Tænd ild med ord

Foto: Klaus Berdiin Jensen

– Om at debattere med schwung

Våde og kolde kævler er svære at antænde. Det ved enhver, der har været spejder. På lignende vis ved alle, der lever af at distribuere ord, at der ikke følger politisk eller anden handling af ord, der ikke bliver læst. Når vi beslutter os for at debattere og skrive et debatindlæg, så er det, fordi vi gerne vil tænde ild med ord. Det vil sige, at bogstaverne på siden skal føre til indsigt, forståelse og handling. Skal det lykkes, er kravet, at der springer gnister fra avisens spalte til læserens øjne. At budskabet i teksten forekommer så relevant og så vigtigt for læseren, at han føler sig foranlediget til at følge læsningen op med vigtige beslutninger.

1. Overskriften skal fænge

Først skal læseren indfanges. Læserens opmærksomhed er yderst flygtig. Derfor gælder det om at skabe en overskrift, som fanger læserens opmærksomhed i tilstrækkelig grad til, at hun begynder at læse videre. Det kan eksempelvis være en provokerende påstand eller et spørgsmål, som er relevant for læsernes liv.

Skriv fx: Frygter du også robotterne?
Skriv ikke: Automatisering vil reducere jobudbuddet

2. Krop med kød på

Hold læseren fast med en sanselig eller evt. en følelsesbetonet beskrivelse af problemets kerne.

Skriv fx: Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde.
Skriv ikke: For nærværende er der udsigt til fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Med ændrede konjunkturer kan situationen dog tegne sig anderledes.

Fortsæt nu med at vise, at der er et problem, som du ønsker, at samfundet tager hånd om. Fremlæg beviser for påstanden.
Knyt an til læsernes livssituation ved at forklare, at problemet bør løses af hensyn til en gruppe menneskers velbefindende. Vis, at du er interesseret i at løse problemet, så visse mennesker (dyr eller natur) i vores samfund undgår unødig lidelse.

3. Foreslå en løsning

Kom med dit bud på en løsning. Beskriv løsningen tilstrækkeligt til, at man som læser forstår, hvad den går ud på. Vis også, hvad konsekvenserne kan blive: Hvad sker der, hvis samfundet gør, hvad du siger? Lad læserne se den gyldne fremtid for sig.

4. Skrid til handling

Til slut er det tid til at opfordre til handling. Fortæl konkret og præcist, hvad læserne kan eller skal gøre.


Et eksempel på at debattere efter ovenstående regler:

Frygter du også robotterne?

Det er aldrig sjovt, når andre tager ens arbejde. Usikkerheden spreder sig hurtigt: Hvad med huset? Hvad med bilen? Hvad med børnene?
Det bliver ikke mere muntert af, at det om få år måske kan blive robotter og kunstig intelligens, der fjerner dit og mit livsgrundlag. Der er nemlig mange eksperter, som peger på, at de teknologiske fremskridt, vi lige nu er vidner til, ikke kommer til at betyde fremkomsten af nye jobs, vi kan søge. I tænketanken Kraka siger man, at ny teknologi vil fjerne 800.000 danske jobs inden for de næste 10-20 år. Hvad betyder det så? Må vi kaste håndklædet i ringen og indstille os på en tilværelse uden indtægter og tag over hovedet på randen af afgrunden?
Det er det, vi frygter.
Men der findes en løsning: Vi skal sørge for at efteruddanne arbejdstagerne, så vi som danskere kan arbejde sammen med robotter og kunstig intelligens om at skabe endnu mere velstand i Danmark. Det vil kunne give os et arbejdsmarked, vi i dag knap nok tør drømme om: Hvor en arbejdsdag er fra 8-14 – måske fri om fredagen. Hvor pensionsalderen er 60 år – eller barselsorloven i småbørnsårene er på 5-7 år. Hvor muskler af stål, plastic og fibre løfter nedslidningen væk fra dine skuldre.
Dét arbejdsmarked kan blive vores virkelighed. Det kræver selvfølgelig, at vi tilpasser samfundets love og regler løbende, så vi til stadighed bevæger os i den rigtige retning. Og du kan hjælpe de rigtige beslutninger på vej. Stem på politikere, der vil bruge teknologien til at skabe de bedst mulige vilkår for flest mulige mennesker. Eller stil krav om det rette samspil med robotterne sammen med din fagforening.


(Foto øverst på siden er taget af Klaus Berdiin Jensen (cc))


Læs også:

5 tips til at få succes i den offentlige debat

Debat handler om at bryde mure ned

Hvad er god debat? Efter min mening er debat mest vedkommende, når det er sværdslag mellem ærlige og oprigtige stemmer. Al debat handler imidlertid om at vinde flere tilhængere over på sin egen side. For at det skal lykkes, er det så godt som altid nødvendigt at debattere med én eller anden grad af omtanke. Derfor er store dele af virkelighedens debat temmelig meget mere sofistikeret end føromtalte ærlige sværdslag. I den professionelle ende af skalaen bliver debat tilrettelagt måneder i forvejen: Hvem der skal mene hvad. Hvornår det skal ske. I hvilke medier det vil have størst effekt – og hvorfor der i det hele taget skal menes sådan. Der er selvfølgelig altid råderum til at reagere på andre parters holdninger. Men planerne forsøger også at tage højde for, hvordan sådanne reaktioner bør tage sig ud.

Få succes med din debat

Langt de fleste debattører har enkelte kæpheste, de trækker gennem manegen igen og igen. Nogle debattører beundrer vi. Andre respekterer vi. og atter andre lærer vi at leve med. Men når de bliver ved med at brage igennem, handler det om, at de har haft succes med at markere sig og mere eller mindre gøre sig til talspersoner for bestemte emner. Hvis du er én af dem, som overvejer at blive en stemme, man med jævne mellemrum hører i den offentlige debat, har du formentlig også tre-syv kerneholdninger, du gerne vil overbevise andre mennesker om visdommen i.

Tålmodig alligator venter på det rette øjeblik.
Tålmodighed er en dyd i debat.
Foto: Anoldent (cc)

Hvis det for alvor skal lykkes dig at få andre mennesker end dem, der i forvejen er enige med dig, i at flytte sig, så er det første, du må gøre, at væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid at ændre holdninger. Herefter gør du klogt i at lægge en slagplan – akkurat som eksempelvis professionelle politikere gør det. Du er nødt til at finde ud af en række ting: Hvor kan du få ørenlyd? Hvor kan du nå dine fans? Hvor kan du tale til dem, som lige nu mener noget andet end dig? Hvilke argumenter kan få mennesker med andre holdninger end dine til at rykke en lille smule i din retning? Hvordan kan du tale til dem, uden at de pr. refleks lukker ørerne og ser den anden vej? Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge at omfavne i de følgende fem tips til at blive så effektiv til at debattere, at du for eftertiden – med lidt held – vil blive husket som “debatalligatoren”.

1. Skærp budskabet

Den første sten, du skal have fat i under dit arbejde med at brolægge vejen til succes som debattør, skal have skarpe kanter. Denne sten er dit budskab, og det kan ikke nytte, at læserne selv skal vende og dreje stenen for at finde ud af, hvordan de skal skære sig på den. Det skal ske af sig selv. Så stenen – alias dit budskab – skal være skarp.

Men hvordan laver man et skarpt budskab? En god øvelse er at tænke i tweets. Når man skriver til det sociale medie Twitter, har man 140 tegn at gøre godt med. Kan man koge sit budskab ned til at stå i en Twitter-besked, så er man godt på vej. Undertiden endda ved vejs ende. Så er det bare at publicere udsagnet – og debatten ruller.

Inden du åbner for din Twitter-konto, så tøv dog lige en kende. Det kan nemlig være en god idé at forberede sig med mere løse betragtninger og overvejelser om, hvad man skal mene om en sag, før man skærer ind til benet med et tweet. Så før du tænker på at sætte dig til tasterne, foreslår jeg, at du finder en ven at tale med (eller en kollega, et familiemedlem el. lign.) Fortæl personen, hvad du har en holdning til og lad gerne vedkommende opsummere din holdning til sidst. Du kan også vælge at indføre den rutine at spørge dig selv og evt. din ven, om det er dig, der skal fremføre denne holdning nu – eller om det er bedre at lade andre om det.

Efter at have talt med en ven har du varmet op, og som bekendt yder man bedre på varme muskler. Det gælder også debatmuskler. Sæt dig så ned og skriv løs. Lad være at tænke for meget. Prøv til sidst om du kan lave et ekstrakt på de 140 tegn til et tweet. Ekstraktet skal rumme kernen i dit budskab, og ender du med at lave et længere debatindlæg, skal ekstraktet være det, der indleder din tekst.

2. Vælg målgruppe

Nu, hvor du har en råtekst, skal du i gang med den “udspekulerede” del af debatkunsten. Du har netop siddet sammen med din ven og ærligt og redeligt fortalt hende, hvordan du synes, verden hænger sammen. Nu skal du i gang med at overveje, hvordan du kan sælge budskabet til forskellige målgrupper i forskellige indpakninger.

Din første overvejelse må være, hvem du gerne vil påvirke med det igangværende debatindlæg. Det kan række fra, at du gerne vil cementere din position over for mennesker, der har samme politiske overbevisning som dig, og til, at du ønsker at skabe røre i de dele af holdningshavet, der har en helt anden pH-værdi end din.

Hvem din målgruppe er, bør have indflydelse på såvel dit ordvalg som dit valg af medie(r) til budskabet, samt derudover på formen og valget af tidspunkt for lanceringen af budskabet.

(læs videre under linket)


Læs også:


Så inden vi kaster os over valg af medier, vil jeg slå en bue omkring ordene. Lad os antage, at du gerne vil argumentere for, at bekæmpelse af social dumping er godt. Og at du gerne vil påvirke blå politikere, så de i bedste fald får en lille smule mere sympati for dit standpunkt. Du skal altså overbevise mennesker, der går ind for konkurrence og fri bevægelighed i EU om, at den slags må bremses. Du kan nemt træde dem over tæerne. Ét af de bedste midler, du kan tage frem af værktøjskassen er at påvise, hvordan social dumping kan være et problem. Ikke bare for mennesker med særinteresser (dem, der risikerer at miste arbejdet eller få lavere løn). Men for os alle sammen. I den faktiske debat har man i den sammenhæng tilbagevendende argumenteret for, at det bliver svært at finansiere velfærdssamfundet, hvis alle østarbejderne løber med de danske stillinger. Det opfatter langt de fleste som en uholdbar situation, og de kan godt se, at for meget lavtlønsarbejde kan ende med at underminere den offentlige økonomi.

Debat handler om at bryde mure ned
Debat handler om at bryde mure ned.

3. Vælg mediet

Vældig mange debattører er vanedyr, når det kommer til at vælge, hvor en given debat skal føres henne. Det er en skam, for det minimerer mængden af debat på tværs af politiske skel. Og det er ofte den væsentligste del af debatten. Inden du kommer for langt, bør du derfor overveje, hvem du egentlig ønsker at påvirke med dine holdninger. Når du har besluttet dig for, om du vil tale til tilhængere, ved-ikke’r eller modstandere, skal du se dig om efter et passende medie.

Men inden du vælger medie, så læn dig tilbage på kontorstolen i et par sekunder. Tænk over, hvad debat egentlig er for en størrelse. Jamen, det er jo nærmest alt, der bliver sagt, gjort og skrevet, kunne man med god ret hævde. Hvad der har størst gennemslagskraft kan være meget svært at gennemskue. Jeg tror dog godt, man kan sige, at debat som isoleret fænomen – på avisernes debatsider og den slags – har tabt en del terræn i det samlede debatbillede. Ofte vælger politiske aktører at lave traditionelle debatindlæg, når de vil signalere seriøsitet. Men her henvender de sig også i høj grad til andre politiske aktører. Vil man påvirke de dybereliggende dele af det folkelige holdningshav, så er der andre virkemidler, som ofte er stærkere end et debatindlæg. Det kan eksempelvis være som Inger Støjberg at sætte et billede af en kage på Facebook – eller det kan være at blive citeret i avisartikler eller tv-indslag.

“Dovne Robert” blev landskendt, da han i 2012 optrådte med ovenstående synspunkt på DR2. Hans ærlige udmelding vakte stor forargelse, og mange ændrede holdning til dagpenge.

Det kan dog stadig være effektfuldt at skrive et traditionelt debatindlæg til opinionssiderne i en avis. Hvis det skal have maksimal effekt, skal det have et indhold, som er så interessevækkende, at det bliver taget op som en selvstændig historie af nyhedsredaktionerne eller på anden måde bliver genstand for drøftelse – eksempelvis fordi folketingspolitikere vælger at omtale sagen.

Men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at nyhedsredaktionerne læser debatindlægget. Hvorfor ikke gå direkte til redaktionerne og opfordre dem til at lave en artikel, hvor du kan blive citeret for dine holdninger?

Med internettet og de sociale medier er der også opstået en række muligheder for at opbygge egne medier og få en skare af følgere. Det er for de fleste noget, der tager tid, men det kan være meget værdifuldt. Ofte taler man dog her til mennesker, som deler ens synspunkter.

4. Vælg formen

140 tegn kan være mere end nok til at sætte dagsordenen for hele verden, det ved vi nu. Donald Trumps typiske holdningstilkendegivelse er ikke en 2.000 ord lang kronik i New York Times. Det er tweets på Twitter, og de har stor effekt. Andet ville være mærkeligt, når man har den magt bag ordene, en amerikansk præsident nu engang besidder. Men Trumps debatstil siger alligevel noget, vi alle kan lære noget af. Det behøver ikke være langt for at virke.

Når du vil debattere, bør du på forhånd gøre op med dig selv, hvilken situation de læsere, du gerne vil nå, befinder sig i. Og hvad dit formål med din henvendelse til dem er.

Længere, klassiske debatindlæg kan være relevante, når du står over for en reel udfordring med at overbevise andre mennesker om et synspunkt. I den situation er det nemlig ofte bedst at holde en saglig og redelig tone med fornuft, argumenter og lydhørhed for andres politiske ståsted som bannerførere.

Hvis du bare vil orientere om en ændring eller en beslutning, markere din støtte til en sag eller en holdning, så kan en enkelt sætning – helst ledsaget af et billede – som opslag på et socialt medie have god virkning.

Imidlertid kan det rigtige billede også i sig selv være dagsordensættende. Tænk eksempelvis på det frygtelige billede af den lille, druknede flygtningedreng på en strand i Tyrkiet.

5. Vælg tidspunktet

Timing er altafgørende, hvis du ønsker at sætte en dagsorden. Der er selvfølgelig historier, der øjeblikkeligt rydder alle forsider. Men i det store og hele er konkurrencen om opmærksomheden stærkt intensiveret over de seneste årtier, og chancen for at få ørenlyd er mindre.

Så hvis du gerne vil opnå maksimal synlighed, bør du holde øje med, hvad der er til debat i samfundet. Det er langt nemmere at komme til orde, hvis man har en kommentar til et aktuelt samfundsproblem, end hvis man bare har lyst til at oplyse opinionen om ens generelle livssyn. Det kunne vi nemlig – hvor interessant det end måtte være – lige så godt have hørt om i overmorgen eller om to år frem for netop i dag.

Timing kan som før nævnt også bestå i, at du selv tager kontakt til en journalist, der har skrevet en aktuel historie, fordi du mener at have en relevant kommentar til den. Hvis du har mulighed for at kaste nyt lys over sagen med din viden og dine erfaringer, så kan du være heldig at få et citat med i den opfølgende artikel.

Gå heller ikke af vejen for at bruge humor, tale i billeder, vise vilje til at se sager fra flere sider og pege på løsninger. Så er du godt på vej til at blive en respekteret stemme i den offentlige debat.


Ønsker du hjælp til at bruge din stemme i debatten?


Læs også:

Medlemsbladet er vitaminer til demokratiet

Medlem læser i medlemsblad

Kan det virkelig passe, at der stadig er nogen, der vil forsvare et trykt medlemsblad anno 2018, hvor læseren kun er et klik væk?

Ja, det kan du bide bogstaver på.

De af os, der kan huske tiden før Facebook, mindes nok også, hvordan medlemsbladet dengang var et centralt forum for den demokratiske samtale i en forening…

…og det har det stadig potentiale til at være. Det gælder i særlig grad, hvis man som forening gerne vil sidde for bordenden og styre, hvordan nyheder bliver præsenteret for medlemmerne. Men er det nu moderne?

Tror du også, det er journalister, der vælger stoffet på sociale medier? Så er du ikke alene. 67 procent ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer
Foto: Esther Vargas
(cc)

Online-bølgen lægger sig

Det har været et fedt eksperiment at lægge historier ud på Facebook og se dem blive delt, liket og kommenteret. Men nu er vi ved at nå et punkt, hvor online-bølgen mister momentum og flader ud. Den indledende begejstring har lagt sig. Sociale medier er blevet hverdag. Vi har alle sammen opdaget, at selv om sociale medier kan meget, så kan de ikke alt.

Det friske pust fra sociale medier har givet vind i sejlene. Mange har oplevet at få bred online deltagelse i debatterne. Dialogen er pludselig synlig for enhver. Og den er dugfrisk. Det er nogle af de mest positive træk ved de sociale medier.

Der er dog også skyggesider. Som udgivere på de sociale medier må foreninger acceptere, at de mister ejerskab og indflydelse over egen kommunikation.

Deres stof optræder i en kontekst, de ikke selv kan styre – ved siden af mosters kartoffelmos, politiske hilsner fra ekstremister, en “fake news” fra en russisk troldefabrik og en advarsel om en mystisk person, der lusker rundt i nabolaget.

De mange konkurrerende afsendere gør desuden – sammen med den måde, algoritmen sorterer i nyhederne på – at det kun er en mindre del af medlemmerne, der nogensinde ser nyhederne fra foreningen.

De budskaber, der faktisk når nogle relevante læsere, er som regel begrænset til billeder og korte tekster. Kun i sjældnere tilfælde bevæger læserne sig videre til den fulde historie – hvis man altså har lavet sådan en. 

“Folk er ved at få øjnene op for, hvilken rå form for kapitalisme Facebook står for”

Professor Mikkel Flyverbom, CBS, til DR Penge

I den seneste tid er det endvidere gået op for de fleste af os, at mange tjenester på nettet lever af at høste vore private data, og at de mange informationer, der flyder rundt om os alle sammen medfører en høj risiko for manipulation.

Bladet giver holdånd

Jeg hører ofte det argument for at bruge de sociale medier, at “vi vil være der, hvor vores medlemmer er.” Med ovenstående in mente er spørgsmålet, om I reelt er det? Ok, I er konstatérbart inden for samme ramme, men I møder bare sjældent hinanden. Og når det endelig sker, har jeres medlemmer dårligt tid til at hilse.

Bliver det så bedre af at lægge analoge, trykte medlemsblade i postkasserne? Hånden på hjertet er det ingen mirakelkur. Men hvis I lægger blod, sved, tårer og kolde kontanter i at producere et medlemsblad i høj kvalitet, så kan det gøre en afgørende forskel. Medlemmerne får noget at samles om. Det kan skabe holdånd. Udstikke en retning. Give signal om, at foreningen er ambitiøs. Hvilket samtidig er tre af de faktorer, der er afgørende for, om foreninger kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Læs om medlemspleje: Holdånd – forenkling – ambitioner – ledelse

Se også:Slip for bøvlet med medlemsbladet

Giv en gave

Bladet er også en gave. Det viser, at I tænker på medlemmerne, når et fysisk produkt ligger og venter på at blive samlet op fra postkassen. Men er det virkelig også – som hævdet i overskriften – vitaminer til demokratiet? Der kan nok ikke være tvivl om, at et blad kan bidrage til en demokratisk proces på en måde, hvor det er relativt nemt for medlemmer at danne sig et overblik over relevante diskussioner. Det er også en kommunikationskanal, hvor den valgte bestyrelse har let adgang til at præsentere målsætninger og beslutninger. Samtidig kan bladet benyttes som platform til at formidle divergerende holdninger iblandt medlemmer på fair vis. Som ethvert andet medie kan et blad selvfølgelig misbruges, så det er vigtigt at tilrettelægge bladproduktionen på en måde, der sikrer, at bladet bliver et stærkt kort i den demokratiske proces.

Læs også: Fremtidens fagforening er en app

Medlemsblad giver værdi

For at opsummere, så er der på trods af de online medier værdi i at udgive et fysisk medlemsblad for foreninger og organisationer. Blandt andet, fordi medlemsbladet

  • medvirker til at sikre medlemsdemokratiet
  • giver medlemmerne mulighed for at identificere sig med foreningen
  •  giver mulighed for at sætte dagsordener – og sætte dem til diskussion blandt medlemmerne
  • giver mulighed for at styre den politiske diskussion i organisationen
  • er god reklame
  • er fysisk til stede hjemme hos medlemmerne
  • kan læses i ro og mag
  • kan forskåne medlemmerne for medlemskab af online grupper, der kompromitterer privatlivets fred og manipulerer med deres virkelighedsopfattelse.

Korte møder kan give byggeriet bedre arbejdsmiljø

Krandans i København. Forud for dansen har sjakket måske holdt et toolbox-møde, hvor de bl.a. planlagde at arbejde sikkert.

Toolbox-møder: Det tager en kop kaffes tid at forbedre arbejdsmiljøet

Snup en kop kaffe. Inden I har sunket den sidste slurk, har I fået viden og redskaber til at undgå nedslidning og arbejdsulykker på byggepladsen. Sådan kan introduktionen fra byggeformanden lyde til det sjak, han har indbudt til ét af de jævnlige toolbox-møder. Det er strukturerede møder mellem en formand og et sjak, som sætter fokus på arbejdsmiljø og øget produktion, og som typisk varer to til ti minutter. Tanken er, at formændene bruger den viden, de opsamler fra medarbejderne til at tage skridt til at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten på byggepladserne.

Toolbox-forskning

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ArbejdsmiljøCentret samt flere andre afsluttede i 2016 et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle toolbox-møder i byggebranchen som en vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. For at skabe gode toolbox-møder er det nødvendigt, at man som formand på en byggeplads er klædt ordentligt på til det. Derfor satte pilotprojektet fokus på at uddanne formænd gennem såkaldt toolbox-træning. Undervejs kom de igennem emner som
• Formænds rolle og ledelsesansvar i forhold til arbejdsmiljø
• Kommunikation
• Konflikthåndtering
• Ledelse og samarbejde
• Planlægning
• Sundhed
• Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

Læs også:  Der skal loft over tempoet

Formænd fastholdt toolbox-møderne

Næsten ni ud af ti formænd angav i den efterfølgende evaluering, at de havde fået brugbare værktøjer med hjem, og ti måneder senere anvendte over halvdelen af formændene stadig værktøjerne.

Fagforeninger på banen?

Små virksomheder kan have svært ved at løfte opgaven med at træne formænd og holde møder. Her kunne fagforeningerne i branchen træde til og give en hjælpende hånd, foreslår Vibeke Rasmussen fra ArbejdsmiljøCentret, der har lavet toolbox-træning for formænd, byggeledere og arbejdsmiljørepræsentanter med bl.a. Øens Murerfirma:

– Det ville være genialt, hvis fx 3F satte møder i værk, siger hun.

Store virksomheder som Øens Murerfirma kan selv stable et kursus på benene for egne formænd, fordi der er så mange at tage af. Det kan mindre firmaer ikke, og her kan 3F – evt. i samarbejde med Dansk Byggeri – træde til og skabe en ramme for, at sjakbajser og formænd kan blive trænet i at holde toolbox-møder.

Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Der skal loft over tempoet

Nogle busser i Ringsted kører nonstop, så forsinkelser ikke kan hentes. Tempoet er for højt.

FAGSAGEN: Hvis LO’s anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø skal vinde gehør, skal fagforeningerne fortælle om dem.

Nogle busser i Ringsted kører nonstop – der er ikke pauser ved endestationerne. Det gør, at forsinkelser ikke kan hentes. Det presser chaufførerne. Kravet til busruternes effektivitet er opskruet. Tempoet er for højt, og det er det mange steder i samfundet.

En gruppe af uafhængige eksperter samlet af LO foreslog i januar som én af 14 anbefalinger, at Arbejdstilsynet skal kunne sætte grænser for tempoet på arbejdspladser i Danmark.

Brems

Tempoet stiger og stiger på danske arbejdspladser. Når kolleger på arbejdspladserne må kaste håndklædet i ringen pga. slid, så skyldes det ofte det hårde tempo. Eksperterne har foreslået, at det skal være muligt at slå bremsen i. De foreslår, at det kan ske ved, at Arbejdstilsynet giver påbud om at sænke farten. En anden mulighed er, at arbejdstagere og arbejdsgivere kan lave aftaler om tempo igennem overenskomsterne.

Mange interessante bud

At sætte et loft over tempoet er et af de mest banebrydende forslag fra eksperterne, men de har også andre interessante bud.

  • Eksempelvis foreslår de, at ledelsen for en virksomhed skal vurdere konsekvenserne for arbejdsmiljøet, inden de igangsætter større forandringer.
  • De foreslår også, at man skal kunne få rådgivning om mulighederne for at skifte spor i karrieren, hvis man fx er nedslidt.

Fortæl om anbefalingerne

Medierne har kun i begrænset omfang interesseret sig for LO’s 14 anbefalinger, og det er synd og skam. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at fortælle om forslagene, så der bliver lagt størst muligt pres på politikerne, når de – måske i løbet af 2018 – beslutter, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark fremover skal skrues sammen.

Læs også: Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

De 14 anbefalinger

Anbefalingerne retter sig især imod det påtrængende behov for at skabe bedre balance mellem arbejdets vilkår og de faktiske ressourcer i arbejdsstyrken.

  1. En mere sammenhængende og koordineret arbejdsmiljøindsats
  2. Et stærkt og stabilt Arbejdstilsyn som fundament for en styrket arbejdsmiljøindsats
  3. Forskningen i arbejdsmiljø skal være bred og dækkende, og resultaterne skal formidles sådan, at virksomheder og medarbejdere forstår dem
  4. Den virksomhedsnære rådgivning og vejledning skal styrkes
  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter at gennemføre større forandringer, skal den vurdere, hvordan de påvirker arbejdsmiljøet
  6. Når opgaver sendes i udbud, skal der stilles krav til arbejdsmiljøet ved udførelsen af arbejdet
  7. Øget myndighedsindsats for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
  8. Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaberne bør stille viden til rådighed for forskning og forebyggelse
  9. Arbejdsintensiteten bør tilpasses, så den ikke skader de ansattes helbred og forringer deres mulighed for et godt og langt arbejdsliv
  10. Opsøgende rådgivning om mulighederne for at skifte spor i arbejdslivet
  11. I udvalgte fag og brancher bør medarbejderne tilbydes fysisk aktivitet i arbejdstiden
  12. Støtte til udvikling af ny arbejdsorganisering og nye tekniske hjælpemidler som mindsker belastninger af de arbejdende
  13. Fond til finansiering af en ambitiøs indsats
  14. Aktivering af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Skyd debatten i gang

De mange spændende bud på en bedre arbejdsmiljøindsats venter kun på én ting: At fagforeningerne fortæller om dem, og bakker de forslag op, som de kan lide. Det kan kun gå for langsomt, for lige pludselig bliver det efterår. Til den tid kommer et nyt ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en ny omgang anbefalinger til at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Måske bliver deres anbefalinger bedre. Måske bliver de værre. Men de har nu via LO fået et modspil, som er værd at inddrage i debatten. Bare se at komme i gang!

De 14 konkrete anbefalinger kan ses i rapporten ”Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? – politikforslag om arbejdsmiljø og tilbagetrækning”

 

Fremtidens fagforening er en app

Fagforeninger skal blande sig i, hvordan vi udvikler vores velfærdssamfund. Ellers lurer disruption lige om hjørnet, siger Line Groes, Is It A Bird.

De klassiske fagforeninger mister medlemmer. Det forstår jeg godt. Jeg savner at se fagforeninger, som tør blande sig og være aktive medskabere af fremtidens samfund.

Af Line Groes, direktør og grundlægger, Is It A Bird

Et af mine yndlingsafsnit i DR’s dramadokumentar ’Historien om Danmark’ var om nyere tid, hvor vi så, hvordan fagbevægelsen med stolthed og flid blev grundlagt. Skabt perfekt til den samtid, den opstod i, hvor forandringerne i vores samfund med industriproduktion og ændret demografi skabte et behov for at sikre arbejdernes rettigheder. Danskerne stod over for nogle store og reelle samfundsproblemer, som fagforeningerne blev svaret på.

Fagbevægelsen skabte ikke blot forandring, men fremtidssikrede løsninger, som ikke kun var gode og fordelagtige for arbejderne, men som har været helt afgørende for skabelsen af vores velfærdssamfund. Men Danmark ser i dag anderledes ud end i tv-serien, og jeg savner alt det progressive, som fagbevægelsen stod for i ’Historien om Danmark’.

Jeg savner at se en mere tydelig eksistensberettigelse, som ikke alene handler om at sikre arbejdstagerne rettigheder.

Jeg savner at se fagforeningerne træde i karakter som aktive medskabere af det samfund, som udvikler sig lige nu. Vi har brug for fagforeningerne – blot som løsningen på nogle andre problemer end dem, der fandtes, dengang fagbevægelsen opstod.

“…for mange synes det alligevel at være for drastisk at melde sig ud; ’man er vel solidarisk’.”

Jeg har gennem de seneste år arbejdet som rådgiver og konsulent for flere fagforeninger, og jeg ser en tydelig tendens i den måde, fagforeningerne agerer på: Medlemmerne bliver som nyuddannede lokket ind af nogle billige forsikringer og en vag forestilling om et fagligt fællesskab. Ret hurtigt mister fagforeningen dog sin relevans set fra medlemmets synspunkt, men for mange synes det alligevel at være for drastisk at melde sig ud; ’man er vel solidarisk’.

Mange oplever med rette, at de har gode arbejdsvilkår – og tager dem for givet. Hvis jeg skal sætte det lidt skarpt op, har fagforeningen derved kun én væsentlig rolle i medlemmets optik, og det er at træde til, hvis man skulle være så uheldig at blive fyret eller ramt af alvorlig sygdom.

“Disruptionen vil komme fra en startup, som ikke har rødder i fagforeninger og derfor ikke er bundet af fortidig tænkning. Startuppen er organiseret med ganske få medarbejdere og er derved betydelig billigere end de nuværende fagforeninger på markedet. Løsningen vil være 100 procent digital, sandsynligvis en app.”

Relationen til fagforeningen bliver derfor lidt den samme, som de fleste af os har til vores forsikringsselskab. Det er en småkedelig organisation, der lystigt sender os rudekuverter, men som vi egentlig håber, at vi aldrig for brug for.

Hvis jeg har ret i min analyse af træthed i den betalende medlemsskare og behovet for radikal fornyelse, så er der en overhængende fare for, at fagforeningerne bliver disruptede snart. Jeg vil godt vove pelsen og forudsige, hvordan det kommer til at ske; stigningen i medlemstallet hos de såkaldte gule fagforeninger, der lukrerer på de traditionelle fagforeningers resultater, er blot et første tegn.

Disruptionen vil komme fra en startup, som ikke har rødder i fagforeninger og derfor ikke er bundet af fortidig tænkning. Startuppen er organiseret med ganske få medarbejdere og er derved betydelig billigere end de nuværende fagforeninger på markedet.

Løsningen vil være 100 procent digital, sandsynligvis en app. Den vil ikke omfavne hele den nuværende fagforeningspakke, men blot de dele, hvor man med fordel kan lave en digital peer-to-peer-løsning, altså tage mellemmanden, fagforeningen, ud. Man kan digitalisere meget mere, end fagforeningerne går og tror. Det bliver nemt at tilslutte sig foreningen og kæmpe for mindre enkeltsager gennem eksempelvis underskrifts- og pengeindsamlinger, og det vil være nemt at melde sig ud. Værdien af løsningen er tydelig kontinuerligt, og ikke kun når du har brug for de traditionelle fagforeningsydelser såsom tjek af kontrakter eller hjælp ved fyring.

“Fagforeningerne skal definere en moderne solidaritet og gøre den relevant. Vi vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen, og hvad det er, vi skal mødes omkring.”

Hvad er så alternativet til dette scenarie? Jeg mener, at fagforeningerne skal begynde at se ud over det historisk betingede og fortidens sejre og skabe en tydelig vision for det fremtidige arbejdsmarked, som ændrer sig lige nu, ligegyldigt om man vil det eller ej. Der er især fem faktorer, som kunne være en begyndelse til den forandring, som er nødvendig for at være tidssvarende og relevant og fjerne – eller i hvert fald udsætte – truslen for disruption:

1.

Fagforeningerne må definere et formål, der stikker dybere end at have tilfredse medlemmer. De skal kunne svare på spørgsmålet om, hvorfor de er i verden, og dette svar skal koble sig til den forandring, som fagforeningerne gerne vil skabe i samfundet. Vi vil se en vision for vores arbejdsliv, fordi vores arbejde i langt højere grad end i industrialiseringen er en del af vores identitet og meningsskabelse, ikke blot en fastholdelse og beskyttelse af eksisterende strukturer.

2.

Fagforeningerne skal interessere sig for medlemsbehov, som ikke kun handler om rettigheder. De skal lytte til deres medlemmer på andre måder end ved tilfredshedsmålinger og medlemsarrangementer. Brug andre metoder end surveys (eksempelvis antropologiske metoder) til at have fingeren på pulsen, i forhold til hvad der rører sig blandt medlemmerne – også det, de ikke kan sætte ord på. Og lyt mest til de passive medlemmer, altså den stille majoritet, der betaler, men som hverken har tillidsposter, blander sig i debatter eller har relationer til de politisk valgte organer.

3.

Fagforeningerne må organisere sig mere effektivt. Den politisk styrede fagforening, som den ser ud i dag, er for ineffektiv og ikke modig nok. Slank kraftigt i bestyrelserne og andre politiske organer, og gør det attraktivt at sidde der, så I får de bedste med om bord. Min erfaring er, at der simpelthen sidder for mange inkompetente bestyrelsesmedlemmer i fagforeningernes bestyrelser.

4.

Fagforeningerne bør indtage en ny rolle, der gør op med den traditionelle arbejdsgiver- lønmodtager-dikotomi. Vi lever ikke i et industrisamfund længere, og det er svært at finde på nye krav til næste overenskomst, men det traditionelle modsætningsforhold fastholder et fokus på rettigheder frem for nye store udfordringer i horisonten. Kunne man forestille sig fagforeningerne indtage en mere samarbejdende og faciliterende rolle mellem arbejdsgiver og arbejdstager?

5.

Sæt den moderne solidaritet på agendaen – og vind den. De fleste unge mennesker kender slet ikke til fagforeningernes historie og ser ofte blot et medlemskab som en forsikring. Det ved jeg fra flere af de analyser, som vi har lavet for fagforeninger de sidste par år. Det betyder dog ikke, at solidariteten er død. Fagforeningerne skal definere en moderne solidaritet og gøre den relevant. Vi vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen, og hvad det er, vi skal mødes omkring. Jeg ser intet i tiden, der peger i retning af, at vi ikke har et behov for at føle os en del af noget større og samfundsforandrende. Platformene er blot blevet nogle andre, og denne arena skal fagforeningerne træde ind i.

“I mit arbejde med fagforeninger hører jeg ofte globalisering, digitalisering og automatisering omtalt som truende fænomener. Fagforeningerne bør omfavne disse udviklinger og aktivt definere, hvad de kommer til at betyde for vores arbejdsliv.”

Jeg håber, at fagforeningerne kommer frem i bussen, så vi ikke står tilbage med en digitaliseret udgave af de gule fagforeninger. Fagbevægelsen har en helt unik position i vores samfund, fordi den så aktivt har været med til at forme det gennem årtier. Ligesom fagforeningerne opstod som det perfekte svar i en ny tid, ligger der en kæmpe mulighed for at blive det perfekte svar på de samfundsudfordringer, som vi står over for nu. Et eksempel er polarisering. Det er en samfundsudfordring, der truer stabilitet, sammenhængskraft og velfærd, og som fagforeningerne kunne tage på sig og være med til at løse.

I mit arbejde med fagforeninger hører jeg ofte globalisering, digitalisering og automatisering omtalt som truende fænomener. Fagforeningerne bør omfavne disse udviklinger og aktivt definere, hvad de kommer til at betyde for vores arbejdsliv. Et muligt scenarie for vores arbejdsliv er et arbejdsmarked, der er mere projekt- og kompetencebaseret. Vi kommer altså ikke til at se mange som min far, der gennem hele sin karriere var ansat på den samme arbejdsplads. Vi kommer derimod til at se en platformsøkonomi, hvor vi knytter os mere periodisk til forskellige arbejdspladser. Her kunne fagforeninger spille en central rolle i forhold til at hjælpe medlemmer med at organisere denne nye form for arbejdsliv og udvikle de nye kompetencer, som det kræver.

Jeg håber på fagforeninger med ægte visioner for velfærdssamfundet bygget på solidarisk tænkning og fællesskab; foreninger, som med blikket rettet mod fremtiden vil sikre de stabile strukturer omkring den danske arbejdsmarkedsmodel, som er så unik.

Kom nu!

Mobiliser faglærte og vind valget

Få faglærte til stemmeurnerne

Hvis flere faglærte sætter et kryds ved kommune- og regionsvalget den 21.11., så kan det blive den afgørende tunge på vægtskålen

Vidste du, at der på landsplan er 127.000 stemmeberettigede faglærte, som bliver hjemme i sofaen, når der er kommune- og regionsvalg? Eller at der i visse boligområder, som fx Tingbjerg ved København er en stemmeprocent så lav, at kun cirka hver anden går til valgurnerne?
Hvis du inden den 21. november kan motivere nogle af disse mennesker til at sætte kryds ud for et parti, som bakker op om dine mærkesager, så kan det sagtens tippe vægten til fordel for dig og det, du står for.

At motivere til et kryds

Og hvordan gør man så det? Det første, du skal huske, er at vælge dine kampe med omhu. Hvis du tager fat på at overbevise dine faglærte kolleger om, at de skal gå til stemmeurnerne den 21.11., så begynd med at plukke de lavthængende frugter; gå efter at påvirke kolleger, som du ved, du deler holdninger med. Du skal ikke overbevise nogen om noget. Du skal bekræfte kollegerne i deres politiske overbevisninger. Du skal skabe en tiltro hos dem om, at deres kryds gør en forskel. Du skal sprede al den begejstring, du selv kan mønstre for det kommende kommune- og regionsvalg. Hvilket kan være vanskeligt. De lokale valg ender ofte som gråmelerede langgabere.

Skab en brændende platform

Det første og vigtigste er at etablere det, der i ledelsessprog kaldes en brændende platform: ”Det her valg er det vigtigste i mands minde, fordi…så du må og skal stemme!”
Her handler det om at zoome ind på de involverede borgeres konkrete hverdag: Kan de trygt overlade pasningen af ældre familiemedlemmer til det offentlige? Kan de få familielivet til at hænge sammen? Lærer deres børn noget i skolen?

I medlemmernes interesse

For fagforeninger er der altid en ekstra balance at holde styr på i valgregnskabet. I modsætning til for et par årtier siden, hvor fagforeningerne var knyttet tæt sammen med partier på venstrefløjen, er det i dag ofte sædvane at tage udgangspunkt i, hvad der vil være i medlemmernes interesse: Ser du også kolleger gå ned med stress på din arbejdsplads? Blev arbejdsmiljøet forværret, da kommunens rengøringsservice blev udliciteret? Oplever du også, at du ikke har tid til at levere den kvalitet i arbejdet, som du egentlig gerne vil?

Når sofavælgeren rejser sig

Er det ikke omsonst at føre valgkamp? Ikke helt, men du kan hurtigt spilde mange ressourcer på noget, der fører til meget lidt. Derfor er det væsentligt at vælge virkemidler med omhu. En del sofavælgere rejser sig faktisk og går ned og stemmer, hvis du henvender dig. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora. Studier af præsidentvalg i USA viser, at en intens amerikansk valgkampagne kan få syv-otte procent flere til at stemme. Så høje bliver tallene dog ikke herhjemme. Det er nemlig også lettere at påvirke mennesker, som sandsynligvis ikke ville stemme uden en opfordring udefra. Dem har de flere af i USA.

Mediernes magt

Medierne spiller den helt afgørende rolle i valgkampen. De er bindeleddet mellem politik og befolkning. De emner, medierne vælger at tage op, sætter en klar dagsorden hos vælgerne. Derfor er det væsentligt at forsøge at bidrage til at sætte en dagsorden i medierne, som er til din fordel.

Medierne kan flytte en lille andel af stemmerne ved et valg. Det kan andre klassiske virkemidler i valgkampe ikke i ret høj grad. Men flere af dem kan mobilisere vælgere – og det kan man altså også vinde valg på.

For fagforeninger er det selvfølgelig oplagt at benytte egne medier til at oplyse medlemmerne om det forestående valg. Her som inspiration en neutral opfordring til at tage del i valget fra Dansk Metal:

Dansk Metal: Stem på en kollega

Sociale medier

Op til valget den 21.11. har en ekspert i sociale medier fremlagt den påstand, at man kan vinde en plads i byrådet uden én eneste gang at forlade sit eget hjem. Blot ved at være aktiv på de sociale medier. Påstanden er nok ikke helt uden hold i virkeligheden. Men du får ikke succes fra den ene dag til den anden. Du skal først opbygge en skare af følgere, og det kan tage tid. De fleste er enige om, at sociale medier først og fremmest er gode til at mobilisere kernevælgere.

Det er i øvrigt familie, venner og kolleger, kort sagt: de nære relationer, der lader sig påvirke mest af din gøren og laden på de sociale medier.  Ligesom i den virkelige verden.

Mød vælgerne fysisk

Hvis tiden er knap og pengekassen slunken, så bør I måske se jer om efter flere medlemmer til kampagneteamet. Kampagne behøver ikke koste kassen, men det er og bliver tidskrævende. Især når man tager i betragtning, at dør-til-dør-kampagne er ét af de enkelttiltag, der kan få flest ud at stemme. I hvert fald i USA.
For fagforeninger er det logisk at transformere dør-til-dør-kampagner til indsatser, hvor netværket på arbejdspladserne – tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer – aktiveres. Samtaler henover frokostbordet har nemlig samme store betydning som at ringe på hos vælgerne.

Læs også: Tips til den forestående valgkamp

Opsamling med valgbus

Ved seneste folketingsvalg viste et dansk studie af forskeren Yosef Bhatti, at hvis du ikke har en bil, så er du lettere at påvirke til at blive i sofaen på valgdagen, end hvis du har en. Hvis man eksempelvis lukker et valgsted, der gør afstanden til at kunne stemme større, så bliver mennesker uden bil oftere hjemme end dem med. Du kan overveje, om I skal tilbyde vælgere med lang vej til stemmeurnerne at blive samlet op i en valgbus.

Summa summarum: 127.000 ubrugte stemmer er værd at fiske efter. Hvis de stemmer, kan de gøre en kæmpe forskel for hverdagen i kommunerne og det danske samfund.

Læs også:  Brug din stemme som fagforening

Tips til den forestående valgkamp

Valgkamp KV17, tips om hvad du bør tænke på, når du er en fagforening fra Den faglige PR-service

Ejer du valgkampen? Det er et brandaktuelt spørgsmål lige nu, hvor døren til ferien er lukket, og de involverede aktører er gået i garderoben for at klæde om til kommune- og regionsvalg.

Vind dagsordenen

I valgkampe har det overordentlig stor betydning at formå at sætte dagsordenen med sager, man som parti eller kandidat har ejerskab over. Hvis børnenes ve og vel i daginstitutionerne kommer til at sætte præg på store dele af valgkampen, vil det alt andet lige være til fordel for de partier, vælgerne har tillid til på det felt. Hvis valgkampen derimod kommer til at handle om at sænke skatten, så er det helt andre partier, der kommer til at ligge lunt i svinget.

Vælgere beslutter sig tidligt

For fagforeninger kan det kun gå for langsomt med at sætte nogle af de vigtige sager på dagsordenen op til kommune- og regionsvalget. Husk, at vælgere beslutter sig for, hvilke sager de er interesserede i, længe før et valg. Det er nu, hvis der skal rykkes ved de emner, vælgerne synes har høj prioritet i kommunal- og regionspolitiske spørgsmål.

Læs også: KV17 – brug din stemme som fagforening

Flyt tvivlerne

I gamle dage var massekommunikation det foretrukne kampagne-middel ved valgkampe. Det har ændret sig, ikke mindst gennem de seneste 20 år. Der er stadig behov for at sende brede budskaber ud til alle vælgere igennem medierne. Men for at få mest muligt ud af resurserne prøver partierne i dag at høste stemmer iblandt de vælgere, der er nemmest at flytte; tvivlerne.

Over og under linjen

Det kræver en anden fremgangsmåde. Her gælder det først og fremmest om at undersøge, hvad der optager denne gruppe. Når det er afklaret, prøver man at skræddersy budskaber til netop dem. Måden at komme i dialog med dem på, adskiller sig også ofte fra metoden med at skyde med spredehaglsbudskaber gennem medierne. Det sker ikke sjældent ad kanaler som personlige breve, telefonopringninger eller ved at gå fra dør til dør. Massekommunikation kaldes i dag kampagne “above the line”, mens de målrettede indsatser kaldes kampagne “below the line”.

Fagforeningernes rolle

Der er ingen tvivl om, at fagforeninger fortsat kan spille en vigtig rolle i valgkampe. Med kontakten til medlemmerne gennem dagligdagen i afdelingen, gennem tillidsrepræsentanterne, på møder, konferencer, i nyhedsbreve, blade osv. har fagforeningerne en priviligeret og tillidsbaseret adgang til en stor gruppe vælgere. I kan aktivere medlemmernes interesse for temaer, som er vigtige for jer og på den måde være med til at sætte dagsordenen for valgkampen. Gennem jeres dybe kendskab til medlemmerne kan I bedre end mange afgøre, hvad der optager dem, og på den måde være med til at sikre, at fagforeningernes værdier bliver rigeligt repræsenteret i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Flyt ikke-medlemmerne

Da valgkampe handler om at flytte tvivlere, er jeres adgang til ikke-medlemmer sandsynligvis mindst lige så vigtig som jeres adgang til medlemmerne. Gennem jeres vidtforgrenede netværk af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på virksomhederne har I kontakt til mange, som hverken er medlemmer eller typisk stemmer på partier, som flugter med fagforeningernes værdier. Hvorfor ikke bruge denne adgang til at indsamle viden om, hvad der optager vælgere fra bestemte samfundsgrupper? Og herefter skræddersy budskaber til relevante udvalg af vælgere, budskaber som kan rykke deres stemme til et parti, hvis sager er i større samklang med fagforeningens.

I sidder med andre ord på en værdifuld platform, hvorfra I kan påvirke valgkampen både over og under linjen.

Framing virker skræmmende godt

Kald sagen et vidundermiddel eller personen en bølle. Framing virker.

Framing. Det virker at kalde en spade for en undergraver.

  • Overarbejde for interessetimer.
  • En kontanthjælpsmodtager for en snylter.
  • Eller en indbrudstyv for et udyr.

Det virker skræmmende godt at twiste betegnelsen for ting og sager, så der opstår en positiv eller negativ medbetydning. Det har store konsekvenser. For medarbejderens lyst til at blive på arbejdet til ud på aftenen. For samfundets lyst til at donere overførselsindkomster til dem, som trænger. Og for dommerens udmåling af den dømtes straf. Derfor betaler det sig at vælge sine ord med omhu.
God artikel af Gry Inger Reiter:


8 eksempler på, at framing virker

Uanset hvilken form framing har, griber den dybt ind i vores tankemønstre, holdninger og adfærd. Det har en lang række videnskabelige forsøg vist gennem de seneste 25 år. Man kan forstå framing som et filter, der highlighter nogle dele af virkeligheden, mens andre dele mørklægges.


Læs også:  Den faglige PR-service hjælper fagforeninger

Metaforerne iblandt os

Framing er en kernebestanddel af det at være et menneske og tale et sprog. Indimellem kan vi overbevise os selv om noget andet. Det har filosoffer gjort i lange perioder af historien. I en moderne kontekst kom framing for alvor på filosofiens lystavle da Lakoff & Johnson i 1980 udgav bogen Metaphors we live by (på dansk: Hverdagens metaforer). Heri skildrer de, hvordan centrale dele af tilværelsen bliver “framet” konstant – næsten uanset, om vi vil det eller ej. Eksempelvis, skriver de, benytter vi ofte en konstellation af ordene kærlighed og krig, når vi taler om kærester, ægtefæller og parforhold. Men ikke altid. Andre gange vælger vi at tale om kærligheden som en rejse. Hvad vi vælger, farver både vores selvopfattelse og andres vurdering af vores situation.

Ord er magt

Det betaler sig at være på vagt over for de ord, andre vælger, når de vil beskrive en sag eller argumentere for et synspunkt. Er man uopmærksom, risikerer man uvilkårligt at glide henimod stand- og synspunkter, som afsenderen vil have os til at indtage. Framing er en slags manipulation. Modgiften kan ofte være mod-manipulation.