger af de arbejdende
  13. Fond til finansiering af en ambitiøs indsats
  14. Aktivering af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Skyd debatten i gang

De mange spændende bud på en bedre arbejdsmiljøindsats venter kun på én ting: At fagforeningerne fortæller om dem, og bakker de forslag op, som de kan lide. Det kan kun gå for langsomt, for lige pludselig bliver det efterår. Til den tid kommer et nyt ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en ny omgang anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Måske bliver deres anbefalinger bedre. Måske bliver de værre. Men de har nu via LO fået et modspil, som er værd at inddrage i debatten. Bare se at komme i gang!

De 14 konkrete anbefalinger kan ses i rapporten ”Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? – politikforslag om arbejdsmiljø og tilbagetrækning”